Prøv avisen

Manglende alternativer sender udsatte unge til væresteder

Hver syvende bruger på 57 væresteder er mellem 18 og 29 år. Og det er bekymrende, mener flere organisationer. Arkivfoto. Foto: Thomas Vilhelm

Væresteder for socialt udsatte er tænkt som den sidste mulighed for at blive grebet af samfundet. Eksperter mener, at det er problematisk, når en undersøgelse af 57 væresteder viser, at hver syvende bruger er mellem 18 og 29 år

For mange mennesker vil det lokale værested for socialt udsatte være et sted, hvor der ikke er de store fremtidsperspektiver for brugerne – det er det sidste stop. Sådan forholder det sig imidlertid ikke altid.

En ny undersøgelse, som Kirkens Korshær, KFUM’s Sociale Arbejde og Blå Kors har foretaget af 57 væresteder, viser, at 14 procent af brugerne, svarende til hver syvende, er mellem 18 og 29 år, og det er bekymrende, mener organisationerne. Værestederne er nemlig slet ikke tiltænkt de unge i den aldersgruppe, slår rapporten fast.

Når de alligevel er på værestederne, skyldes det ifølge Simon Kangas Larsen, udviklingschef for KFUM’s Sociale Arbejde, at der ikke er tilbud, der passer til de unge på kanten af samfundet.

”Der mangler ganske enkelt andre tilbud til dem. Det er derfor, de søger hen mod vores væresteder, for det er her, de støder på medarbejdere, der møder de unge på en måde, der giver mening for dem. Jeg tror, det er et udtryk for, at de ikke har andre muligheder, og at de hos os møder nogen, som kan rumme de problemer, de står i, og dem, de er,” siger han.

Der findes enkelte væresteder, der er særligt målrettet til unge, men generelt er det ikke hensigten, at de unge skal søge mod værestederne for socialt udsatte.

Grunden til, at en så forholdsmæssig stor del af brugerne på værestederne er unge mennesker, skyldes ifølge Noemi Katznelson, centerleder ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, også manglende tilbud til den gruppe.

”De har ikke andre alternativer. Vi ser desværre en stigning i antallet af unge på kanten af det danske samfund, og det kan man se resultatet i undersøgelsen som et udtryk for. Det er unge, hvis strategi er, at de tror, de kan klare sig selv, og når de finder ud af, at de ikke kan, bliver værestedet det eneste sted, de kan søge hen,” siger hun.

Hun mener dog også, at værestederne er vigtige. De er med til at opdage en stor gruppe unge mennesker, der formentlig ikke var blevet set, hvis de ikke var dukket op der.

”Værestederne er centrale, fordi man der kan fange nogle unge, der ikke kan fanges andre steder. Når det så er sagt, er det utrolig vigtigt, at de ikke bliver hængende. Det kan være decideret ødelæggende for en ung at blive en fast del af sådanne væresteder,” siger hun.

Også set med samfundsøkonomiske briller er det vigtigt at sørge for, at der er tilbud, der passer specifikt til de unge.

”Vi taler om unge, der har rigtig mange år igen. Hver en krone, der er investeret i dem, får man tifoldigt igen, fordi der er så mange år tilbage, hvis man skal se det med et mere overordnet samfundsmæssigt blik,” siger Noemi Katznelson.

Ofte er det, de unge har brug for, helt banale socialpædagogiske tiltag og helt konkret nærvær med voksne.

Netop det, at de unge bliver set og lyttet til, betegner Simon Kangas Larsen fra KFUM’s Sociale Arbejde som utrolig vigtigt i forhold til måske at kunne stable nogle tilbud specifikt til den aldersgruppe på benene.

”I øjeblikket arbejder vi i KFUM’s Sociale Arbejde med mentorordninger, hvor de unge får tilknyttet en mentor, som lærer dem at kende og som kan give dem en relation til et voksent menneske, som de måske har savnet tidligere. Det har vi haft succes med, og det håber vi kan blive en del af fremtidige tilbud til den gruppe,” siger han.