Han beskriver det selv som et chok.
39-årige Jesper Koerstz Jensen er en af de mænd, der rigtig gerne vil være far på en anden måde, end hans egen far og generationerne før ham var. Med idealer om større nærvær, interesse og deltagelse i sine to små sønners liv og på helt lige fod med moderen.
”Jeg troede også, at det var sådan, det var. Men pludselig gik det op for mig, at jeg i virkeligheden ikke var særlig ’moderne’. I stedet for at være den far, der selv finder ud af, hvordan han bliver den bedste version, var jeg blevet til min kærestes medhjælper. Vi var begge ubevidst røget tilbage i mere traditionelle forældreroller, hvor hun havde det primære ansvar for børnene, mens jeg mere havde de praktiske opgaver.”
Jesper Koerstz Jensen kalder erkendelsen for en ”rejse”, han har været på. Hvor han og kæresten har fået kigget på de mønstre, der havde sneget sig ind i deres forældreroller, og hvor han har prøvet at være bedre til at leve i overensstemmelse med den far, han selv gerne vil være. Ved siden af sit arbejde som lektor i pædagogik holder han i dag foredrag om emnet, deltager i den offentlige debat og står bag et virtuelt debatunivers ”Den gode opdragelse”, hvor han også forholder sig til den moderne forældrerolle.
På fars dag, fredag den 5. juni, skrev han blandt andet følgende om ”Den moderne far”:
”Den moderne far prøver at huske, at regntøjet skal med hjem fra sfo’en, og at den ældste har en legeaftale med Annabella Louise næste torsdag.
Den moderne far spiser grøntsager.
Den moderne far er god til at sige, at han ikke ser porno.
Den moderne far rydder op.
Den moderne far putter lasagner i ovnen.
Den moderne far kører børnene til sport og henter dem igen.”
”Jeg tror, at der tidligere var flere måder, der var acceptable at være far på. I 1980’erne og 1990’erne kunne en mand for eksempel slippe af sted med at sige, at han var nødt til at prioritere arbejdet, at han nægtede at skifte bleer og i virkeligheden ikke brød sig så meget om småbørn. Det kan man ikke sige i dag. En far må heller ikke ryge, være alt for glad for kød eller sidde for meget med avisen. Der er med andre ord mange flere normer for, hvordan den moderne far skal være,” siger Jesper Koerstz Jensen, der grundlæggende ser dette som en god udvikling.
”Nutidens børn møder jo ekstremt engagerede forældre, der kun vil dem det bedste. Vi lever bare i en tid, hvor det er svært at få idealer og virkelighed til at hænge sammen. For idealerne til den moderne far forandrer sig hele tiden og i en rasende fart. Men det gør vi mennesker jo ikke, og så opstår der et misforhold, for vi har ingen rollemodeller at læne os op ad og kommer derfor ubevidst til at kigge bagud og følge de mønstre, vi selv er vokset op med. Dem kender vi nemlig. Og så bliver far altså meget let til den praktiske medhjælper på sidelinjen. Selv om intentionen var en helt anden. Hos både mor og far.”
En undersøgelse fra Nordisk Ministerråd for Ligestilling fra 2019 viser, at 89 procent af de danske fædre ønsker at være meget involverede i de første måneder og år af deres børns liv. Og 86 procent af fædrene mener, at det er deres ansvar at være stærkt involveret i børnepasningen.
Men hos projekt ”Far for livet” genkender man Jesper Koerstz Jensens beskrivelse af den moderne fars frustrationer, når rollemodellerne mangler, og man derfor kommer til at reproducere tidligere tiders kønsrollemønstre. Projektet er en del af ”Forum for Mænds Sundhed” og har som formål at skabe bedre betingelser for stærke relationer mellem far og barn.
”Mange mænd har et udtalt ønske om at være en god far, der er nærværende, og som bruger tid med sine børn. Ofte formulerer de det med ordene ’ikke som min far gjorde’, og fortæller for eksempel om deciderede afsavn eller om en far, der bare arbejdede alt for meget. Men selv om den moderne mand gerne vil være far på en anden måde, så har nogle svært ved at finde ud at være far på den måde, han gerne vil,” lyder det fra sociolog og projektmedarbejder Tobias Siiger Prentow, der helt overordnet mener, at vi som samfund har manglet et fokus på faderen, når to bliver til tre.
Han har lavet en lang række kvalitative interviews med danske mænd i forbindelse med ”Far for livet”, og det er blandt andet svarene herfra, som har ført til de aktiviteter, der nu er knyttet til projektet. Herunder en hjemmeside med gode råd og viden om betydningen af relationen mellem far og barn, oprettelse af far-legestuer over hele landet samt en opkvalificering af sundhedsplejersker, jordemødre og læger, så de bliver bedre til at inddrage fædrene.
”Det viser sig, at flere fædre har følt sig koblet af allerede i de første møder, som vordende forældre har med sundhedssystemet. Jordemoderen taler primært med den gravide kvinde, og efter fødslen henvender sundhedsplejersken sig mest til den nybagte mor. Far er som regel med til det første møde, men efterfølgende er kun hver tredje far til stede, når sundhedsplejersken kommer. For fædrene har ikke oplevet, at der var fokus på deres rolle overhovedet,” siger Tobias Siiger Prentow.
Han understreger, at det ikke skal lyde som en kritik af sundhedssystemet, ”for far har jo slet ikke været på banen på samme måde før, som han ønsker at være det nu,” siger Tobias Siiger Prentow og peger samtidig på, at der for alvor er ved at ske ændringer på området, og blandt andet sundhedsplejerskerne har fået langt større fokus på fædrene.
Projekt ”Far for livet” er fremhævet i ligestillingsministerens perspektiv- og handlingsplan for 2020 som et initiativ til at skabe lige muligheder i familien, og ifølge Tobias Siiger Prentow er en større og tidligere inddragelse af faderen helt afgørende for hele familiens trivsel.
”Derfor har vi nu fået sundhedspersonalet til at være mere opmærksomme på faderens rolle. For eksempel kan det være, at manden gerne vil være mere nærværende og tilstedeværende overfor den lille nyfødte. Men hvordan gør man så det i praksis? Det er jo ikke nok bare at være der fysisk. Man skal også finde ud af, hvordan man kan engagerer sig, ikke mindst i et helt lille spædbarn, og her kan sundhedsplejen komme ind i billedet,” siger Tobias Siiger Prentow.
Som projektet skrider frem, har han oplevet, ”hvordan fædrene blomstrer meget mere, hvis de bliver inddraget fra starten, og det er jo ikke kun godt for faderen, men også for parforholdet og børnene.”
Derfor lyder opfordringen fra projekt ”Far for livet” da også, at sundhedsplejen meget tidligt taler med manden om, hvilken far han gerne vil være og på den måde sætter en værdisnak i gang mellem mor og far.
”Det er nemlig med til at sikre ligeværdighed i forældrerollen helt fra start, så man undgår det traditionelle mønster, hvor kvinden bliver ’projektlederen’ i familien med far på sidelinjen,” siger Tobias Siiger Prentow.