En boble bristede, da den 31. august blev til den 1. september i 2014. Fra da af kunne transkønnede mænd og kvinder skifte til et cpr-nummer, der stemte overens med deres kønsidentitet.
391 voksne danskere ændrede juridisk køn det år, hvoraf mange formentlig havde ventet længe på muligheden – eksempelvis Moeisha Ali Aden, der i fredags fortalte sin historie i Kristeligt Dagblad og på førstedagen for de nye regler søgte om at ændre køn fra mand til kvinde.
Efter boblen fulgte et par år med markant færre juridiske kønsskifter. Men nu viser nye tal, som Social- og Indenrigsministeriet har trukket for Kristeligt Dagblad, at flere og flere igen ønsker at skifte køn.
Mellem den 1. september 2019 og den 13. august 2020 har 302 voksne ansøgt om at skifte køn. Det er det højeste antal, siden de nye regler blev indført i 2014. I alt har 1549 danske voksne dermed anmodet om at skifte køn i cpr-registret siden 2014.
”I begyndelsen var det høje antal et udtryk for, at en pukkel af mennesker havde ventet længe på at skifte cpr-nummer,” siger Malene Hilden, overlæge og leder af center for kønsidentitet på Rigshospitalet, et af tre nationale centre, der udfører og behandler kønsskifter.
Ifølge Malene Hilden er en kulturændring omkring transkønnethed en væsentlig drivkraft bag den nye stigning.
”Jeg tror ikke, at flere går rundt med følelsen af at være transkønnede. Men tærsklen for at søge behandling eller skifte cpr-nummer er blevet lavere. Det skyldes formentlig en åbenhed i offentligheden – det er blevet langt mere acceptabelt og mindre tabuiseret at skifte køn.”
Torben Bæk Klein, psykolog, klinisk sexolog og leder af center for kønsidentitet på Odense Universitetshospital, er enig.
”I januar 2017 blev transkønnethed taget ud af det diagnosesystem, vi bruger i Europa. Fordi det ikke længere anses som en sygdom, har det formentlig fået flere til at skifte juridisk køn,” siger han og uddyber:
”Men stigningen skyldes også en kulturændring. Ligesom homoseksuelle engang kunne have det svært med at komme ud af skabet, har det tidligere været stigmatiserende for transkønnede. Hele den åbenhed, der er i kulturen med Pride og lgbt-miljøer, gør, at folk nok har nemmere ved at tage valget i dag end førhen.”
Juridisk kønsskifte har været debatteret siden i lørdags, hvor S-regeringen foreslog helt at fjerne den nuværende 18-årsgrænse.
I samme ombæring vil Socialdemokratiet fjerne den nuværende refleksionsperiode på seks måneder og gøre det muligt at få skrevet X i passet, hvis man har en flydende kønsidentitet og ikke betegner sig som en af de nuværende kategorier, F (for female ) eller M (for male ). Ifølge Malene Hilden er erfaringen fra center for kønsidentitet, at denne slags tiltag rent faktisk betyder noget:
”Transpersoner har brug for at blive kønnet korrekt, når de henvender sig på biblioteket eller hos lægen. Man bliver mødt med undren og skepsis, hvis man ligner en kvinde, men i cpr-registret er en mand. Derfor er de her regler vigtige.”
Torben Bæk Klein vurderer, at de fleste voksne, som skifter cpr-nummer, på sigt også gennemfører et hormonelt og kirurgisk kønsskifte.
Statistisk er det dog ikke muligt at sammenligne tallene, da reelle kønsskifter kan tage årevis og dermed registreres senere end juridiske kønsskifter.
”De fleste, men ikke alle, vil nok finde ud af, at et juridisk kønsskifte ikke alene kan gøre det. Men nogle vil nøjes med at skifte cpr-nummer. Eksempelvis findes der mænd, som i en sen alder tager paryk og sminke på, men synes, at behandling med hormoner og kastration er for omfattende, og derfor nøjes med at skifte køn juridisk,” siger han.