Prøv avisen

Marginaliserede borgere gider ikke politik

Hvis det gammeldags kryds med en blyant bliver suppleret med elektroniske afstemninger om enkeltsager, vil flere få øjnene op for politik. -

Hele 18 valgsteder havde en stemmeprocent på under 50 ved kommunalvalget. Fremtidsforsker tror, at elektroniske afstemninger om enkeltsager kan være vejen frem

Meget tyder på, at en større gruppe mennesker ikke gider forholde sig til hverken demokrati eller politik. De har meldt sig ud af det demokratiske fællesskab.

- Det er virkelig alarmerende, fastslår professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet i en kommentar til en undersøgelse, som offentliggøres i Ugebrevet A4.

En gennemgang af samtlige valgsteder efter kommunalvalget den 17. november viser, at 18 af de dårligst besøgte valgsteder havde en stemmeprocent på under 50.

På ét af stederne, Tingbjerg Skole i Københavns Kommune, stemte kun 37,1 pct.

- Demokratiet har fået et knæk ved valget, siger Kasper Møller Hansen, som støttes af professor Palle Svensson fra Aarhus Universitet.

- Når stemmeprocenten er 50, bliver det altid problematisk, siger han.

Kasper Møller Hansen påpeger, at socialt belastede områder og områder med mange indvandrere traditionelt har en lav valgdeltagelse. Det har åbenbart været tilfældet i endnu højere grad end tidligere.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen vurderer, at den lave valgdeltagelse måske kan skyldes, at valget var for kedeligt. Han mener ikke, at der er grund til bekymring for demokratiet, men tror, at man på sigt kan blive nødt til at genopfinde det.

- Der er ikke noget i vejen for, at en kommune en gang om måneden eller hvert halve år gennemfører en elektronisk afstemning blandt borgerne i forhold til enkeltsager. Det ville skabe en kæmpeinteresse. Skal metroen gå, hvor den går i København, eller er der to andre løsninger, man kan stemme på, lyder det fra Jesper Bo Jensen.

Analysefirmaet Kaas og Mulvad har lavet undersøgelsen på baggrund af data fra KMD.