Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Markant færre sigtes for rufferi

"Det lave antal sigtelser for rufferi er snarere et udtryk for, at politiet har haft et andet fokus, end at der er blevet solgt mindre sex," mener jurist Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen. Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Politiet har i år kun rejst fem sigtelser for rufferi, hvilket er markant lavere end de foregående år. Det viser nye tal fra Rigspolitiet. Det kan skyldes politiets fokus, mener organisationer, der ikke oplever, at problemet med prostitution er blevet mindre

Skal prostituerede have bedre forhold og sikres ret til dagpenge og pension?

Det spørgsmål blev flittigt diskuteret, da en arbejdsgruppe i januar blev nedsat for at kigge nærmere på, hvordan rettigheder og prostitution kan gå hånd i hånd. I oktober blev gruppen nedlagt af social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Det har fået Venstres socialordfører, Anni Matthiesen, til at kalde ministeren i samråd, der finder sted i dag.

Spørgsmålet om, hvorvidt prostituerede skal sikres rettigheder, bliver yderligere aktuelt i takt med, at langt færre i 2019 er blevet sigtet for rufferi. Det viser nye tal fra Rigspolitiet, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i. I år er der indtil videre kun rejst 5 sigtelser, mens det i 2018 var 31 og året før 21. Men betyder det, at der foregår mindre prostitution?

Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere tallene. Men hos Gadejuristen, der yder retshjælp til udsatte borgere, herunder det, de betegner som sexarbejdere, afviser jurist Maja Løvbjerg Hansen, at det lave antal sigtelser er udtryk for færre sexarbejdere.

”Der kan være mange forklaringer på de her tal, og man skal huske, at domfældelser og sigtelser ikke er det samme. Sigtelser kan sige noget om, hvor politiets fokus er,” siger Maja Løvbjerg Hansen og fortsætter:

”Der er udsving i tallene fra 2014 til 2018, men et så drastisk fald året efter tyder på, at politiet har haft meget andet at fokusere på. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at de var lagt ned af et folketingsvalg og Rasmus Pa-ludan. Det lave antal sigtelser for rufferi er snarere et udtryk for, at politiet har haft et andet fokus, end at der er blevet solgt mindre sex.”

Hos KFUK Socialt Arbejde, der blandt andet hjælper kvinder i prostitution, har man heller ingen grund til at tro, at tallene skulle betyde mindre prostitution, vurderer udviklingschef Marie Louise Kirring Løvengreen.

”Med det forbehold, at vi ikke ved, hvor mange ressourcer politiet har sat af, kan der være en sammenhæng mellem sigtelser og ressourcer. Det er i hvert fald ikke på grund af mindre prostitution, at der er færre sigtelser. Vi har ikke grund til at tro, at der er færre ’ruffere’ eller bagmænd i Danmark fra 2018 til 2019.”

Hun forklarer videre, at KFUK Socialt Arbejde har støttet Astrid Krag, når det kommer til nedlæggelsen af arbejdsgruppen, der blev sat i verden for at se på, hvordan man kunne sikre prostitueredes rettigheder, fordi man ikke skal ”normalisere prostitution som erhverv frem for at kigge på indsatser, der skal til for at hjælpe forskellige typer af mennesker i prostitution”. Dog mener hun stadig, at der er behov for at kigge lovgivningen omkring rufferi efter i sømmene, hvilket også var en af arbejdsgruppens opgaver.

”Den nuværende rufferi-lovgivning er meget specifik, for eksempel omkring, at det er ulovligt at leje hoteller på timebasis til prostitution. Den tager ikke højde for de digitale muligheder, man har for prostitution,” siger Marie Louise Kirring Løvengreen og fortsætter:

”Der er stadig et stort behov for at se på, hvordan rufferiparagrafferne bedst muligt dækker det prostitutionsmiljø, vi ser i dag.”

Maja Løvbjerg Hansen tvivler også på, at den nuværende lovgivning er hensigtsmæssig. Dog på den baggrund, at den ikke sikrer rettigheder, ligesom hun var imod at nedlægge arbejdsgruppen.

”Lige nu har vi en rufferi-bestemmelse, der gør det uværdigt og farligere for dem, der sælger sex på gaden. Der er mange ting, der ændrer sig, men behovet for sexarbejderes rettigheder gør ikke.”