Marie Krarup: Nato skulle have været nedlagt, da muren faldt

Det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Marie Krarup kalder i et interview med Kristeligt Dagblad Nato for en koldkrigsorganisation, der skulle have været nedlagt i 1991 og erstattet af en ny "sikkerhedspolitisk struktur"

Marie Krarup er uddannet som reserveofficer i Forsvaret og er cand.mag i russisk, religion og samfundsfag. Hun har tidligere arbejdet som blandt andet fuldmægtig i Forsvarsministeriet, som diplomat udsendt til ambassaden i Moskva og som
gymnasielærer.
Marie Krarup er uddannet som reserveofficer i Forsvaret og er cand.mag i russisk, religion og samfundsfag. Hun har tidligere arbejdet som blandt andet fuldmægtig i Forsvarsministeriet, som diplomat udsendt til ambassaden i Moskva og som gymnasielærer. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Det tidligere medlem af Dansk Folkeparti, Marie Krarup, har ikke mange meningsfæller på Christiansborg. Især hendes holdninger til Ruslands krig i Ukraine har efterladt politikere til højre og venstre måbende, men hvad mener hun egentlig? Det har Kristeligt Dagblad bedt hende om at udlægge i et interview.

Som det eneste folketingsmedlem har Marie Krarup stemt imod to lovforslag om Danmarks håndtering af krigen. Det ene blev vedtaget i slutningen af marts og handlede om at skærpe de økonomiske sanktioner mod Rusland. Det andet var et forslag om at stoppe studerendes muligheder for at tage uddannelsesstøtte med til uddannelser i Rusland og Hviderusland.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Hvorfor stemte du imod at skærpe de økonomiske sanktioner?

”Det gjorde jeg. for hvis man vil bruge sanktioner, skal man vide, hvad man vil opnå med dem. Som jeg har forstået det, vil man med sanktioner have præsident Vladimir Putin til at ændre adfærd, og det tror jeg ikke på, at man kan med sanktioner," svarer Marie Krarup.

Efter hendes mening vil sanktionerne godt nok gøre Rusland fattigere på langt sigt, men det vil også gøre Danmark fattigere, og det er hun imod. I det hele taget er der ikke meget af det, Vesten gør over for Rusland, hun kan støtte. Hun er blandt andet helt imod, at man leverer våben til Ukraine, og er dybt bekymret for, at man styrer mod en Tredje Verdenskrig.

Hvad er alternativet til sanktioner? Hvad skulle Vesten i stedet have gjort efter din mening?

"Der er så mange ting, man kunne have gjort. Jo flere fejl, man begår, jo sværere bliver det, og nu står vi meget tæt på den ultimative katastrofe. Helt overordnet kunne man have lyttet til Rusland. Tilbage ved afslutningen af den kolde krig skulle Nato have været nedlagt, og der skulle have været etableret en ny sikkerhedspolitisk arkitektur i Europa. Nato er en koldkrigsorganisation, som har genskabt den kolde krig. Nu er den så ved at blive til en varm krig. Det er jo ikke sikkerhed, det er usikkerhed," siger Marie Krarup.

Ideen om at Nato skulle have været nedlagt efter den kolde krig, kan man stadig finde tilhængere af på den yderste venstrefløj, men at finde den hos en tidligere sprogofficer og tidligere medlem af det Nato-begejstrede Dansk Folkeparti er noget overraskende.

Rusland har som atommagt angrebet Ukraine. Hvilken sikkerhed får verden ud af, at verdens største forsvarssamarbejde, Nato, i den situation havde nedlagt sig selv?

"Der er en usikkerhed i verden, og det har der været hele tiden. Men den usikkerhed er blevet øget helt vildt med krigen i Ukraine, for nu står der to atommagter over for hinanden med en vilje til at eskalere krigen. Det er vanvittig farligt. Det kan ikke være mere farligt. I den situation skal man ikke eskalere, der skal man forsøge at få en fornuftig ordning. Det mangler vi at få USA til at få Ukraine til at gøre."

Du har tidligere sagt, at man med lethed havde kunnet stoppe denne krig, hvis man havde gjort det i tide. Hvis Natos generalsekretær Jens Stoltenberg i november eller december sidste år havde sagt, at Ukraine aldrig ville kunne blive medlem af Nato, havde Rusland så undladt at invadere Ukraine?

"Det kan man aldrig vide med sikkerhed. Men hvis man havde sagt, at Nato ikke bliver udvidet, og at vi går efter at opfylde Minsk-aftalen fra 2015, er der da en meget stor sandsynlighed for, at krigen ikke var blevet til noget. Men den mulighed har man overhovedet ikke forsøgt."

Forleden sagde du i en folketingsdebat, at Rusland ikke har en ekspansionistisk ideologi. Hvordan kunne du sige det? Efter murens fald har landet ført flere angrebskrige, Putin sagde i en tale i 2005, at Sovjetunionens sammenbrud var det 20. århundredes største, geopolitiske katastrofe, og han drømmer om at genskabe Ruslands angivelige 1000-årige historiske union med Ukraine?

"Jeg siger, at Rusland ikke har en ekspansionistisk ideologi," siger Marie Krarup med tryk på det sidste ord.

"Men de har en stormagtslogik om ikke at acceptere, at deres naboer melder sig ind i en fjendtlig klub. Ligesom USA ikke ville tillade Cuba at opstille sovjetiske raketter i 1962. USA havde heller ikke en ekspansionistisk ideologi, men opførte sig ekspansionistisk overfor Cuba, fordi landets stormagtslogik blev udfordret."

Inden invasionen den 24. februar i år krævede Putin, at Nato gik helt ud af alle tidligere sovjetrepublikker foruden Polen, Tjekkiet og Rumænien. Ukraine betragtede han ikke som et land, men alene som en russisk opfindelse, gjort af den tidligere kommunistiske leder, Vladimir Lenin.

Så hvad betragter du som Putins egentlige mål for krigen i Ukraine? Er det at ville overtage Donbas-regionen i øst, at ville overtage hele Ukraine, at udskifte dets angivelige nazistiske styre, eller at få Nato ud af samtlige tidligere sovjetrepublikker?

"Rusland kom jo med et forhandlingsudspil i december, hvor de ønskede at skrue tiden tilbage til lige efter den kolde krig, og det kan man selvfølgelig ikke. Jeg opfatter det ligesom, når man prutter om prisen på et marked. Man spiller ud med en meget høj pris, hvis man skal sælge en vare, men det var selvfølgelig fuldstændig urealistisk. Hvis du ser forløbet op til krigen, har man gjort gentagne forsøg på at få vestmagterne til at overholde Minsk-aftalerne, som vi også har sagt ja til i en FN-resolution."

Minsk-aftalerne blev indgået i den belarusiske hovedstad Minsk i september 2014 og februar 2015, og målet med dem var at få en våbenhvile i stand i den østukrainske Donbas-region. Her havde russiske separatister udråbt to selvstændige republikker, efter at den ukrainske, russisk orienterede præsident Viktor Janukovitj var blevet afsat efter store folkelige demonstrationer og voldelige opgør på Majdan-pladsen i Ukraines hovedstad Kiev.

Marie Krarup placerer altså ansvaret for, at Minsk-aftalerne ikke blev overholdt på vestmagterne, men hvem har efter hendes mening ansvaret for, at et stort, atombevæbnet land som Rusland har angrebet et mindre naboland som Ukraine?

"Der er ingen tvivl om, at Rusland har ansvaret for den krig, og jeg forstår ikke, hvorfor du så gerne vil have det til at se ud som om, jeg synes, at Rusland er et uskyldigt lille lam. Det er overhovedet ikke min interesse. Det er derimod at pege på, at Danmark har nogle nationale interesser. De består ikke i, at Europa bliver en krigsskueplads. De består ikke i, at vi kommer ind i en atomkrig, og de består heller ikke i, at Rusland bliver en del af den kinesiske verden, og at vi dermed bliver afskåret fra en meget stor del af kristenheden og vores kultur og fra billige råstoffer. Det er dumt, det er åndssvagt, det er forkert," siger Marie Krarup.