Prøv avisen
Adoption

Markant færre børn adopteres fra udlandet

Ankestyrelsen oplyser, at der i 2018 kom 55 adoptivbørn til Danmark fra udlandet. For ti år siden hentede danske forældre 497 adoptivbørn, primært fra lande som Kina, Etiopien og Indien. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Færre danske par vælger at adoptere et barn. Det skyldes primært, at der er færre børn til rådighed for international adoption, men udviklingen i fertilitetsbehandling og den negative presseomtale af adoption spiller også en rolle

Der bliver markant færre udenlandske adoptivbørn i Danmark i disse år. Hvor danske forældre i 2009 hentede 497 adoptivbørn fra lande som Kina, Etiopien og Indien, er antallet af internationale adoptioner faldet markant især de seneste fem år. Ankestyrelsen oplyser, at der i 2018 kom 55 adoptivbørn til Danmark fra udlandet. Danmarks eneste adoptionsformidling, den private organisation Danish International Adoption, efterlyser på sin hjemmeside forældre, der vil adoptere børn fra lande som Korea, Taiwan, Thailand, Burkina Faso og Sydafrika.

Ankechef Lone Strömgren fra Ankestyrelsen forklarer, at faldet i adoptioner først og fremmest hænger sammen med, at der generelt findes færre børn til international adoption. Blandt andet er der kommet flere kinesiske, sydkoreanske og indiske familier, som adopterer børn fra deres eget land. Samtidig er der også etableret bedre muligheder for at hjælpe børn og familier gennem nationale hjælpeprogrammer.

”En anden faktor er, at nogle afgiverlande har valgt at stoppe med at modtage nye ansøgninger fra udenlandske adoptionsansøgere, fordi antallet af ansøgere på venteliste er blevet for stort. Dertil kommer, at nogle afgiverlande har valgt at lukke helt for den internationale adoptionsformidling i en kortere eller længere periode,” skriver Lone Strömgren i en mail.

Desuden er der ifølge Ankestyrelsen også eksempler på, at modtagerlande som Danmark har besluttet at standse formidlingen af børn fra bestemte lande. Det skyldes, at det har været for usikkert, om adoptionssystemet levede op til principperne i den såkaldte Haagerkonvention, som regulerer international adoption. For eksempel stoppede den danske regering adoptioner fra Etiopien i 2016 efter massiv kritik af, at fattige og syge forældre bortadopterede deres børn uden at være tilstrækkeligt informerede om, at de på den måde mistede enhver kontakt med børnene.

Næstformand i forældreorganisationen Adoption og Samfund Sanne Vindahl Nyvang peger på, at faldet i adoptioner blandt andet skyldes, at det i dag kan koste op imod en kvart million kroner at adoptere et barn.

”Samtidig har de seneste års dårlige presseomtale af adoptioner betydet, at mange barnløse par kigger i andre retninger. Desuden bruger flere fertilitetsbehandling, og så er der nok også en forestilling om meget lange ventetider i adoptionssystemet. Men selvom det er bedst for børn at blive i deres fædreland, så er international adoption at foretrække frem for et liv på børnehjem,” siger Sanne Vindahl Nyvang, der selv er mor til to adopterede piger fra Vietnam.

Niels Peter Rygaard, der er psykolog og adoptionsrådgiver for Socialstyrelsen, mener også, at det faldende antal adoptioner til dels hænger sammen med de senere års skandalesager.

”Der er ingen tvivl om, at den ofte berettigede kritik af adoptioner nok kan have en effekt. Men man glemmer lidt i debatten, at mange adopterede faktisk er glade for deres liv,” siger Niels Peter Rygaard.

Socialistisk Folkepartis socialordfører, Trine Torp, peger på, at det faldende antal adoptioner også kan skyldes de seneste års lovstramninger, der har øget kravene til de lande, som afgiver børn til adoption.

”Samtidig har den store fokus på, at adoptivbørn skal have mulighed for at kende deres ophav og have mulighed for kontakt med de biologiske forældre, formentlig også fået flere adoptivforældre og forældre i afgiverlandene til nøjere at overveje adoption. De danske forældre, der vælger adoption, anerkender i dag i stor udstrækning, at barnet også har en anden familie,” siger Trine Torp.

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, mener også, at de senere års lovgivning, der har strammet kravene til modtagerlandet, er en af forklaringerne på nedgangen i adoptioner.

”Der er mange adoptioner, som er gået godt, men der er også sager, som er gået helt galt. Det er afgørende at kende sit biologiske ophav. Lovgivningsmæssigt er vi nok ikke helt i mål i forhold til at sikre børns rettigheder på det område,” siger Karin Nødgaard og henviser til sagen om Amy Steen fra Etiopien, der er aktuel i en ny dokumentarfilm, som beskriver hendes årelange kamp for at få kontakt med sin biologiske familie.