Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Danskere er blevet mere bevidste om deres digitale spor

Et stigende antal danskere bliver i højere grad bevidste om deres digitale historik. For nettet glemmer aldrig. Modelfoto.

Flere af os får slettet personlige oplysninger på nettet. Vi er blevet mere opmærksomme på vores egen fremstillingshistorie, påpeger forsker

En dom for narkohandel, nøgenbilleder, en kritisk udtalelse om Palæstina.

Det er virkelige eksempler på informationer, som folk har ønsket at få fjernet fra nettet. 

Og det sker oftere og oftere, at vi ønsker, at dele af vores digitale historie slettes. Vi er nemlig blevet mere bevidste om vores digitale identitet.

At slette information er egentlig imod Googles selvforståelse og grundtanke om fri adgang til alle informationer. Men efter en afgørende EU-dom i 2014 har Google modtaget et stort antal henvendelser fra borgere i EU-lande, der ønsker at få fjernet mere eller mindre belastende oplysninger med henvisning til krænkelse af privatlivet.

I alt halvanden million link til oplysninger om personer er blevet fjernet fra søgemaskinen.

Når danskere og andre europæere i stigende omfang ønsker information fjernet fra nettet, handler det om en øget refleksion omkring ageren på nettet.

Det siger Jesper Tække, der er lektor i medievidenskab ved Institut for Æstetik og Kommunikation og forsker i mediesociografi.
 
”I begyndelsen tænkte folk ikke så meget over, hvad de gjorde og sagde på nettet og på sociale medier, og man eksperimenterede med tekst og billeder. Det er gået op for mange, at nettet ud over at være et interaktionsmedie også er et lagringsmedie. Historier følger med os på en anden måde på nettet end et stykke papir i skuffen,” siger Jesper Tække.

Folk er ifølge forskeren blevet mere opmærksomme på deres egen fremstillingshistorie og handler i stigende grad for at påvirke den.

”Den nuværende selvfremstilling af ens liv vil altid være forstået i lyset af historien. Det kan handle om mange ting. Om selvfølelse. Om identitet. For nogle er det noget fintfølende, for andre om vigtige oplysninger, der helst ikke skal kunne findes af en arbejdsgiver. Der er lige så mange begrundelser, som der er mennesker,” siger han.

Google og sociale medier som Facebook er blevet den nye offentlighed, som brugerne stadig skal lære at navigere i. Og problemet er, at disse steder stadig ikke er reguleret så meget, som vi historisk har med den traditionelle offentlighed. Det siger Timme Bisgaard Munk, redaktør for kommunikationshjemmesiden Kforum.
 
”Spørgsmålet er, om information skal være frit tilgængeligt eller beskyttet af privatlivet. Et gammelt russisk ordsprog lyder, at det ikke er fremtiden, som er uforudsigeligt. Det er fortiden. Og internettet glemmer ikke. Det skaber udfordringer, når man ændrer sig, skifter holdning eller liv,” siger han.

Ifølge egne oplysninger har Google modtaget over 400.000 henvendelser fra alle EU-lande, herunder Danmark, med ønsker om sletning af informationer siden EU-Domstolens afgørelse fra 2014, der betød, at EU-borgere har ret til at få slettet informationer om dem, der dukker op i Googles søgeindeks.
 
Google har imødekommet lidt over halvdelen. Resten er blevet afvist, blandt andet med den begrundelse, at informationerne er i offentlighedens interesse.

Dommen handler i bund og grund om retten til at få fjernet forkerte, utilstrækkelige eller irrelevante oplysninger over for fundamentale rettigheder som ytringsfrihed og pressefrihed. 

Afgørelsen betyder, at det er blevet mere vanskeligt at finde frem til oplysninger på internettet om enkeltpersoner, og den har dermed konsekvenser for informationsfriheden, mener Vibeke Borberg, forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hun mener, domstolen har sat barren lavt for, hvornår man kan kræve at få fjernet oplysninger på en søgemaskine.

”Før dommen antog vi, at man skulle have temmelig tungtvejende hensyn som argument for at få slettet ting. Men personoplysninger er udfordret på nettet, og det er privatlivets fred, domstolen vil beskytte. På den måde er der tale om en vidtrækkende dom,” siger Vibeke Borberg.