På tre år er antallet af personer, som får nej til at blive forældre med hjælp fra en fertilitetsklinik, vokset markant, fordi de vurderes uegnede som forældre. Det viser tal fra Region Syddanmark, som Kristeligt Dagblad har fået udleveret.
Stigningen i antallet af afslag sker, fordi langt flere undersøges for, om de er egnede som forældre.
I 2019 var der 91 sager, hvor regionen blev bedt om at tage stilling til, om en kvinde eller et par var egnede som forældre og derfor kunne få fertilitetsbehandling. I 2021 var tallet 220 sager. I takt med det stigende antal sager er også antallet af afslag steget: Fra 25 i 2019 til 94 i 2021.
Det skal nævnes, at tallene for 2019 kun dækker over årets sidste ni måneder, da Region Syddanmark først overtog behandlingen af sager om vurdering af forældreegnethed fra Statsforvaltningen den 1. april 2019. Det ændrer dog ikke på det samlede billede af udviklingen, og Region Syddanmark konstaterer da også selv, at der har været en “stor stigning" i tilgangen af nye sager, siden man overtog området.
Klinikchef på fertilitetsklinikken i Skive, Helle Olesen Elbæk, mener grundlæggende, at udviklingen er “god”.
“Som læge kan jeg godt gå og frygte, at jeg behandler for mange, hvor børnene ikke får det godt. Hos os taler vi om, at vi hellere skal bede om én vurdering for meget end én for lidt,” siger hun.
Janne Rothmar Herrmann, juraprofessor på Københavns Universitet og ekspert i bioetiske dilemmaer, er derimod bekymret for, at ingen kender den praksis, der ligger til grund for et ja eller nej.
“Stigningen kalder på, at der kommer større transparens omkring, hvad der kan medføre afslag på behandling. For der bliver jo så tale om en teknologi og en praksis, der selekterer, hvem der har lov til at få hjælp til at få behandling mod sygdommen infertilitet,” mener hun.
Hvornår er man en god forælder?
En sundhedsperson har ifølge loven pligt til at indsende en anmodning om en undersøgelse af en kvinde eller et pars forældreegnethed, hvis vedkommende er i tvivl om denne, inden kvinden eller parret kan komme i behandling. Siden april 2019 er undersøgelserne blevet foretaget af Region Syddanmark på vegne af hele landet, og antallet af sager er altså steget markant, mens det samlede antal kvinder i fertilitetsbehandling kun er steget med fem procent i samme periode. Stigningen er sket i alle regioner, og fordelingen af afslag og tilladelser har ikke ændret sig væsentligt.
Bugge Nøhr er overlæge og klinikleder på fertilitetsklinikken på Herlev Hospital. Også han mener, stigningen er positiv:
“Jeg tror, at tallet var for lavt tidligere. Vi er blevet mere opmærksomme på, at kvinden eller parret med problemer i livet skal vurderes med henblik på at kunne klare at gennemgå en graviditet og på at undgå de kedelige sager, hvor børnene efterfølgende tvangsfjernes eller vokser op under urimelige vilkår,” siger han.
Overlægen fra Herlev mærker en øget interesse fra fertilitetslægerne for at kende den praksis, som giver enten afslag eller tilsagn, når sagerne undersøges i Region Syddanmark. Senest inviterede klinikken regionen til at holde oplæg på Dansk Fertilitetsselskabs årsmøde i marts.
“De holder kortene tæt ind til kroppen af flere årsager, men de behandler store spørgsmål: 'Hvad er gode forældre, og hvornår er man ikke egnet?' Det vil vi gerne øge vores viden om,” siger Bugge Nøhr.
Kristeligt Dagblad har fået afslag på aktindsigt i afgørelser fra Region Syddanmark med den begrundelse, at sagerne vedrører enkeltpersoners private forhold.
Professor Janne Rothmar Herrmann fik dog indsigt i 15 afslag, da sagsbehandlingen hørte under den daværende statsforvaltning. I 2020 var hun medforfatter på en videnskabelig artikel med kritik af praksis. Forskerne fandt, at afslag og tilsagn byggede på normer og kulturelle forestillinger om, hvad en god forælder er.
“Normer og kultur kan ændre sig over tid, Nazityskland havde eksempelvis en række politikker, der kontrollerede menneskers reproduktion, som vi i dag ser tilbage på som en grusom politik. Derfor er det uhyre vigtigt, at der er transparens omkring, hvem der bliver inkluderet og ekskluderet,” mener hun om stigningen i antallet af sager og deraf antal afslag i dag.
Mange forskellige kriterier
Misbrugsproblemer; kvindens eller parrets mentale tilstand, der kan få betydning for omsorgsevnen; forhold, der kan bevirke anbringelse uden for hjemmet, og at den ene eller begge kommende forældre allerede har et anbragt barn er forhold, der ifølge "bekendtgørelse om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med assisteret reproduktion" kan indgå i vurderingen af forældreegnethed.
Vickie A. V. Foged, chefjurist i Region Syddanmark, oplyser, at “alle sagerne er meget forskellige” og afgøres "efter en konkret vurdering".
Men hun siger generelt, at aktuelt misbrug af alkohol eller stoffer vil medføre afslag. Psykisk sygdom, svag begavelse eller andre mentale tilstande som stress og psykisk skrøbelighed kan tale mod en tilladelse. Kriminel løbebane, vold i parforholdet og de mulige forældres egne dårlige opvækstvilkår eller mangel på rollemodeller er andre forhold, der kan tale imod.
Janne Rothmar Herrmann ønsker, at regionen hvert år offentliggør et antal anonymiserede afgørelser, der kan danne grundlag for åbenhed og diskussion af praksis.
Vickie A.V. Foged siger, at regionen har forsøgt at anonymisere sager, men at det ikke kan lade sig gøre i tilstrækkelig grad:
"Disse sager er enormt følsomme og indeholder personlige oplysninger, der skal behandles med stor varsomhed. Region Syddanmark besluttede dog allerede sidste år at lave en årsrapport på området, hvor vi oplyser antallet af sager samt udfaldet af afgørelserne," siger hun.