Hver morgen møder en lille gruppe elever på Peder Lykke Skolen på Amager op i Pusterummet i stedet for i deres vanlige klasseværelse.
Pusterummet er et lokale indrettet med sækkestole og sparsom udsmykning. Her kan børnene drikke en kop te og forberede sig på endnu en skoledag sammen med inklusionspædagog Søren Bruus Svendsen og hans kollega.
Også i løbet af skoledagen kan børnene bruge Pusterummet, hvis en konflikt koger over i frikvarteret, eller hvis børnene har brug for ro til at fordybe sig i en opgave.
”De kan komme herned for at få ladet batterierne op og få fred og ro på bagsmækken.
Særligt nu, hvor skoledagene er meget lange, kan det være godt for nogle børn at komme herned og slappe af, og være hvor det er lettere at koncentrere sig om lektierne, fordi der ikke er en masse distraktioner og afbrydelser,” siger Søren Bruus Svendsen.
Behovet for mere ro i børnehøjde er stigende. Det vurderer Lise August, psykolog og ekspert i særligt sensitive børn, som ikke trives med mange stimuli. Men netop overstimulering er et problem i mange børneliv i dag, vurderer Lise August.
Sammen med sin mand, Martin August, har hun udviklet et undervisningsmateriale med gode råd til, hvordan man kan skabe mere ro i institutionerne.
”Der er for mange valg og for meget tidspres. Der er i det hele taget mange 'for-meget-heder', og det betyder, at mange børn i dag har svært ved at finde ro, fordi de bliver overstimulerede.
Fokus er på, at tingene skal være sjove og oplevelsesprægede. Når forældrene henter deres børn i børnehaven eller sfo'en, vil de vide, hvad barnet har oplevet eller udrettet. Det er ikke nok, at barnet har været nærværende og kigget på en bille.
Men alle børn - ikke kun de særligt sensitive -har behov for en vekselvirkning mellem ro og aktivitet for at kunne udvikle sig som mennesker,” siger Lise August.
I Børnehuset Næsdal, der ligger nord for Holbæk, har netop en overvægt af særligt sensitive børn, som har det til fælles, at de har brug for pauser og stillestunder for at komme igennem en lang dag i institution.
Af samme grund er massage, fodbad og stilletid en del af dagsprogrammet i børnehuset. Leder Heidi Emanuel siger:
”Det er hårdt arbejde at gå i institution. Ligesom vi voksne har en halv times frokostpause, har børnene også brug for en pause. Nogle gange er børnene mere klar til at være i børnehave efter stilletiden, end da de kom om morgenen.
Hvis ikke de særligt sensitive børn får pauser, bliver de hurtigere overstimulerede og syge. Nogle bliver udadreagerende, mens andre bliver apatiske, fordi verden synes uoverskuelig. Ser vi på mange små børns liv i dag, så bliver det overlevelse i stedet for at leve,” mener Heidi Emanuel.
Ifølge Dorthe Boe Danbjørg, formand for Fola - Forældrenes Landsforening - er de fysiske rammer i institutionerne en årsag til, at der mange steder er uro.
”Mange institutioner er udfordret på de fysiske rammer, fordi der skal være plads til flere børn, og det giver unægtelig mere støj og dårligere indeklima.
Derfor ser vi også, at flere institutioner og sfo'er indfører stilletid og lektiecaféer, hvor der skal være ro,” siger hun.
Skolepsykolog i Furesø Kommune, cand.pæd.psych. Lisbeth Lenchler-Hübertz, har netop udgivet bogen ”Trivsel i det moderne børneliv”.
Hun er enig i, at siesta-stunder, massage og lignende kan gavne alle børn.
”Det får kortisol-niveauet til at falde, så børnene har lettere ved at slappe af. Det er også sværere at give Peter et par på hovedet, når man lige har masseret hinanden, så det kan jeg kun tilslutte mig.
Konfliktniveauet i institutionerne falder ganske enkelt,” siger hun.
