Måske vil kirkegængere nogle steder i landet skulle bestille plads til gudstjenesten, ligesom man reserverer bord på en restaurant. Måske vil søndagsgudstjenesten andre steder blive delt i to halvlege med hver sin halvdel af menigheden og en afspritningspause midtvejs. Måske vil nogle kirker holde flere gudstjenester hen over ugen.
Sådan lyder nogle idéer fra centrale personer i folkekirken, efter at regeringen fra den 18. maj tillader gudstjenester, samtidig med at restriktioner som forsamlingsforbud for mere end 10 personer består.
Udfordringerne er mange, og mange kirkegængere vil med de nuværende regler gå forgæves til gudstjeneste i genåbnede kirker med begrænset kapacitet, lyder vurderingen fra blandt andre Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
”Man skal ikke forestille sig, at det, der kommer til at foregå i kirken fra den 18. maj, kommer til at ligne en traditionel gudstjeneste. Når vi begynder igen, vil der være de samme areal- og afstandskrav, som vi har haft for begravelser og bisættelser. Det vil sige, at der skal være fire kvadratmeters plads pr. person og to meters afstand mellem deltagerne,” siger han.
Landsforeningen af Menighedsråds formand er sammen med repræsentanter for Kirkeministeriet samt landets biskopper, provster, præster og kirkefunktionærer indgået i et såkaldt sektorpartnerskab, som gennem de seneste uger har udarbejdet et udkast til retningslinjer for de fremtidige gudstjenester.
Udkastet blev i onsdags afleveret til kirkeminister Joy Mogensen (S), og nu venter parterne i spænding på ministerens retningslinjer.
I udgangspunktet går man ud fra, at forsamlingsforbud og afstandskrav består. Ikke mindst i forhold til mulig smittespredning ved salmesang anses det for vigtigt at respektere de to meters afstand. Men holder man afstand, kan salmer indgå i gudstjenesten. Ligeledes vil nadver kunne indgå, men det forudsætter, at man overholder skærpede hygiejnekrav.
”Det er meget vigtigt, at vi får foretaget en kontrolleret genåbning, som er sundhedsmæssigt forsvarlig. Det har vi nu en uges tid til at forberede,” siger Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen.
Han uddyber, at det blandt andet skal sikres, at der er håndsprit til rådighed og tydelige markeringer af, hvor man må være.
”Det er fint, at vi kan åbne, men det bliver med mange begrænsninger, og det må være op til en lokal dialog mellem menighedsråd og medarbejdere, om man overhovedet kan blive klar til den 18. maj eller skal vente lidt længere,” siger han.
Peter Birch, formand for Provsteforeningen, tror på, at folkekirken grundlæggende bliver klar til 18. maj, og han håber, at det også bliver med nadver og salmesang de fleste steder.
”For langt de fleste kirker bliver det ikke en tilbagevenden til normale tilstande, men til gudtjeneste med særlige spilleregler. I små middelalderkirker med smalle indgangspartier eller meget små kirkerum vil der være store udfordringer, og det vil der også være i kirker, hvor meget store menigheder møder op hver søndag. Her må man lokalt udfolde sin kreativitet og fantasi, så de, der ønsker det, kan komme til gudstjeneste,” siger Peter Birch.
Han foreslår at holde to eller flere gudstjenester hen over ugen, hvis det ikke er muligt at tilgodese alle, der ønsker at gå til gudstjeneste, om søndagen.
Både præster, provster og menighedsråd er dog først og fremmest glade for, at statsminister Mette Frederiksen (S) og lederne af Folketingets øvrige partier huskede folkekirken, da de i torsdags fastlagde, hvem der kommer med i genåbningens fase to, og hvem der må vente på fase tre og fire.
”Jeg glæder mig over, at politikerne har fundet plads til folkekirken og andre trossamfund inden for, hvad smittetrykket kan bære,” siger Søren Abildgaard og tilføjer:
”Jeg ser det som en anerkendelse af folkekirkens betydning. En forståelse for, at mennesket ikke lever af professionel fodbold alene, men også har andre sociale og åndelige behov.”