De seneste år har politikere og lærere advaret mod den mistrivsel, gymnasiernes perfekthedskultur kan medføre. Men nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mistrivslen er langt større blandt elever på HF.
En undersøgelse foretaget blandt 29.200 unge på de gymnasiale uddannelser viser, at dårlig psykisk trivsel og usund livsstil er meget udbredt på landets HF-kurser.
42 procent af pigerne på HF svarer i undersøgelsen, at de på et tidspunkt har gjort skade på sig selv, mod 22 procent af pigerne i det almene gymnasium. 19 procent af pigerne og 15 procent af drengene på HF føler sig dagligt stressede, mens de tilsvarende tal for gymnasiet er 15 og 8 procent.
Og det er ikke blot psykisk, en stor del af HF’erne har det svært. Op mod hver tredje HF-elev er overvægtig, mod hver 10. gymnasieelev. Hver fjerde HF’er ryger, mod hver 10. i gymnasiet. Og andelen af HF-elever, der ryger hash og har prøvet andre stoffer, er også markant højere på HF end i gymnasiet.
”Generelt trives den store gruppe af unge og har det godt, men der er noget bekymrende ved, at et forholdsvist stort mindretal af elever mistrives og har usunde vaner. Og i forhold til elever i det almene gymnasium ser vi en dårligere trivsel blandt HF-eleverne,” siger akademisk medarbejder Veronica Pisinger fra Statens Institut for Folkesundhed.
Hun oplyser, at 27 procent af HF-eleverne har en langvarig sygdom eller psykisk lidelse, så det er en anden og mere udfordret gruppe end elever i gymnasiet.
Ifølge en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, skiller HF-elever sig ud fra elever på de andre gymnasiale uddannelser ved, at der er flere unge fra uddannelsesfremmede hjem og flere unge med ikke-vestlig baggrund. Dertil kommer, at i perioden 2009-2016 steg andelen af mindre ressourcestærke elever, samtidig med at karaktergennnemsnittet fra folkeskolen blandt HF-elever faldt.
”Tallene fortæller om, at HF-elever har nogle større udfordringer, hvilket kan hænge sammen med, at de har en anden social baggrund. Men helt generelt er der en gruppe elever på HF, som vælger den vej, fordi det er hurtigere at komme igennem, og der er et andet miljø og en mere bredt sammensat elevgruppe. Det er attraktivt for nogle af de unge, der føler et forventingspres om, at man skal tage en gymnasial uddannelse, men ikke kan se sig selv i en tre-årig gymnasial uddannelse,” siger Pernille Hjermov, chefkonsulent for ungdomsuddannelser hos EVA, der betegner andelen af selvskadende HF-elever som ”alarmerende”.
Pernille Brøndum, rektor for Nordvestsjællands HF og VUC og formand for danske HF- og VUC-ledere, fremhæver, at der er store indbyrdes forskelle mellem HF-elever. Mens nogle har et helt ukompliceret studieforløb, er andre langt mere udfordrede.
”De gennemfører nærmest på trods, og som oftest fordi de trives i de rammer, der er på HF med engagerede lærere og et læringsmiljø, hvor de føler sig rigtige, og hvor der er plads til forskellighed,” siger Pernille Brøndum.
Ifølge rektoren er det helt centralt for de udsatte elevers trivsel på uddannelsen, at lærerne har tid til at skabe god kontakt i klasserne, og at der er tilbud som lektiecaféer og støtte til den enkelte:
”Når først eleverne kan mærke, at de lykkes i uddannelsesforløbet, bliver deres trivsel bedre. Det tager tid at danne relationer med eleverne, og det tager tid for lærere at forberede undervisning, der kan favne et hold med ofte meget forskellige elever. Jeg frygter, at de store besparelser på uddannelserne kan gå hårdt ud over de HF-elever, der i forvejen har udfordringer,” siger hun.
Undersøgelsen viser også, at den danske gymnasieungdoms alkoholforbrug og cigaretvaner generelt er på samme niveau som en tilsvarende undersøgelse fra 2014, fortæller Veronica Pisinger:
”Vi havde haft en forventning om, at der var sket noget mere i forhold til rygning og alkohol. Man har talt meget om, at der skulle laves en sundhedsindsats på ungdomsuddannelserne, men spørgsmålet er, om der er sket nok.”