Markant stigning i antallet af etniske ældre

Vi vil i de kommende år opleve en firdobling i antallet af ældre flygtninge og indvandrere. Derfor opfordrer Socialministeren kommunerne til at opruste indsatsen på området

Navne som Fatima, Muhamed og Aisha kommer til at fylde langt mere i fremtidens ældrepleje. I løbet af de næste 15 år firedobles antallet af ældre med anden etnisk baggrund. Alligevel er det i dag kun en tredjedel af kommunerne, der gør en særlig indsats for at rådgive ældre flygtninge og indvandrere.

Det fremgår af nye undersøgelser, som Socialministeriet offentliggør i dag i forbindelse med lanceringen af projektet "Kommunerne og de etniske borgere".

– Der bliver mange flere ældre med anden etnisk baggrund, og der er tegn på ændringer i familiemønstrene, så vi ikke kan forvente, at børnene vil passe deres forældre. Derfor vil vi gerne ruste kommunerne til at tackle opgaven. Vi kan se, at de ældre flygtninge og indvandrere får en bedre hjælp i de kommuner, hvor tilbuddene målrettes til den gruppe, siger socialminister Eva Kjer Hansen (V).

I dag bor der 9.200 ældre med en anden etnisk baggrund i Danmark, og det tal vil stige til godt 26.000 personer i 2021. En stor del af de etniske ældre vil komme fra lande som Pakistan, Tyrkiet og Bosnien. Derfor er det nødvendigt, at der ansættes hjemmehjælpere med tosproget baggrund, og at personalet uddannes til at forstå de ældre indvandreres kultur, fremgår det af Socialministeriets rapporter.

Ifølge kontorchef Birgit Hedegaard fra Kommunernes Landsforening er det indtil videre først og fremmest hovedstaden og store byer som Aalborg, Århus, Odense og Esbjerg, der har mærket tendensen.

– Men vi ved, at der også er forbavsende mange små kommuner med omkring 10.000 indbygere, der har ældre borgere fra mange nationer, siger Birgit Hedegaard.

En af de kommuner, der gør en særlig indsats, er Århus. Der er oprettet et særligt videnscenter for ældre flygtninge og indvandrere i Gellerup Parken. Som et resultat af indsatsen er flere ældre med samme sprog blevet placeret i nærheden af hinanden i områdets plejeboliger. Det er også lykkedes at skaffe mere hjemmehjælp til ældre indvandrere, og om kort tid oprettes en særlig diabetesskole på tyrkisk og arabisk.

Ifølge konsulent Steen Lee Mortensen fra videncenteret er det på høje tid, at kommunerne styrker indsatsen over for de etniske ældre.

– Det duer ikke, at kommunerne stikker hovedet i busken, ellers bliver det en boomerang på længere sigt. Konsekvensen vil blive, at de kommer til at skulle tage sig af en masse syge ældre, siger Steen Lee Mortensen.

Vejle er en anden kommune, der satser på særlige initiativer. Kommunen tilbyder blandt andet forebyggende hjemmebesøg til ældre med anden etnisk baggrund over 60 år.

– Det er en udbredt myte i nogle kommuner, at familierne selv tager sig af de ældre flygtninge og indvandrere. Familierne kan kun klare opgaven, indtil de gamle bliver rigtigt syge, og så står kommunerne pludselig med mange mennesker, der skal have hjælp. Og kommunerne glemmer, at de yngre generationer af indvandrere også integrerer sig og får en mere dansk kultur. Derfor mener de ikke, at det er deres ansvar at tage sig af deres ældre, siger konsulent Nahit Garcevic fra Vejle Kommune.

soendergaard@kristeligt-dagblad.dk

revsbech@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark