Det var med benhårde krav om større militære forpligtelser, at USA’s nytiltrådte forsvarsminister, James Mattis, i går stod ansigt til ansigt med forsvarsministrene fra Natos 27 andre medlemslande. Selvom det ventes, at James Mattis vil bekræfte, at Nato stadig har stor betydning for USA, kommer han også til Europa med en konkret målsætning om, at Nato-alliancens allierede alle skal hæve de militære budgetter til to procent af bruttonationalproduktet (BNP). Og med et budget på 1,17 procent af BNP er Danmark kommet under et stigende pres for at leve op til Natos og USA’s krav.
Kravet om to procent er ikke nyt. Forslaget om en stigning i forsvarsudgifterne til to procent af BNP over en periode på 10 år kom fra USA’s tidligere præsident Barack Obama på et Nato-møde i 2014. Den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), har lovet, hvad kan kalder et ”substantielt løft” til det danske forsvar, men vil dog endnu ikke give et løfte om noget konkret beløb.
Men flere kritiske stemmer herhjemme mener, at det vil kræve en betydelig økonomisk indsprøjtning til forsvaret at varetage det samme niveau i militære opgaver, som Nato kræver. Det hænger blandt andet sammen med de besparelser på omkring 2,7 milliarder kroner, der indgik i det nuværende forsvarsforlig, som dækker 2013 til og med 2017.
Ifølge Niels Henrik Tønning, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), har forsvarsforligets besparelser været en alt for stor belastning for personalet i forsvaret og medført en stor og utilsigtet afgang fra forsvaret i forligsperioden.
”Besparelserne har blandt andet ramt os på personaleområdet, og meget af det, de ansatte peger på, er, at belastningen simpelthen er for høj. Vi har mistet 300 medlemmer. Det er de samme Tordenskjolds soldater, der skal løse alle opgaver. Det har givet meget overarbejde og en meget stor ekstraudgift,” fortæller han.
Det er Jesper K. Hansen enig i. Han er formand for forsvarets største fagforening, Centralforeningen for stampersonel. Han mener, at politikerne stiller flere opgaver, end der er ressourcer til.
”Forsvaret er blevet mindre robust, og mine medlemmer føler sig hårdere spændt for. Det store problem er, at der simpelthen mangler kollegaer derude til løse de opgaver, som politikerne pålægger forsvaret. Og så er det jo nemt nok fra politisk side at sige, at nu skal vi løse en opgave, og vi skal gøre det for det halve.”
Kristian Søby Kristensen er seniorforsker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i sikkerhedspolitik. Han mener også, at der en ubalance mellem opgaver og økonomiske ressourcer.
”Forsvarets problem er, at pengene er blevet færre, men at opgaverne stor set er de samme, hvis ikke der er blevet flere,” siger han og fortsætter:
”Selvom politikerne sparer penge på forsvaret, så accepterer de ikke et lavere aktivitetsniveau. På den ene side er budgettet blevet mindre, men forventningen er, at man er i stand til at løse de samme opgaver som tidligere.”
Leder på Center for Militære Studier, Henrik Ø. Breitenbauch, ser problemstillingen som et udtryk for, at skiftende danske regeringer over de seneste 15-20 år har været ”enormt glade for at bruge forsvaret som en brik i den aktive udenrigspolitik”. Og det har i hans vurdering slidt meget på kapaciteterne.
”Når man slider på noget, så skal det jo også fornyes engang imellem, og de investeringer har vi ikke været særligt gode til at foretage,” siger han og forklarer, at det ikke kun er et spørgsmål om det nuværende opgavekompleks, men også at prisen på teknologi er stigende. Han vurderer, at det er muligt at løse problemet ved færre militære opgaver, men påpeger, at det er og har været en målsætning for samtlige danske regeringer at være et kernemedlem af Nato.
”Hvis vi skærer ned på bidragene, så kan vi jo ikke rigtigt være med,” siger han.
Forsvarsordfører for Venstre Peter Juel Jensen (V) erkender, at der er kommet færre ressourcer til forsvaret efter det seneste forlig:
”Det giver selvfølgelig nogle dønninger, og vi er også klar over, at den fredsdividende måske var lige stor nok. Det er også derfor, at vi mener, at der skal et substantielt løft til det danske forsvar. Og det vil vi arbejde kraftigt på at få inden det kommende forsvarsforlig.”
Men han synes ikke, at de militære opgaver skal mindskes og mener samtidig, at forsvaret fint løser de opgaver, som Nato kommer med.
”Jeg synes faktisk, vi er utrolig godt med. Vi løser til fulde vores opgaver.”
I stedet mener han, at det er måden, diskussionen foregår på i Nato, som skal ændres.
”Det handler ikke om, hvor meget man betaler til et lands forsvar. Det handler om, hvor meget man er klar til at investere i Nato. Hvor meget man deltager i Nato-operationer. Og dér ligger Danmark jo klart i top,” siger Peter Juel Jensen.
Forsvarsordfører for Socialdemokratiet, Henrik Dam Kristensen (S), medgiver også, at besparelserne har været hårde for forsvaret.
”Det har da været hård kost. Men samtidig må man jo sige, at dansk forsvar leverer på et højt niveau. Og vi får jo ros, hver gang vi har deltaget i en operation. Så vore udgangspunkt er ikke, at der skal tilføres flere penge til forsvaret. Det er jo ikke bare sådan, at vi kommer med flere penge bare for at komme med flere penge. Men vi vil gerne være med til at kigge på områder, hvor forsvaret er for tyndslidt.”