Prøv avisen
Spørgsmål&svar

Korshærspræst: Mange mænd har for lidt at byde på i parforholdet

Barnløshed er et voksende problem, og hver ufaglærte født i tresserne bliver aldrig far. Morten Aagaard fra Kirkens Korshær mener, at udviklingen til dels hænger sammen med, at kvinder ikke orker uansvarlige mænd. ”Lad os begynde at diskutere, hvad det indebærer at være en moderne ridder,” siger Morten Aagaard. – Foto: Lars Aarø/Fokus

Morten Aagaard, præst i Kirkens Korshær i Aarhus, møder i sit arbejde stadig flere passive, ensomme og barnløse mænd. Han mener, at mænds barnløshed også hænger sammen med, at kvinder er trætte af mænd, der ikke har noget konstruktivt at bidrage med i parforholdet. Han efterlyser derfor en diskussion om, hvordan drenge dannes til at blive gode fædre og ægtemænd

En ny undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at hver femte ældre barnløse mand føler sig ensom. Hvordan oplever du ældre mænds ensomhed i dit arbejde som korshærspræst?

Der er mange flere mænd, end vi regner med, som ikke har børn, og jeg møder en del af dem. Enten skyldes det, at de aldrig har fået børn, eller også har de børn, men de har opgivet kontakten med dem, og så er de funktionelt barnløse. De har brændt alle broer til deres børn af alle mulige forskellige grunde. Som oftest er de blevet skilt og har ikke magtet eller evnet at fastholde relationen til deres børn. Måske ser de deres børn en gang om året. Det er et meget stort og stigende problem, at en rigtig stor gruppe af mænd enten er barnløse eller funktionelt barnløse, og den udvikling vil eksplodere i løbet af de kommende år, fordi kvinderne er blevet økonomisk uafhængige af mændene. Mange kvinder gider ikke mænd, der ikke har noget konstruktivt at byde ind med i parforholdet.

Er det ikke en hård dom, at mænd ikke har noget at bidrage med?

Det, jeg ser, når jeg besøger nogle af disse mænd, er, at de sidder i deres små lejligheder og ryger og ser fjernsyn og har en meget lille omgangskreds. De formår ikke at holde fast i deres tidligere arbejdskolleger, og fællesskabet med andre mennesker smuldrer. De kan ikke finde ud af at rydde op, og de spiser usundt. Derfor er deres gennemsnitslevealder også langt lavere end kvindernes. De bliver nogle gange sure og bitre. De kan sagtens være søde og rare at besøge, men dybest set er problemet, at de ikke har ret meget at bidrage med i et parforhold. Det er ikke bare mændenes skyld. Det handler også om, at de ikke er blevet dannet til at fungere som fædre og ægtemænd. Der er et kæmpe behov for at få diskuteret, hvordan vi danner mænd til at blive gode fædre og samfundsborgere. Jeg er vild med feminismen, fordi den har hjulpet kvinder til at omstille sig fra et liv som afhængige af deres mænd til et liv i førertrøjen på rigtig mange måder. I øjeblikket kører kvinderne som helhed mange mænd over. Kvinderne har ofte den empati og omstillingsparathed, som det moderne liv kræver.

Men hvordan hænger dine observationer sammen med en ny undersøgelse, der viser, at fædre bruger markant mere tid sammen med deres børn end før?

Der er stadig rigtig mange gode mænd, som klarer sig godt og er gode fædre. Desværre ser vi en Matthæuseffekt i udviklingen. De mænd, der i forvejen er dygtige og har succes, det er også dem, der kan vælge de gode kærester. Der er så mange kvinder at vælge imellem, at en velfungerende 50-årig kan få et helt harem, hvis han ville. Men der er også en stigende gruppe af mænd, der klarer sig dårligt. Det er både danske mænd og mænd med indvandrerbaggrund. Hvad er årsagen til udviklingen?

Vi har haft for lidt fokus på, at mænd har brug for en tilsvarende bevægelse, som kvinderne havde i feminismen. Mænd har brug for at hjælpe hinanden med at orientere sig på ny. Der er også brug for at have mere fokus på drenge i skolen, så de bliver både gode kærester og gode mænd. Vi skal begynde at diskutere, hvad det indebærer at være en moderne ridder med de unge allerede i konfirmationsalderen. I den forbindelse er det trist og til skade for de mænd, der har det sværest, at så få unge kommer i militæret. Tidligere var militæret en dannelsesinstitution, hvor mennesker fra forskellige socialklasser mødtes og fik nogle idealer om ære og ordentlighed.

Hvad skal samfundet stille op?

Vi trænger til at erkende, at det er en vigtig samfundsopgave at få gode drenge på samme måde, som det har været en vigtig samfundsopgave at tage hånd om kvindernes ligestilling. Mænd er ofte for selvoptagede, og de er ofte ligeglade med naboen. Den solidaritetsbevægelse, som feminismen skabte blandt kvinderne, er svær at skabe blandt mændene. Forsvaret er for eksempel et oplagt sted, hvor den solidaritet kunne dannes. Og i stedet for at sende helt unge i fængsel kunne man lade dem gennemgå et kursus hos Nicolai Moltke-Leth (tidligere jægersoldat, der laver kurser for unge, red.). Men derudover har vi brug for at diskutere, hvad en moderne manderolle indebærer også i skolen. Man kan godt være både stærk, vovemodig, robust og alligevel omsorgsfuld, trofast og arbejdsom. Kvinderne ville dåne, hvis der var flere gode mænd. Mændene ville leve længere, og deres livskvalitet ville blive bedre. En overlæge sagde engang til mig, at den enkeltstående vigtigste fordel for en mands helbred er at blive gift.

Lige nu er en tredjedel af de ufaglærte mænd født i slutningen 1960’erne barnløse mod under 10 procent for nogle årtier siden? Går udviklingen ikke den helt forkerte vej?

Jo, en af de største stigninger i fertiliteten sker i øjeblikket blandt kvinder, der får fertilitetsbehandling uden en mand, og der bliver flere barnløse mænd. Vi lader de mænd, der ikke har mange ressourcer i stikken, og de lader også sig selv i stikken.

Vi har haft for lidt fokus på, at mænd har brug for en tilsvarende bevægelse, som kvinderne havde i feminismen

Morten Aagaard, korshærspræst