Mange vaccinerede, få smittede og færre døde. Hvor længe vil undtagelsestilstanden fortsætte?

Coronarestriktionerne kan i princippet fortsætte, så længe corona ikke er fjernet fra jordens overflade, fordi enhver ny variant truer med at gøre vaccinerne uvirksomme

Hvordan skal borgerne kunne forstå, at det er i orden, at tusindvis af fodboldfans stimler tæt sammen og smider øl op i luften, når Danmark scorer et mål, mens en kirkegænger stadig skal have mindst en meter fri til alle sider? Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Hvordan skal borgerne kunne forstå, at det er i orden, at tusindvis af fodboldfans stimler tæt sammen og smider øl op i luften, når Danmark scorer et mål, mens en kirkegænger stadig skal have mindst en meter fri til alle sider? Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

1202 personer blev i går konstateret smittet med covid-19, og dermed har mindst 302.000 borgere herhjemme haft sygdommen. Positivprocenten steg til 1,45, hvilket antyder, at smitten nu for alvor er i vækst igen. Efter de sidste ugers folkefester foran storskærme ved EM-slutrunden i fodbold er det ikke voldsomt overraskende. Spørgsmålet er, hvad det betyder på længere sigt.

Eftersom stort set alle ældre og andre udsatte er færdigvaccineret, og mange andre har fået deres første stik, er det svært at få øje på, hvordan hospitalerne skulle kunne komme under pres, selv hvis smitten får godt fat. Man kan kaste et blik på Storbritannien, hvor en endnu større andel er blevet vaccineret, og hvor delta-varianten er nået endnu længere rundt blandt unge mennesker end i Danmark. Over 36.000 briter var i tirsdags testet positive, og tallene har været kraftigt stigende siden begyndelsen af juni. Alligevel er der både der og herhjemme fortsat kun få, som indlægges eller dør med sygdommen.

Virologer argumenterer med, at det kan blive et problem til efteråret, hvis mange unge og midaldrende smittes nu, men de har svært ved at forklare, hvad problemet er. To ting nævnes dog igen og igen: Det ene er risikoen for, at der kommer en ny variant, som vaccinerne ikke bider på. Den anden er, at også yngre mennesker kan blive alvorligt ramte og få ubehagelige senfølger.

Argumenterne ramler lige ind i et par seriøse udfordringer for politikere og myndigheder netop nu. En af dem er at forklare logikken i genåbningen af samfundet frem til og med september. Hvordan skal borgerne kunne forstå, at det er i orden, at tusindvis af fodboldfans stimler tæt sammen og smider øl op i luften, når Danmark scorer et mål, mens en kirkegænger stadig skal have mindst en meter fri til alle sider, når hun går til gudstjeneste i en times tid? Eller at en museumsbesøgende skal vise sit coronapas frem? Eller at en togpassager skal bære mundbind på vej ind i toget, men gerne må tage det af, når han sidder ned?

Kirkeminister Joy Mogensen (S) sagde direkte her i avisen i tirsdags, at restriktionerne i kirken ”ingen mening giver”. Alligevel får de lov at stå, indtil regeringen og forligspartierne på et tidspunkt måtte enes om at ændre dem.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, synes også, at det er underligt, men heller ikke han er parat til bare at afskaffe alle restriktioner her og nu, som de borgerlige partier taler for. Det kan først ske, når alle har fået en mulighed for at blive færdigvaccineret, pointerer han.

Stort set alle restriktioner er bundet op på den epidemilov, som et stort flertal i Folketinget vedtog i foråret. Den inddeler sygdomme i to kategorier: de smitsomme og de alment farlige sygdomme.

De sidstnævnte kan i nogle tilfælde yderligere være samfundskritisk sygdom. Det sidste stempel er den sundhedsmæssige undtagelsestilstand, som er helt afgørende for mange af corona-restriktionerne. Det gælder for eksempel forsamlingsforbud, arealkrav, påbud om brug af mundbind, krav om coronapas og test, rejserestriktioner og begrænsninger på forretningers åbningstider.

Her findes den anden store udfordring for politikere og myndigheder, nemlig at forklare, hvor længe undtagelsestilstanden skal vare ved.

Formelt ophører corona med at være en ”samfundskritisk sygdom” den 10. september – med mindre regeringen og Folketinget beslutter at forlænge perioden med yderligere seks måneder. For en såkaldt solnedgangsklausul sikrer, at kategoriseringen som samfundskritisk automatisk bortfalder hvert halve år.

Kristeligt Dagblad har spurgt flere toneangivende virologer, om man skulle droppe betegnelsen, når der nu er så få alvorligt syge og så få døde, men det kan de ikke se nogen som helst grund til. Professor Hans Jørgen Kolmos fra Syddansk Universitet kalder det ”tudetosset” at ville afskaffe det beredskab, der ligger i at se corona som samfundskritisk, fordi vi ikke ved, hvordan den vil udvikle sig til vinter – især ikke, hvis der kommer nye varianter.

Professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet skriver tilsvarende i en kort sms-besked, at det må vente til senere i år, når man ved, hvordan smitte- og sygdomsmønstret er, når næsten alle er vaccineret.

Den argumentation kan i praksis bruges til at fastholde corona som en samfundskritisk sygdom i det uendelige. Intet tyder på, at den forsvinder fra jordens overflade de nærmeste år, og der vil bestandigt kunne opstå nye mutationer og varianter, som de nuværende vacciner ikke virker imod, måske her, måske i andre lande.

Derfor er spørgsmålet, om et flertal i Folketinget vil bryde med de eksperter, hvis råd man hidtil har fulgt meget tæt under pandemien. Det har i hvert fald regeringen og sundhedsministeren hidtil ikke haft meget mod på.