Markant fald i døgnbehandling rammer de mest udsatte stofmisbrugere

På otte år er antallet af stofafhængige, der tilbydes døgnbehandling, mere end halveret. Vi er tæt på, at døgnbehandlingen er overladt til fængslerne, og det er grotesk, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte

Hvor der i 2008 blev henvist 1400 personer til døgnbehandling af stofmisbrug, var tallet faldet til knap 600 i 2015. Nye tal fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, der offentliggøres i denne uge, viser, at det tal var stort set uændret i 2016. Samtidig har 16 døgnbehandlingstilbud måttet drejet nøglen om mellem 2009 og 2015.
Hvor der i 2008 blev henvist 1400 personer til døgnbehandling af stofmisbrug, var tallet faldet til knap 600 i 2015. Nye tal fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, der offentliggøres i denne uge, viser, at det tal var stort set uændret i 2016. Samtidig har 16 døgnbehandlingstilbud måttet drejet nøglen om mellem 2009 og 2015. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Ritzau Scanpix.

”Skal jeg virkelig begå et røveri, så jeg i det mindste kan få behandling i fængslet?”

Sådan lyder spørgsmålet ikke sjældent, når Nanna Gotfredsen fra den private organisation Gadejuristen rundt om i landet møder stofafhængige, der i måneder eller år har forsøgt at få kommunen til at bevilge døgnbehandling, så de kan komme væk fra deres miljø og kvitte et kaotisk forbrug.

I et brev til socialminister Mai Mercado (K) og Folketingets socialordførere advarer Rådet for Socialt Udsatte om, at der er ved at ske en afvikling af døgnbehandling, og det rammer især de hårdest belastede stofmisbrugere. Hvor der i 2008 blev henvist 1400 personer til døgnbehandling af stofmisbrug, var tallet faldet til knap 600 i 2015.

Nye tal fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, der offentliggøres i denne uge, viser, at det tal var stort set uændret i 2016. Samtidig har 16 døgnbehandlingstilbud måttet drejet nøglen om mellem 2009 og 2015.

Professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet vurderer, at gruppen af de hårdest belastede stofbrugere i behandlingssystemet udgør 6000-7000 personer – et tal, der har været nogenlunde konstant de seneste år.

”Problemerne med stoffer er bestemt ikke blevet mindre de senere år. Vi frygter, at samfundet er ved at afvikle døgnbehandlingen, og det vil især skade stofafhængige, der har brug for at få ro på deres liv og komme væk fra deres miljø. Vi er tæt på, at døgnbehandlingen er overladt til fængslerne, og det er helt grotesk. Spørgsmålet er, om afviklingen sker med åbne øje,” siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

Rådet mener, at den såkaldte nationale koordinationsstruktur under Socialstyrelsen, der har til opgave at overvåge den specialiserede hjælp til samfundets mest udsatte, bør tage problemet op.

Desuden påpeger rådet, at afvikling af døgnbehandling bør være et punkt i de kommende forhandlinger om en kommuneaftale mellem regeringen og kommunerne.

Professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning er enig i, at udviklingen er problematisk.

”Især i forhold til de hårdest belastede stofbrugere er det nødvendigt at prioritere døgnbehandlingen. Der er en gruppe, som har brug for at komme væk fra miljøet, fordi de har været på stoffer i mange år og har et kaotisk liv og et netværk, der også bruger stoffer. I gennemsnit lykkes det for døgnbehandlingen at holde halvdelen af denne belastede gruppe stoffri i fem måneder, og det resultat kan man ikke nå i de ambulante tilbud. Men der hersker i kommunerne en tankegang om, at den ambulante behandlingsform er mere effektiv, og de ambulante tilbud er da også billigere for kommunerne,” siger Mads Uffe Pedersen.

Han henviser til, at en undersøgelse fra Vive ( Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har konkluderet, at døgnbehandling er den mest effektive behandlingsform, og at man kommunalt burde oppriotere den indsats samtidig med, at behandlingsstederne opkvalificeres.

Nanna Gotfredsen fra Gadejuristen har aktuelt sager, hvor borgere har søgt om døgnbehandling fra 19 måneder og helt op til fire år, uden at de respektive kommuner har taget stilling til ansøgningen.

”I nogle sager er der tale om ulovlig sagsbehandling, for ifølge lovgivningen skal kommunerne bevilge døgnbehandling, hvis det er påkrævet. Og i det mindste har borgerne krav på et svar,” siger Nanna Gotfredsen.

Hun mener, at det hører med til billedet, at flere lukninger af døgninstitutioner er sket, fordi kvaliteten af behandlingen har været problematisk.

Socialminister Mai Mercado (K) skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at hun deler Rådet for Socialt Udsattes bekymring.

Derfor har ministeren bedt Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes henvisning til stofmisbrugsbehandling med særligt fokus på døgnbehandling.

”Det er afgørende, at vi har en bred vifte af behandlingsformer, som modsvarer borgernes behov. Og hvis det er døgnbehandling, skal den mulighed selvfølgelig være der,” skriver Mai Mercado blandt andet.

Kontorchef i Kommunernes Landsforenings Center for Social og Sundhed, Niels Arendt Nielsen, afviser i en mail til Kristeligt Dagblad, at kommunerne er ved at afvikle døgnbehandlingen.

”Døgnbehandling er stadig en del af den brede indsats. Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at døgnbehandling ikke altid er den rigtige løsning. Mange har mere gavn af intensiv dagbehandling af høj kvalitet. Der er ingen tvivl om, at kvaliteten af misbrugstilbuddene er højere end tidligere. Det gælder både den ambulante og døgnbehandlingen,” skriver kontorchefen.