Prøv avisen

Mangel på venner skader helbredet

DUNWOODY, GA - JANUARY 23: Margaret Guest and her friends spend time at her home in Dunwoody, Georgia on Saturday, January 23, 2010. The Guest twins are very social but neither has a ""best friend."" PHOTO CREDIT: ERIK S. LESSER FOR THE NEW YORK TIMES Foto: ERIK S LESSER

Det danske sundhedsvæsen bør have langt større opmærksomhed på sociale relationer som en risikofaktor

Hvis venskab kunne udskrives på recept, burde det ske i store mængder. I hvert fald viser en amerikansk undersøgelse at det at have nære venner, en god familie eller et bredt netværk er lige så vigtigt for sundheden som at dyrke motion eller lade være med at ryge og drikke. Faktisk sænker det risikoen for en tidlig død med 50 procent, konkluderer forskerne, som har sammenholdt 150 studier på området fra hele verden.

Det er ikke nyt, at ensomhed er usundt, men det er første gang, forskere undersøger så konkret, hvor usundt det egentlig er, og resultaterne bør føre til langt større opmærksomhed i Danmark på sociale relationer som en risikofaktor på linje med de andre risici, vi normalt laver kampagner imod, siger formand for Det Nationale Forebyggelsesråd, professor Bente Klarlund Pedersen:

"Der er mange gode grunde til, at vi som samfund i højere grad bekæmper ensomhed og understøtter, at sociale relationer bliver skabt, blandt andet en forbedret livskvalitet. At venners sundhedsmæssige effekt åbenbart også er meget markant, gør det bare endnu mere påkrævet, at vi tænker netværk med som en faktor, når vi tænker sundhedsfremme."

At venskabspleje kan være stærk medicin, giver undersøgelsen en række konkrete eksempler på: Et mangelfuldt socialt liv gør det samme ved din sundhed, som 15 cigaretter om dagen eller alkoholafhængighed vil gøre. Og mister du sin sociale støtte, er det desuden langt mere usundt end fedme. Forklaringen på sammenhængen er enkel: Når vi bekymrer os om andre, tager vi også bedre vare på os selv, siger den ledende forsker bag undersøgelsen, Julianne Holt-Lundstad.

Konklusionerne stemmer overens med de danske erfaringer omkring ensomhed. Margrethe Kähler, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, henviser til en undersøgelse fra Ensomme Gamles Værn, EGV, der tidligere i år viste, at 40.000 personer over 65 år i Danmark føler sig ensomme. Sagen er typisk den, at folk træder tilbage fra det arbejdsliv, der har struktureret dagene og givet kontakt til andre. Mange mister også venner og partner.

"I den situation kastes ensomheden lige i synet på én," siger Margrethe Kähler.

Som konsekvens sygner mange hen og holder op med at røre sig. Mange trøstespiser og spiser i det hele taget usundt. Nogle ryger og drikker også for meget. Risikoen for eksempelvis hjertekarsygdomme, knogleskørhed og sukkersyge øges. Samtidig viser svenske og finske undersøgelser, at folk uden kontakt til andre kan udvikle pseudodemens.

Preben Rudiengaard (V), der er formand for Folketingets sundhedsudvalg og læge, holder ofte foredrag og kommer meget i ældreforeninger. I sine foredrag fortæller han, at den største trussel mod helbredet er ensomhed og isolation. Men samfundet kan ifølge ham ikke lovgive sig ud af problemet,

"Som god liberal synes jeg ikke, at man skal hente folk ud af deres boliger. Men hjemmeplejen, praktiserende læger og ikke mindst pårørende skal være opmærksomme på problemet," siger Preben Rudiengaard.

Undersøgelsen Social Relations and Mortality Risk (Sociale relationer og dødelighedsrisiko, red.) er lavet på Brigham Young University i Utah i USA,

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

beck@kristeligt-dagblad.dk