Markant flere børn passes hjemme – både med og uden støtte fra kommunen

Vuggestue og dagpleje er stadig hverdag for langt de fleste småbørn. Men flere forældre gør op med normen om, hvad det gode børneliv er

To-årige Kamma er et af de børn, der bliver passet hjemme, og som der de senere år er blevet flere og flere af. Det kan hænge sammen med, at flere kommuner giver økonomisk tilskud til forældre som Marie Amalie Rørbye, der ønsker at hjemmepasse deres børn. - Foto: Cæcilie Philipa Vibe Pedersen
To-årige Kamma er et af de børn, der bliver passet hjemme, og som der de senere år er blevet flere og flere af. Det kan hænge sammen med, at flere kommuner giver økonomisk tilskud til forældre som Marie Amalie Rørbye, der ønsker at hjemmepasse deres børn. - Foto: Cæcilie Philipa Vibe Pedersen.

Danmark tilhører verdenstoppen, når det kommer til at sende de yngste borgere i daginstitution. Småbørn i Danmark er således blandt de børn i verden, der bruger mest tid i daginstitution, både når det kommer til tid tilbragt i daginstitution i løbet af ugen og i forhold til, hvornår de begynder i vuggestue eller dagpleje.

Men selvom det klare flertal af børn stadig bruger hverdagene i vuggestue, dagpleje og børnehave, mens forældrene er på arbejde, så er der gennem det seneste årti sket en markant stigning i antallet af børn, der passes af en forælder i hjemmet med tilskud fra kommunen.

I 2010 var 868 børn omfattet af ordningen, mens det i 2020 var 1595 børn. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik og svarer til en stigning på 84 procent.

Stigningen skal blandt andet ses som en følge af, at flere kommuner gør brug af den såkaldte hjemmepasser-ordning, som siden 2002 har givet landets kommuner mulighed for at give et økonomisk tilskud til de forældre, der ønsker at passe deres egne børn derhjemme frem for at sende dem i daginstitution.

I 2017 gav 39 af landets 98 kommuner et kontant tilskud, i 2018 var 49 kommuner omfattet af ordningen, og en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet fra 2020 viser, at der sidste år var 61 kommuner, som tilbød tilskud til hjemmepasning af de nul til toårige, og 41 kommuner som gav tilskud til forældre, der passede deres tre til femårige i hjemmet.

Spørger man Christina Tengstedt, der er forperson for det nystiftede Hjem – Hjemmeforældrenes Landsorganisation, så er det reelle antal børn, der hjemmepasses, langt højere, end tallene fra Danmarks Statistik antyder.

”Der er et stort skyggetal, når man taler om hjemmepassede børn, fordi mange ikke indgår i statistikkerne fra for eksempel Danmarks Statistik. Det skyldes, at der er mange forældre, som for eksempel ikke modtager tilskud fra kommunen, men alligevel hjemmepasser,” forklarer Christina Tengstedt.

For eksempel har Københavns Kommune i årene 2015-2020 ikke tilbudt økonomisk støtte til hjemmepasning. Alligevel har et større antal forældre i hovedstadskommunen i denne periode valgt ikke at gøre brug af tilbuddet om plads i daginstitution, hvilket en lang række fora på blandt andet Facebook vidner om.

Eva Gulløv er professor mso i pædagogisk antropologi ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse ved Aarhus Universitet. Det stigende antal børn, der passes hjemme, bekræfter hendes formodning om, at der er en spæd tendens blandt danske småbørnsfamilier, der ønsker at forme deres hverdag på en anden måde, end normen foreskriver.

At tage sine børn ud af institution eller slet ikke vælge at sende barnet i institution til at begynde med er ikke kun et udtryk for en institutionskritik. Det bliver nærmest en kritik af måden, vi har indrettet vores samfund på. 

Eva Gulløv

Professor mso i pædagogisk antropologi

”I Danmark er det at sende sine børn i daginstitution, fra børnene er helt små, så meget normen, at de færreste egentlig stiller spørgsmål ved, om det er det rigtige. Det er bare det, man gør – fordi sådan gør vi i Danmark, og sådan har vi gjort det igennem et par generationer efterhånden,” siger Eva Gulløv.

”At tage sine børn ud af institution eller slet ikke vælge at sende barnet i institution til at begynde med er dermed ikke kun et udtryk for en institutionskritik. Det bliver nærmest en kritik af måden, vi har indrettet vores samfund på,” mener hun.

Ifølge Christina Tengstedt fra Hjem – Hjemmeforældrenes Landsorganisation er ét af målene for den nystiftede landsorganisation da også at få skabt mere debat om de mange forskellige måder, man kan indrette sit familieliv på, som ikke nødvendigvis omfatter en hverdag, hvor børnene skal være i daginstitution mandag til fredag fra klokken 8 til 17.

”I vores organisation har vi en formodning om, at jo mere hjemmelivet dukker op i medierne og i den offentlige debat, des flere vil træffe valget om hjemmepasning. For vi kan se i vores interne spørgeundersøgelse, at en af de primære årsager til, at folk sender deres børn i daginstitution, også selvom de egentlig ikke ønsker det, er mangel på viden om alternativer,” siger Christina Tengsted.