Prøv avisen

Marginaliserede unge finder anerkendelse hos banderne

I jagten på fællesskab og anerkendelse søger socialt udsatte unge ind i bandemiljøet. Foto: Bjarke Bo Olsen Denmark

Spænding, anerkendelse og fællesskab er nogle af de faktorer, der får unge til at søge ind i en bande, men også den sociale baggrund har stor betydning

De mange bandeskyderier i København og omegn kan virke umulige at forstå logikken bag, hvis man ikke er inde i miljøet. For hvorfor ender nogle unge i en bande, mens andre fra samme område ikke gør?

Forklaringen handler både om mangel på anerkendelse, opvækst og helt basalt hvor man bor.

Gadebanderne er som regel lokalt forankrede til et bestemt sted, som Blågårds Plads på Nørrebro eller Værebroparken i Bagsværd. Ifølge områdechefen for København Kommunes exit-program for bandemedlemmer, Joy Torpdahl, består bandegrupperingerne af unge beboere fra et kvarter, som er i familie med hinanden eller barndomsvenner, og derfor er forklaringen både strukturel og social.

Vi har haft 65 borgere i København Kommunes exit-program, og det er nok de mest marginaliserede mennesker, jeg i mit liv har stiftet bekendtskab med, siger hun og fortsætter:

Nogle af dem bliver sluset ind i banden, fordi de bor i området, men mange bokser med store sociale problemer. Der er en overrrepræsentation af familier med psykisk syge forældre, forældre uden arbejde og hvor enten børnene eller forældrene er traumatiserede.

Vi har unge, der har været solgt til prostitution, været barnesoldater, er flygtet alene til Danmark eller har set deres forældre blive tortureret. Mange har svært ved at koncentrere sig i skolen og har måske ADHD eller posttraumatisk stresssyndrom, der ikke er blevet opdaget og behandlet, fortæller Joy Torpdahl.

LÆS OGSÅ : Fra rockerkrige til bandekonflikter

Hun møder mange unge, for hvem det er hverdag at gå med kniv, når de er 9 år, og som begynder at gå med pistol, når de bliver teenagere. Samtidig lærer de ældre kriminelle de unge op.

De ældre kriminelle i området tilbyder de unge gode oplevelser og fri adgang til hash. Det er også selvmedicinering. Men pludselig falder hammeren, og så skal de betale igen, siger Joy Torpdahl og tilføjer:

De ældre kriminelle kan være usædvanligt kyniske. Vi havde en ung, der beskrev, at han som barn jævnligt blev trukket ned i kælderen og gennemtævet i det boligområde, hvor han boede. Det var hverdag for ham.

Men det behøver ikke kun være unge fra fattige kår, der ender i en bande, hvilket det første offer for bandekonflikten er et eksempel på. Den 19-årige drengs far er forsker og moderen er lærer, men han havde venner, der var medlem af en bande.

Hvis man vokser op i et område, hvor der er fester i klubhuse med bandegrupperinger, er der ifølge lektor på DPU Line Lerche Mørck, der forsker i marginaliserede unge og bandeuroligheder, også en risiko.

Banderne kan være tiltrækkende for en ung mand på kanten af samfundet, der savner spænding og anerkendelse. Hvis man ikke har klaret sig godt i skolen og ikke har et job, hvor man får anerkendelse, kan man få det hos en bande. De higer efter, at nogen har brug for dem, og i banderne står man sammen, siger Line Lerche Mørck.

Det er svært blot at have en kort flirt med bandemiljøet, for når man først er inde, er det nærmest umuligt at træde ud igen.

Der er mange grunde til, at det er svært at træde ud af en bande. Den bande, ens bande er i konflikt med, ved ikke, at man er trådt ud, og ser dig derfor stadig som en fjende. Men i stedet for at have banden til at hjælpe dig, er du nu ubeskyttet, siger Line Lerche Mørck.

Andre årsager kan være økonomiske. Som medlem af en bande, der pr. definition er kriminel, får man nemt adgang til hurtige penge, og det kan være svært at skille sig af med et stort økonomisk forbrug, ligesom man kan stå i gæld til andre.

Samtidig kan samfundet være medvirkende til at marginalisere de unge, der er medlem i en gadegruppering, mener antropolog Kirsten Hviid, der er postdoc på Linköping Universitet og har forsket i gadeliv, blandt andet blandt unge mænd med minoritetssbaggrund.

Hvis et gadefællesskab bliver opfattet som en bande, så er der fare for, at det også udvikler sig til at blive en bande. Det har en selvforstærkende effekt, når unge på kanten af samfundet bliver mødt med meget stærke kategoriseringer af sig selv som kriminelle fra for eksempel borgere, skole og politi, siger Kirsten Hviid.