Markant flere har teologistudiet som førsteprioritet

Med en stigning på 22 procent er teologi den bacheloruddannelse, som i år oplever den relativt største stigning i antallet af førsteprioritetsansøgere i forhold til sidste år

”Jeg oplever, at der blandt unge mennesker er en stigende interesse for eksistentielle og religiøse spørgsmål. Der er en nysgerrig spørgen til kristendommen og en optagethed af menneskers sind, tanker og tro,” siger uddannelsesleder.
”Jeg oplever, at der blandt unge mennesker er en stigende interesse for eksistentielle og religiøse spørgsmål. Der er en nysgerrig spørgen til kristendommen og en optagethed af menneskers sind, tanker og tro,” siger uddannelsesleder. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix.

I søndags var det sidste chance for at sende ansøgninger til de videregående uddannelser, og i år har et rekord-stort antal teologi som deres førsteprioritet.

Ved fristen klokken 12 havde 276 ansøgere angivet bacheloruddannelsen i teologi i enten Aarhus eller København som deres førsteprioritet. Det er en stigning på 22 procent i forhold til sidste år og en stigning på mere end 58 procent i forhold til 2017, som var det år, hvor færrest havde teologi som førsteprioritet inden for de seneste fem år.

Stigningen på 22 procent i forhold til sidste år betyder, at teologi er den bacheloruddannelse, som i år har oplevet den relativt største stigning i antallet af førsteprioritetsansøgere.

Det fremgår af et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Af notatet fremgår det ikke, hvor mange ansøgere som i alt har teologi stående et eller andet sted på deres prioriteringsliste, men på Københavns Universitet gælder det 284. Sidste år var det tal 221.

Men selvom det også er en markant stigning ifølge Carsten Selch Jensen, der er konstitueret dekan på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, kommer det ikke bag på ham. Han påpeger, at antallet af ansøgere til de videregående uddannelser i hele landet samlet set er steget med syv procent siden sidste år, og den øgede interesse for teologiuddannelserne skal derfor ses som et led i en samlet tendens, mener Carsten Selch Jensen. En tendens, der hænger sammen med coronakrisen.

”Her hos os har alle fakulteter oplevet en markant stigning, og vi gætter på, at det har noget med coronaen at gøre. Situationen betyder jo, at mange nok ikke tager et år fri til for eksempel at rejse i, og så søger de ind på en uddannelse i stedet,” siger Carsten Selch Nielsen, der dog alligevel glæder sig over stigningen.

”I min tid – jeg har været på Københavns Universitet i godt syv år – kan jeg ikke mindes, at vi har haft så mange ansøgere, så det er jo glædeligt. Jeg tror da også, at det glæder folkekirken, som jo mangler præster,” siger han.

Ulla Morre Bidstrup, der er uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, er dog ikke sikker på, at stigningen kun skyldes den nuværende situation. Ifølge hende er stigningen så markant, at den også må skyldes andre faktorer, siger hun.

”Jeg oplever, at der blandt unge mennesker er en stigende interesse for eksistentielle og religiøse spørgsmål. Der er en nysgerrig spørgen til kristendommen og en optagethed af menneskers sind, tanker og tro. Psykologistudiet er også blevet endnu mere populært, og jeg tror, det er udtryk for det samme,” siger Ulla Morre Bidstrup.

Hun tror dog også, at det for nogle ansøgeres vedkommende hænger sammen med, at mange ved, at der er mangel på præster i folkekirken.

De uddannelser, som samlet set har fået flest ansøgere i år, er pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og medicin.