Mange svømmer i en stor bue uden om det, når de bader i havet. Men der er god grund til at se med langt mildere øjne på tang. For i havets planter ligger der et potentiale, som på sigt vil kunne påvirke klimaet i en positiv retning.
I dag ved man, at tang kan bruges til blandt andet fødevarer, medicin, dyrefoder og kosmetik. Og ikke bare kan tangen bruges til forskellige produkter – den er også klimavenlig at dyrke. I modsætning til det, der gror på markerne, skal tang ikke gødes og vandes, men kan vokse på det overskud af næringsstoffer, der er i de indre danske farvande. Derudover har tang den egenskab, at den opfanger CO2 fra atmosfæren mere effektivt end træer.
På Aarhus Universitet er et forskningsprojekt ved navn ”Seasus-protein” i gang, og målet er at udvikle funktionelle proteinprodukter fra dansk tang til brug i fødevarer, fortæller lektor og leder af projektet Trine Kastrup Dalsgaard.
”De senere år har vi forsket i kløver og græsser med henblik på specielt fødevarer. Når vi nu har taget fat i tangarterne, skyldes det flere forhold. Et af dem er, at tang ikke optager land, som vi har brug for til de andre ting, vi dyrker. Noget andet er, at tang optager kvælstof og fosfor i vandet. Så ved at høste tangen kan vi være med til at forhindre iltsvindet i de indre danske farvande,” siger hun.
Trine Kastrup Dalsgaard fokuserer med sine kollegaer på de to danske tangarter sukkertang og søsalat, der begge indeholder protein, som man håber at kunne bruge i fødevarer.
”Tang er generelt en rigtig god kilde til protein, og håbet er på lang sigt at kunne erstatte protein fra mindre bæredygtige produkter med protein fra tang. Søsalat indeholder rigtig meget protein, men kan kun høstes fra maj til august. Sukkersalat indeholder ikke helt så meget protein, men kan til gengæld vokse hele året rundt på liner,” siger Trine Kastrup Dalsgaard.
For at mennesker kan få udbytte af proteinet fra tang, er det nødvendigt, at tangen raffineres. Det skyldes, at der i menneskets tarmsystem ikke er de enzymer, der skal til, for at tangets kulhydrater og fibre kan nedbrydes.
”Der er mange strømninger inden for fødevarefremstilling, og nogle har stærke meninger om, at man ikke må forarbejde overhovedet. Men hvis vi skal finde gode alternativer til animalsk protein, er vi nødt til at gøre det for at sikre fuld udnyttelse af proteinet,” siger Trine Kastrup Dalsgaard.
Det er en integreret del af tang-projektet på Aarhus Universitet, at forskerne vil se på hele processen som en livscyklus. På den måde håber de at få bedre forudsætninger for at kunne vurdere, om det kan betale sig i det store regnskab at dyrke tang med henblik på at fremstille funktionelle proteinprodukter.
”Vi skal se på, om det er rentabelt at forarbejde tangen, for det har også nogle omkostninger. Hvordan kan vi ekstrahere proteinet i tangen? Hvad koster det CO2-mæssigt? Og hvad koster det økonomisk? Vi er ikke i tvivl om, at det er godt for miljøet. Men vi er nødt til også at se på, om det kan betale sig, når vi skal bruge energi og penge på at udvinde proteinet,” siger Trine Kastrup Dalsgaard.
Når forskningsgruppen er kommet frem til de to eller tre mest lovende proteinprodukter, skal disse afprøves i to forskellige fødevarer. Den ene er ost. Her vil tangproteinet både blive brugt som smagsgiver, hvorved saltindholdet reduceres, og som erstatning for det mælkeprotein, der traditionelt bruges, og som sætter et større klimaaftryk end tang. Den anden fødevare er fars.
Hvornår forbrugerne vil kunne sætte tænderne i en ostemad indeholdende tangprotein, ved vi mere om, når protein-projektet, der er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og Center for Cirkulær Bioøkonomi ved Aarhus Universitet, afsluttes i 2023.