Markant skifte i synet på penge

For præcis 85 år siden afskaffede Rigsdagen muligheden for at veksle danske penge til guld. Det markerede et skifte i synet på penge, som forstærkes netop i disse år, hvor kontanter er på vej ud af samfundet, lyder det fra historiker og ekspert

Vi risikerer, at staten mister magten over økonomien, og en begivenhed, der har bidraget til den udvikling, fandt sted på denne dag for præcis 85 år siden, da guldbarrefoden blev afskaffet.
Vi risikerer, at staten mister magten over økonomien, og en begivenhed, der har bidraget til den udvikling, fandt sted på denne dag for præcis 85 år siden, da guldbarrefoden blev afskaffet.

”Penge er kun papir”.

Sådan lyder en karakteristisk 80’er-sang fra popgruppen Dodo and the Dodo’s. Men snart er penge måske ikke papir længere. Med den offentlige debat om helt at droppe de fysiske sedler og mønter kan det kontantløse samfund være lige rundt om hjørnet. Men det kan få alvorlige konsekvenser for vores økonomi, advarer pengeekspert. Vi risikerer, at staten mister magten over økonomien, og en begivenhed, der har bidraget til den udvikling, fandt sted på denne dag for præcis 85 år siden, da guldbarrefoden blev afskaffet.

Den 29. september 1931 vedtog Rigsdagen at forlade guldbarrefoden, og dermed var det ikke længere muligt at omveksle danske penge til guld i bankerne.

”Afskaffelsen af guldbarrefoden er udtryk for, at man var kommet til et niveau i pengeøkonomien, hvor det ikke længere var muligt at binde penge op på reelle værdier som guld. Derfra bygger vores pengesystem alene på en tillid til, at pengene har den værdi, de siges at have,” fortæller historiker Keld Grinder-Hansen, som har en ph.d. i pengehistorie.

Han forklarer, at man historisk set har bundet penge op på en såkaldt sølv- eller guldfod for at garantere pengenes reelle værdi. Sådan er det dog langtfra i dag, forklarer Keld Grinder-Hansen:

”Penge er i dag i højere grad en abstraktion, og vi har for længst forladt tanken om, at penge har en værdi i sig selv. I stedet har vi tillid til, at den fiktion, som penge i dag er som tal på netbank, har en realitet i sig. Det er som et spil matador. For at spillet fungerer, skal vi alle acceptere, at matadorpengene har værdi. Ellers bryder systemet sammen,” siger han.

Afskaffelsen af guldbarrefoden markerer altså et skift fra penge med reel værdi garanteret med guld i banken, til et system, hvor penge i højere grad er symbolske. Dette er kun blevet tydeligere med digitaliseringen, hvor almindelige menneskers kontakt med penge i stigende grad begrænser sig til netbank, kreditkort og mobile betalingstjenester som MobilePay og Swipp. Men den udvikling kan få store konsekvenser, lyder det fra pengeekspert Ole Bjerg, der er sociolog og lektor på Copenhagens Business School samt forfatter til bogen ”Gode Penge”:

”Folk taler om at afskaffe kontanterne, som om det bare er en teknisk ting. Det, man ikke taler om, er, at hvis vi udfaser kontanterne, så fjerner vi Nationalbankens mulighed for at lave penge. Dermed bliver pengeskabelsen helt privatiseret i form af kredit hos private banker,” og det er problematisk, fortæller han:

”Det har enorm betydning for vores økonomi. Nationalbanken taber kontrollen over pengepolitikken, og som stat kan man ikke længere styre økonomien politisk. Man får et demokrati, som er pengepolitisk svagt, og som har overgivet den magt til nogle helt andre instanser.”

Ifølge Ole Bjerg skal man passe på med at forfalde til en fortælling om de gode gamle dage, hvor man kunne indløse penge til guld, for det har været historiske undtagelser. Vores pengesystem har ændret sig mange gange, og derfor skal vi heller ikke se det nuværende system som endegyldigt. Faktisk tværtimod, lyder det fra pengeeksperten, som mener, at afgørende ændringer kan være på vej:

”Vi står ved en skillevej. På den ene side ser vi en tendens til, at nationalbankerne mister den sidste grad af kontrol med økonomien, og at de private banker helt overtager. På den anden side ser vi eksmpelvis, at den engelske centralbank taler om at lave genuine elektroniske kontanter, således at almindelige mennesker kan have penge stående i Centralbanken. På den vis kan man igen få en statslig styring af økonomien og dermed et mere sikkert pengesystem. Så vi befinder os i en tid, hvor det kan blive rigtig skidt eller rigtig godt,” siger han.