Manglende sms’er i minksag kan være brud på offentlighedsloven

Sms’er imellem nøglepersoner i sag om regeringsordre om aflivning af mink sidste år er blevet slettet. Hvis ikke de er gemt andetsteds, er det et brud på journaliseringsregler, siger ekspert.

Hvis der var vigtige sms'er relaterede til minksagen, skulle de have været journaliserede og ikke slettede, påpeger ekspert.
Hvis der var vigtige sms'er relaterede til minksagen, skulle de have været journaliserede og ikke slettede, påpeger ekspert. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I den verserende granskning af aflivningen af danske mink i november sidste år er det kommet frem, at adskillige sms’er fra nøglepersoner i sagen er blevet slettet.

Det oplyste kommissionen, der gransker minksagen, onsdag til en række medier, blandt andet TV 2 og Politiken.

Minkkommissionen har til formål at afdække forløbet, der ledte op til aflivningen af mink sidst i 2020. Minkbestandene blev af regeringen beordret aflivet på et pressemøde den 4. november sidste år grundet frygt for en mutation af coronavirus, der spredte sig blandt minkene.

Der viste sig i dagene efter ordren, at der ikke var lovhjemmel til at beordre samtlige minkbestande slået ned, da en del af dem befandt sig udenfor de såkaldte sikkerhedszoner på 7,8 kilometer fra en smittet minkfarm.

Det endte med at koste daværende fødevare- og landbrugsminister Mogens Jensen (S) ministerposten. Han trak sig 14 dage efter pressemødet, hvor minkene blev beordret aflivet.

I disse dage afhører minkkommissionen vidner, der skal klarlægge forløbet op til den ulovlige ordre. Og i den forbindelse er det altså kommet frem, at sms’er fra en række topembedsmænd er fjernet fra deres telefoner.

Det drejer sig om sms’er fra både statsminister Mette Frederiksen (S), Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, stabschef Martin Justesen og fremtrædende embedsmand i Statsministeriet Pelle Pape.

De pågældende telefoner er blevet indstillet til automatisk at slette beskeder efter 30 dage. Det er en indstilling, som aktivt skal vælges til under telefonens indstillinger.

Men hvis sms’erne ikke er opbevaret andetsteds, er det et brud på offentlighedslovens paragraf 15 om journalisering af sagsdokumenter, siger professor Sten Bønsing, der er fagansvarlig for forvaltningsret på Aalborg Universitet. Journaliseringenspligten omfatter alle dokumenter, der er modtaget eller afsendt i en forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling, fastslår han.

”Og dokument skal forstås i meget bred forstand. Såfremt det har betydning for sagsbehandling, er alt, der er informationsbærende, at regne som et dokument. Det kan være alt fra et brev, en telefax, en model, en sms eller for den sags skyld en post-it-note,” fortsætter Sten Bønsing.

Derfor er det et stort problem, hvis for eksempel sms’er, der har været centrale i en beslutningsproces, ikke oplagres et andet sted, før de slettes.

”Nogle sms’er, for eksempel dem, man tidligere har set fra departementschef Barbara Bertelsen til Henrik Studsgaard, departementschefen i Fødevareministeriet, om daværende minister Mogens Jensens udtalelser til pressen, vil jeg vurdere ikke er omfattet af journaliseringspligten, fordi de omhandler, hvordan og hvorledes man iværksætter en mediestrategi,” siger Sten Bønsing.

Men hvis der blandt de slettede sms’er optræder vigtige informationer eller beslutninger, som har været centrale for beslutningsprocessen eller sagsbehandlingen, der førte til ordren om aflivning af mink, så skal de kunne sorteres og journaliseres.

”Der er to elementer i journaliseringspligten. Den ene er, at dokumenter skal være tilgængelige i fald, der søges aktindsigt, eller, som i dette tilfælde, en kommission skal have adgang til dem. Den anden er, at en medarbejder skal kunne sætte sig ind i sagen og læse op på den, og så duer det ikke, at man skal rundt og høre sine kollegaer, om de lige har nogle sms’er, og så opdager, at de er slettede,” siger Sten Bønsing.

Ifølge Tim Knudsen, der er professor emeritus på institut for statskundskab på Københavns Universitet og forsker i dansk demokratihistorie og administration, er de mange tilfælde af forsvundne sagsdokumenter muligvis et udtryk for sjusk, nærmere end bevidste forsøg på at mørklægge.

”Det er ikke noget nyt, at centrale dokumenter forsvinder, når det kommer til prekære sager – som denne er, kan man vist godt sige. Og det kan jo være nærliggende at komme til at tænke, at nogen har en interesse i at skjule noget, når det sker,” siger Tim Knudsen.

Ifølge Tim Knudsen er der store forskelle på, hvor grundige de forskellige ministerier er til at journalisere dokumenterne rigtigt.

”Udenrigsministeriet har historisk haft ry for at være grundige til at journalisere, muligvis fordi det har været vigtigt, at man kan finde den korrekte traktat med en anden nation i diplomatisk henseende,” siger han.

Men Statsministeriet er ikke kendt for en lignende høj standard, mener Tim Knudsen.

”Det kan ikke udelukkes, at der er tale om sjusk. Men som sagt kan man få en mistanke om, at nogen har en interesse i, at dokumenterne forsvinder,” siger han.