Artiklen er oprindeligt udgivet 14. december 2017.
”Sort røg, hvidt tårn. Langt til hvid røg, sort tårn.”
Sådan lød en senere berømt såkaldt Twitter-besked i september 2011 fra De Radikales daværende leder Margrethe Vestager. Teksten var ledsaget af et foto af en høj, hvid bygning på H.C. Andersens Boulevard i København, hvor der i baggrunden steg sort røg op fra en større brand i K.B. Hallen. Beskeden var imidlertid en politisk kommentar om, hvor svært det var at blive enige om et nyt regeringsgrundlag i ”det sorte tårn” på Amager.
I dag er Vestager konkurrencekommissær i EU og kommunikerer fortsat med omverdenen via sociale medier, omend hun nu må være mere påpasselig, for beskeder fra hendes job kan potentielt skade både virksomheder og vigtige forhandlinger i EU.
Siden regeringsforhandlingerne i 2011 har mediebilledet både herhjemme og i resten af verden ændret sig dramatisk. Sociale medier, markedspladser og søge- tjenester som Facebook, Twitter, Google, Youtube og Amazon har fået en helt dominerende position for debat og nyheder. For godt en måned siden stillede det internationale finansmagasin The Economist på sin forside derfor spørgsmålet: Truer de sociale medier vores demokrati?
Kristeligt Dagblad har interviewet Margrethe Vestager for at få hendes svar på blandt andet det spørgsmål.
”Der er i hvert fald tre ting, der peger i retning af, at det kan være rigtigt,” siger hun og fremhæver som det første, at man på de sociale medier ofte bliver konfronteret med synspunkter, man i forvejen er enig i, og det fremmer ”lejrtænkningen”.
”Det andet er, at tilgængeligheden til at give sin uforbeholdne mening til kende synes at have fjernet noget af den civilisatoriske tilbageholdenhed. Det skete allerede med e-mails. Dengang man måtte skrive et brev i hånden eller på sin skrivemaskine, finde en adresse, sætte et frimærke på og gå ned i postkassen, havde man ret lang tid til at tænke over, om man virkelig ville sende denne her sviner af sted.”
”Nu er den ved fingerspidserne, og man kan umiddelbart få afløb for det,” siger Margrethe Vestager.
Artiklen fortsætter under videoen
SPECIALHISTORIE: Facebooks 10 år i Danmark - fortalt på Facebook
Og hun nævner som det tredje, at medierne også er blevet et redskab for mennesker, der ikke vil demokratiet det godt og derfor spreder falske nyheder.
Margrethe Vestager fremhæver dog, at de sociale medier og internettet stadig giver mange demokratiske muligheder, for eksempel for at kommunikere direkte og ufiltreret med myndighederne.
Spørgsmålet om de amerikanske it-mediers indflydelse på demokratiet er blevet forstærket de seneste år efter rapporter om, at de er blevet brugt til russisk indblanding i de amerikanske og franske præsidentvalg og misinformation ved folkeafstemningen om Brexit i Storbritannien.
En væsentlig del af demokratidebatten handler om, at netmedierne økonomisk er ved at sætte sig på hele annoncemarkedet på internettet og dermed truer de traditionelle avis-, radio- og tv-medier, som tidligere har domineret den demokratiske og politiske debat.
For nylig kom det frem, at Facebook og Google alene sidder på 84 procent af det digitale annoncemarked. Rapporten ”Globaliseringen af den danske mediebranche” fra Slots- og Kulturstyrelsen viste desuden for tre måneder siden, at hele den danske mediebranche kommer til at indrette sig efter 10 it-giganter, der støvsuger markedet for annoncepenge.
Venstres medieordfører Britt Bager deler Vestagers bekymring for, hvad udviklingen kommer til at betyde for demokratiet på længere sigt. Hun er chokeret over det perspektiv, at Facebook og Google nærmer sig et globalt monopol eller formelt et duopol i forhold til annoncering.
”I min verden er monopol aldrig sundt. I højere og højere grad tilbyder de ikke kun en platform, de producerer selv indhold, har hele salgsleddet og sætter sig på hele værdikæden. Det er et faretruende signal, for de kan gøre præcis med vores oplysninger, som de vil,” siger Britt Bager.
Hun opfordrer de danske mediehuse til at gå sammen om en platform på internettet for nyhedsformidling for at modvirke it-mastodonternes dominans. Men erkender samtidig, at det ikke vil være nok til at vende udviklingen. Hvad der kan og skal gøres, vil politikerne tale videre om, når forhandlingerne om et nyt medieforlig fortsætter efter nytår, fortæller ordføreren.