Nogle gange kan det godt betale sig at kalde en spade for en spade i stedet for at overtænke et navn. Det erfarede Tøjhusmuseet i København, da man den 1. juli 2018 skiftede navn til Krigsmuseet og straks hævede besøgstallet med 40 procent.
Betydningen af ordet tøjhus (tøj som i krigstøj, ligesom i ordet værktøj) var nemlig gledet ud af forståelsen hos de fleste mennesker, oplyser direktør Jens Carl Kirchmeier-Andersen.
”De første tre måneder, vi hed Krigsmuseet, steg besøgstallet med 40 procent. Sikkert også på grund af den øgede omtale, vi fik i medierne i forbindelse med navneskiftet. Men af en måling foretaget fra januar til juni i år, som vi kunne sammenligne med samme periode sidste år, kan vi se, at stigningen holder. I dag har vi jævnt 30 procent flere gæster, og det skyldes for en stor dels vedkommende det forståelige navn,” siger direktør Jens Carl Kirchmeier-Andersen.
I dag er museumsdirektøren glad for, at man valgte et ”godt dansk navn” og hverken en forkortelse, et engelsk-klingende eller et mere konstrueret navn. Sådan som andre museer har gjort.
For eksempel hedder Post & Tele Museum nu Enigma. Køge Skitsesamling er blevet til KØS, Herning Kunstmuseum til HEART, Herning Museum of Contemporary Art (det engelske ord heart er et sammenskriv af He for Herning og art for kunst, samtidig med at det betyder hjerte) og Medicinsk-Historisk Museum er peppet op til Medicinsk Museion (det 100 år gamle oprindelige navn blev smidt ud i 1999 til fordel for betegnelsen for det klassiske aleksandrinske lærdomstempel).
Museumsdirektør for Enigma, Jane Sandberg, er glad for det nye navn, som Post & Tele Museum fik for tre år siden, men kan godt se, det kan virke mere uigennemskueligt end det oprindelige.
”For det første skal man have de etymologiske briller på, for Enigma er græsk og betyder gåde – og vi vil gerne være stedet, hvor man åbner kommunikationens gåde,” siger hun.
”Dertil kommer, at Enigma er navnet på den elektromekaniske chiffermaskine, som blev brugt af tyske militærstyrker til kryptering og dekryptering af meddelelser under Anden Verdenskrig – vi er netop i besiddelse af verdens ældste. Og så ville vi også gerne have et navn, som fungerede godt grafisk,” siger Jane Sandberg.
Men er navnet Enigma så ikke lige præcis ret fremmedgørende, hvis man ikke har evner udi oldgræsk eller kryptering?
”Det kan godt være, at du har ret i, at ikke alle fanger tvetydigheden i navnet. Men når de kommer på besøg, skal vi nok få dem forklaret hvorfor. Det gør vi meget ud af i vores udstillingsopbygning. Der er selvfølgelig nogle, der har spurgt, hvad det betyder, og så forklarer vi det glad og gerne. Men jeg er ikke så bange for, at det er fremmedgørende.”
Til grund for det nye navn ligger også, at man gerne ville have, at det skulle kunne udtales internationalt, og at museet ad åre skulle blive en attraktion for udenlandske gæster.
”Ligesom – uden sammenligning i øvrigt – Louisiana eller ARoS,” siger Jane Sandberg.
Omkring 2008 gik Statens Museum for Kunst over til at kalde sig SMK. Det var kort efter, at Allis Helleland efter 13 år som museumsinspektør havde forladt museet.
Men hvorfor bytte et traditionsfyldt, historisk, klart kommunikerende og smukt navn ud med forkortelsen SMK?
”Vi begyndte at bruge SMK, fordi det var en trend på det tidspunkt i især erhvervskredse. Vi syntes, det lød frisk, og brugte det elektronisk allerede,” siger forhenværende museumsdirektør Allis Helleland.
”Det er nok påvirket af digitaliseringen. Plus at vi skulle ændre image og blive mere up to date. Men vi ville også gerne lidt af med det der statslige: Statens Seruminstitut, Statsbanerne og så videre,” siger Allis Helleland.
Selv siger hun dog stadig ”Statens Museum for Kunst” og glæder sig over, at det navn stadig indgår i museets officielle navn – lige efter forkortelsen. Hun mener dog, at mange unge bruger formen SMK.
8