Prøv avisen

Manglende forskning i demens er en bombe

Demens og Alzheimer berører ikke bare de omkring 90.000 patienter. Flere hundrede tusinde pårørende omkring patienten får deres liv markant ændret og belastet i årevis. (Genrefoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Behandling af demens koster mere end store folkesygdomme som hjerte-kar og kræft tilsammen. Men forskningen i hjernesygdomme halter bagefter.

Selv om udfordringerne fra demenssygdom er enorme og stiger med en stadigt ældre befolkning, så halter Danmark bagefter vores nabolande, når det gælder forskning i hjernesygdomme og demens.

Sidste år fik Danmark ellers sin første og roste forskningsstrategi, der sætter retning for behandling og forskning i demens til år 2025.

Problemet er bare, at der ikke fulgte penge med alle de gode intentioner.

- Danmark halter - i strid med anbefalinger fra WHO og OECD - langt bagefter vores nabolande på området, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Han peger på tal fra EU-programmet JPND, som har opgjort forskningsinvesteringer i hjernesygdomme i 20 lande.

Ser man alene på de nordiske lande, så faldt investeringerne i Danmark fra 2011 til 2016, mens de steg i både Norge, Sverige og Finland.

Når det gælder større puljer til forskning i Alzheimer, er der også sket et fald på et par procent i Danmark, mens de er steget i Norge og Sverige med henholdsvis 500 og 650 procent.

Det rammer blandt andre personer som Ditte Sigsgaard, der sidste år i en alder af 48 år og som mor til tre fik diagnosen Alzheimer sygdom.

- Det var et fuldstændigt chok og starten på en periode, hvor alle ens forestillinger om fremtiden ramlede, og hverdagen var præget af stor sorg, frustration og magtesløshed, siger hun.

Hun er en af de 3000 danskere under 65, der hvert år får demens.

Selv om langt de fleste af de cirka 90.000, der lever med demens, rammes meget senere i livet, så er der ifølge Alzheimerforeningen et akut behov for at styrke forskningen på området.

- Demens er nogle af de allerdyreste sygdomme, vi har i Danmark, fordi patienterne har brug for pleje og omsorg rigtig længe og derfor ofte ender på plejehjem, siger Nis Peter Nissen.

Kim Krogsgaard er direktør for verdens største hjerneforskningspris, Lundbeckfondens The Brain Prize, på en million euro.

Prisen er netop uddelt til en gruppe franske forskere efter årtiers forskning i små blodpropper i hjernen, som kan føre til tidlig demens.

- Når det gælder forståelsen af hjernen, så halter vi 30-40 år bagud i forskning i forhold til hjerte og kredsløb og cancer, siger han.

- Hjernen fascinerer mange. Men i nøgne tal er støtten til forskningen ikke imponerende. Til sammenligning med kræft og hjerter er der tilført forsvindende få midler til hjerneforskningen.

- I betragtning af hvor stor udfordringen med demens allerede er, og vokser, så er det mærkeligt, at vi politisk ikke siger, at det må vi saftsuseme gøre noget ved, inden vi bliver løbet over ende, siger Kim Krogsgaard.

Ifølge professor Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens, er der en klar årsag til, at Danmark halter bagud.

- Andre lande har valgt at øremærke forskningsmidler til demens, i stedet for at der skal konkurreres om begrænsede offentlige og private midler med alle mulige andre sygdomme, siger hun.

- Vi har jo set fantastiske resultater i form af bedre overlevelse og højere livskvalitet for patienterne med andre livstruende sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme netop på grund af en målrettet indsats.

- Men mennesker med demens har ikke på samme måde fået gavn af styrket forskning.

Kim Krogsgaard fra The Brain Prize fremhæver, at kvaliteten af den danske forskning er fin og med international gennemslagskraft.

- Men der er for lidt af det. Jeg efterlyser en større opmærksomhed og en prioritering af området, siger han.

Ifølge Alzheimerforeningen bør Folketingets partier i næste finanslov øge investeringerne i forskning i demens.

For eksempel ved efter 2025 at afsætte en procent af de samlede nuværende omkostninger til behandling og pleje af demente. Det vil svare til omkring 250 millioner kroner årligt.

Direktør Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen mener, at regeringen "spiller fedtspil".

- Hvis vi ikke investerer tilstrækkeligt, bliver det her en udgift, som de danske kommuner får meget vanskeligt ved at løfte.

- Det bliver dermed også meget svært at leve op til de andre løfter, som kommer i den her valgkamp, siger han.

/ritzau/