Prøv avisen

Markant flere børn har brug for hjælp i skolen

Antallet af fagligt svage og urolige børn stiger markant både i specialklasser og almindelige folkeskoleklasser. Fagbeskylder kommuner for kassetænkning

Flere børn har svært ved at klare sig fagligt i skolen. Det melder både specialskoler og almindelige folkeskoler. Næsten hver anden folkeskolelærer har flere fagligt svage elever end for fem år siden. Og antallet af børn, der modtager vidtgående specialundervisning i specialklasser eller på specialskoler, er steget med 49 procent de seneste 10 år, viser tal fra Undervisningsministeriet.

En del af udviklingen skyldes nye måder at registrere børnene på i forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar i år, men det kan langt fra forklare den markante stigning, mener flere fageksperter. Den skal snarere tilskrives manglende ressourcer i skoleog generelle livsstilsændringer, mener Per Kjeldsen, der er tidligere ledende skolepsykolog og nuværende leder af den pædagogiske tænketank Sophia.

Mange børn lider under konkurrencementaliteten og manglen på faste rammer i det individualiserede samfund. Og det i en grad, så de udvikler samme symptomer som børn med diagnosticerede lidelser og har behov for tilsvarende hjælp.

Samtidig er det almindelige klassemiljø blevet forværret med mere uro og koncentrationsbesvær, og det hæmmer lærernes mulighed for at støtte både diagnosticerede børn med vidtgående behov og de almindeligt urolige børn, siger han.

Strømmen af svage børn presser samtidig både lærere og kommunernes økonomiske ressourcer, så det går ud over både den almindelige trivsel i folkeskoen og fagligheden. Og den udvikling vil fortsætte.

Med reformen har kommunerne fået et ansvar for disse børn, som alle endnu ikke kan løfte. Systemet er simpelthen ikke gearet til det, hverken økonomisk eller uddannelsesmæssigt. Derfor ser vi både fejlintegrationer og unødigt pres på specialskolerne, og derfor er nogle kommuner begyndt at tænke meget i økonomi, siger Per Kjeldsen.

Der er også mere tekniske forklaringer på de mange fagligt svage børn. Blandt andet at lægerne er blevet dygtigere til at redde for tidligt fødte børn, som senere udvikler forskellige former for indlæringsvanskeligheder. Og man er blevet bedre til at diagnosticere sygdomme som ADHD og Aspergers Syndrom. Men først og fremmest handler det om, at idealet om en rummelig folkeskole er i færd med at sejre sig ihjel, mener lektor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Søren Langager. For med rummeligheden er fulgt en stor gruppe børn, der fylder meget og slider lærerne op.

Lærerne melder om udpræget metaltræthed og manglende ressourcer til at håndtere de mange typer børn. Og det har allerede fået den konsekvens, at de børn, der før fik lov at lave uro bagerst i klassen, nu sendes i specialskole. Altså børn, som man tidligere godt kunne rumme, men nu ikke får den støtte og hjælp, som de diagnosticerede børn får. Og det er meget problematisk, for man risikerer at tabe halvgode elever på gulvet i et ideologisk forsøg på at hjælpe de svageste, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Danmark side 2