Antallet af gravide med behov for særlig støtte under svangerskabet er i betydelig stigning, lyder det fra overlæger på landets familieambulatorier, hvor man tager sig af sårbare gravide.
De vordende forældre er ramt af komplekse problemer på grund af blandt andet fattigdom, psykisk sygdom og andre udfordringer, der ofte følger med, når en person står på kanten af samfundet, siger Inge Ibsen, overlæge og faglig leder af familieambulatoriet i Region Syddanmark.
”Vi har mange, som ikke kun er psykosocialt udfordrede, de er eller bliver også fysisk syge under graviditeten. De kan være ramt af ustabile og konfliktfyldte nære relationer, ensomhed, kriminalitet, vold, overgreb, prostitution og andre svære udfordringer, som man ser hos marginaliserede mennesker,” siger hun og peger også på, at mange på grund af dårlig økonomi bor i faldefærdige huse langt fra alt, hvor de har ”særdeles vanskeligt” ved at følge sundhedsvæsenets tilbud, fordi de har ikke råd til eller mulighed for transport.
Hun har lavet en optælling af det samlede antal gravide i forløb på familieambulatorierne i Odense og Svendborg på udvalgte dage i 2018 og 2019. Den viser, at der i december 2018 var i alt 349 sårbare gravide i forløb. Knap ét år senere i september 2019 var tallet 407 gravide. Kun et lille og stadig mindre antal kvinder er tilknyttet ambulatorierne på grund af rusmiddelforbrug under graviditeten. Til gengæld er antallet af gravide, der er i forløb på grund af psykiske problemer, steget fra 258 ved optællingen i 2018 til 298 i 2019, mens andelen af gravide, der er i forløb på grund af sociale problemer, steget fra 74 til 95.
På Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital var i alt 975 kvinder i et forløb på hospitalet på grund af psykosociale problemstillinger i 2019. Ud af dem var cirka 650-700 ”komplekse”, altså med en vifte af samtidige problemer. Gruppen udgjorde i alt 14 procent af det samlede antal kvinder, som fødte på hospitalet det år. Det er en stigning fra 2017, hvor tallet var 11 procent. Afsnitsleder og jordemoder Michelle Kolls mener, at stigningen afspejler, at uligheden er øget i samfundet generelt, ligesom flere i det hele taget er ramt af psykisk sårbarhed.
”Flere får diagnoser som angst, depression og adhd, og samtidig har vi et socialt system, hvor nogle offentlige ydelser er faldet, for eksempel med kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Vi mærker øget fattigdom ved, at det er svært for en del af de gravide at betale husleje eller finde en bolig i københavnsområdet. Der er en stigende grad af boligløshed blandt de gravide, og vi har familier, der ikke har råd til at betale det mest basale, for eksempel en busbillet til sygehuset, når de skal herind. Og så bliver nogle simpelthen væk,” siger hun.
Også Inge Ibsen forklarer en del af stigningen med øget fattigdom, hvor ”nogle, der i forvejen var marginaliserede, nu er skubbet helt ud over kanten.”
Familieambulatoriet i Odense har siden 2012 søgt og modtaget i alt 700.00 kroner i fondsmidler, der er brugt til direkte økonomisk støtte til sårbare gravide og småbørn tilknyttet familieambulatoriet, især til sikre præventionsmidler til brug efter fødslen og støtte til transport, medicin og slet og ret et måltid mad i hospitalets restaurant.
I Familieambulatoriet på Aarhus Universitetshospital er andelen af gravide med komplekse problemer steget fra knap fire procent af alle fødende kvinder i 2010 til knap 11 procent i 2019. Lægefaglig leder Merete Hein mærker også ”et socialt skel” med ”flere fattige”.
Hun peger dog også på, at gruppen er i stigning, fordi sundhedspersonalet er blevet bedre til at spotte deres problemer.
”Vi er mere opmærksomme på kompleksiteten i de forskellige somatiske, psykiske og sociale problematikker lige fra egen læge til jordemødre og fødselslæger,” siger hun.
Også Mødrehjælpen ser flere gravide og småbørnsforældre med komplekse problemer, siger direktør Ninna Thomsen. Senere i år vil regeringen komme med et udspil til en ny ”Barnets lov”, hvor der blandt andet er lagt op til flere anbringelser. I den forbindelse er det vigtigt at prioritere det forebyggende arbejde blandt det stigende antal sårbare gravide, mener hun:
”Det er i de forebyggende indsatser, at vi møder familierne og hjælper dem så tidligt som muligt og i givet fald bliver i stand til at vurdere, om der er behov for en anbringelse, eller om der skal andre tiltag i spil.”