Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Markant flere unge med uddannelsesudfordringer forsøger selvmord

"Det handler ikke kun om uddannelse. Men uden for de gymnasiale uddannelser er der en stor gruppe af unge, som har svære kår, kommer fra brudte familier, måske er i et misbrug eller har en spiseforstyrrelse og i det hele taget slår sig mere på livet. At så mange unge virkelig har et ønske om at dø, er næppe tilfældet,"siger Jens Christian Nielsen, lektor, ph.d. ved DPU Aarhus Universitet. Foto: Eric Simard/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Hver ottende pige på HF har forsøgt at tage livet af sig, og også på erhvervsuddannelserne og blandt ledige unge er der høje andele af unge med alvorlig mistrivsel. Ifølge forsker er der en stor gruppe unge, som slår sig på alle kravene om uddannelsesparathed og styr på karrieren

Der er meget i livet, der har større værdi end at få en uddannelse og en karriere. Men det kan være svært at tro på, hvis man er elev på en ungdomsuddannelse eller ung kontanthjælpsmodtager og føler, at man ikke kan leve op til sine egne og omgivelsernes præstationskrav. For en del fører det til mistrivsel, selvskade eller ligefrem selvmordsforsøg.

Ifølge den nye undersøgelse ”Ung 19” fra Statens Institut for Folkesundhed, som Kristeligt Dagblad omtalte i gårsdagens avis, har 12 procent af pigerne og 8 procent af drengene på HF-uddannelsen forsøgt selvmord. Det er cirka fire gange så mange som på de øvrige gymnasiale uddannelser, STX, HTX og HHX. Men ifølge andre undersøgelser svarer det nogenlunde til andelen af selvmordsforsøg blandt elever på erhvervsuddannelser og unge kontanthjælpsmodtagere.

”Der er rigtig mange elever på HF, der begynder dér efter først at have påbegyndt en anden uddannelse, men afbrudt den på grund af problemer. Det virker, som om unges mistrivsel bliver forstærket og svær at komme ud af, hvis først de har opnået følelsen af at stå udenfor og skuffelsen over ikke at kunne overholde planerne og tidens krav om, at man skal være uddannelsesparat og have styr på sin karriere,” siger Jens Christian Nielsen, lektor, ph.d. ved DPU Aarhus Universitet.

Han har i mange år forsket i mistrivsel blandt unge og blandt andet i en tidligere undersøgelse set en endnu større overrepræsentation af selvmordsforsøg og selvmordstanker blandt unge, der er ledige eller i aktivering.

”Det handler ikke kun om uddannelse. Men uden for de gymnasiale uddannelser er der en stor gruppe af unge, som har svære kår, kommer fra brudte familier, måske er i et misbrug eller har en spiseforstyrrelse og i det hele taget slår sig mere på livet. At så mange unge virkelig har et ønske om at dø, er næppe tilfældet. Et selvmordsforsøg kan også ses som et forsøg i affekt på at komme væk fra noget ubehageligt og et forsøg på at få hjælp,” siger Jens Christian Nielsen.

Overlæge og klinisk professor ved Region Hovedstadens Psykiatri, Merete Nordentoft, betegner de nye tal som alvorlige.

”De viser, at der er brug for et større beredskab i forhold til at hjælpe eleverne på HF. Samtidig kan vi se, at tallet for erhvervsskolerne er endnu højere,” siger Merete Nordentoft med henvisning til en undersøgelse fra 2014, der viste, at 14 procent af pigerne på erhvervsskoler og 5,2 procent af drengene havde forsøgt selvmord.

Merete Nordentoft peger på, at selvmordsforsøg blandt unge som regel er ”toppen af et isbjerg af problemer”.

”Det en myte, at man forsøger selvmord, fordi man er perfektionistisk. Jeg siger det, så tit jeg kan. De piger, der forsøger selvmord, er ikke dem, der får 12, men dem, der er i risiko for at blive smidt ud af skolen. Det er oftest piger i mistrivsel, der ikke har det godt i skolen, måske tager stoffer og har en tidlig seksuel debut,” siger hun.

Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier og foredragsholder, forklarer, at der sker en polarisering, hvor forskellene mellem de velfungerende unge og det mindretal, der trives dårligt, bliver større.

”Mange – også på HF – trives, men et mindretal har problemer. En af udfordringerne er, at unge i dag mangler rollemodeller, der måske er et par år ældre end dem selv, i forhold til at håndtere livets udfordringer. Alt for mange unge taler ikke om deres problemer med venner eller forældre. Vi skal blive bedre til at skabe trygge rammer for robuste fællesskaber, hvor man taler om det, der er vigtigt og det, der gør ondt. Uddannelserne bliver nødt til at tale om problemer som ensomhed og individualisering,” siger Søren Østergaard.

Videnskabelig assistent Veronica Pisinger, der har ledet den nye undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, mener, at der er brug for mere viden om baggrunden for unges selvmordsforsøg. De nye tal bygger på spørgeskemaer, som 29.000 unge selv har udfyldt.

Men Veronica Pisinger mener ikke, at de unges selvrapportering giver et fejlagtigt billede af omfanget af selvmordsforsøg.

”Hvis der er et problem, er det snarere underrapportering end overrapportering, for det er frivilligt, om de unge vil udfylde skemaerne. Nogle unge føler, at den slags spørgsmål går meget tæt på og vælger derfor at springe dem over,” siger Veronica Pisinger.