Markant stigning i antallet af børn, der undervises hjemme

Dobbelt så mange børn som for bare fem år siden bliver i dag hjemmeundervist. Men skolegang handler også om sociale færdigheder og omgangen med andre børn, påpeger forsker

På fem år er der sket en lille fordobling af antallet af børn, der undervises hjemme. Ida og Pelle Stenild Coltau på billedet hører til den meget lille, men voksende gruppe af forældre, som foretrækker at undervise deres børn i hjemmet. Og spørger man børnepsykolog Grethe Kragh-Müller, findes der ikke et entydigt svar på, om det er bedst for børn at gå i folkeskole eller få hjemmeundervisning.
På fem år er der sket en lille fordobling af antallet af børn, der undervises hjemme. Ida og Pelle Stenild Coltau på billedet hører til den meget lille, men voksende gruppe af forældre, som foretrækker at undervise deres børn i hjemmet. Og spørger man børnepsykolog Grethe Kragh-Müller, findes der ikke et entydigt svar på, om det er bedst for børn at gå i folkeskole eller få hjemmeundervisning. Foto: Privatfoto.

Hvor ligger det største bjerg? Hvad er det mindste land? Hvem er den ældste gamer i verden? Nepal, Vatikanstaten og en kvinde på 90 år.

Sådan lyder en godnathistorie ofte hos familien Stenild Coltau, hvor sønnen på syv år foretrækker Google frem for højtlæsning.

På en villavej i Nordjylland ligger den lokale folkeskole. Sparker man forbi mål på skolens fodboldbane, rammer man måske ind i Ida og Pelle Stenild Coltaus baghave, hvor de bor med deres børn på 12, 11, 7 og 3 år. Den beliggenhed lyder måske ideel for en familie med fire børn, men hos Ida og Pelle spiller den ingen rolle.

Ida og Pelle Stenild Coltau har valgt at hjemmeskole deres børn Annika, Lina og Johan, mens de passer den mindste, Karla, derhjemme. Ida Stenild Coltau er hjemmegående, og Pelle Stenild Coltau arbejder på fuld tid.

I Danmark er der undervisningspligt, men ikke skolepligt, og det er derfor lovligt at hjemmeskole.

719 danske børn bliver i dag hjemmeskolet, viser tal fra Undervisningsministeriet. Det er stadig en mikroskopisk del af de cirka 700.000 danske skolebørn, men i 2015 var tallet kun på 378, så der er næsten sket en fordobling.

Ida og Pelle Stenild Coltaus børn er 3 af de 719 hjemmeskolede børn, men hos dem er undervisning og lærebøger ikke flyttet med hjem. Hos Ida og Pelle er der nemlig ikke noget pensum.

”Hvorfor gør du det?”, spørger Johan sin mor, der flytter et stearinlys over i vindueskarmen.

”Fordi det er 75 år siden, at Danmark ikke længere var besat af Tyskland. Så er der en masse danskere, der tænder lys i aften for at fejre det.”

”Hvorfor var vi besat af Tyskland?”.

Ida Stenild Coltau tager hul på en fortælling om verdenskrig, besættelse og mørklægningsgardiner.

Selv hadede hun historie i folkeskolen. Hun blev aldrig bidt af historiebøgerne, men elsker at lade sig rive med af historiske dokumentarer. Derfor skal hendes børn også have lov til at forstå fortiden, når de rent faktisk undres.

I Ida og Pelle Stenild Coltaus familie bygger hjemmeundervisningen nemlig på filosofien ”unschooling”, en indlæringsfilosofi, hvor al læring er fri og lystbetonet. Alt foregår på barnets præmisser og er baseret på nysgerrighed. Flere er begyndt at vise interesse for indlæringsfilosofien, fortæller Sara Speyer, der er formand for foreningen Fri Læring, som er en forening for danske hjemmeundervisere. I Grundloven lyder det, at børnenes læring skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men ved ”unschooling” er der ikke noget, der hedder fag, pensum eller klassetrin. Derfor er der ingen regler for, hvordan eller hvornår læringen opstår. Det kan for eksempel være, når Johan er forsvundet ind i computerspillet Minecraft.

”Jeg kan godt tænke: Hvad får han ud af det, læringsmæssigt? Men så kan jeg jo se, at han lærer alt muligt om geologi og matematik,” forklarer Pelle.

Hjemmeskoler hører under friskoleloven, der kræver, at en tilsynsførende fra kommunen skal godkende, at forældrene lever op til kravet ved en gang årligt at komme på besøg og gennemgå undervisningen. Der er ingen håndfaste krav til, hvad barnet skal kunne, og det er op til den tilsynsførende at vurdere, om hjemmeundervisningen er tilstrækkelig. Det betyder, at undervisningen i princippet kan blive godkendt, uden at nogen har åbnet en bog.

I hjemmeskoler kan familierne desuden frabede sig tests, eksaminer og karakterer. Men hvis nogle af børnene vil studere videre på en gymnasial uddannelse, skal de bestå en optagelsesprøve og en samtale.

Men måske starter børnene i folkeskole inden da. Både Annika og Lina har leget med tanken, og hverken Ida eller Pelle Stenild Coltau vil holde dem tilbage, hvis det en dag er det, børnene har lyst til.

11-årige Lina Stenild Coltau bliver ligesom sin søskende hjemmeskolet. Her øver hun sig i tegne med hjælp fra det sociale medie TikTok. – Privatfoto.
11-årige Lina Stenild Coltau bliver ligesom sin søskende hjemmeskolet. Her øver hun sig i tegne med hjælp fra det sociale medie TikTok. – Privatfoto.

Hos Ida og Pelle Stenild Coltau startede unschoolingen, da de flyttede til Dubai med Pelle Stenild Coltaus arbejde i 2011. Da de ældste piger nåede skolealderen, blev de sendt i en lokal skole.

Efter en ferie, hvor familien var samlet hjemme i tre uger, oplevede de en ro, de ikke havde oplevet før. Ro i at være samlet uden at have travlt. Den ro ville de gerne have med ind i hverdagen. Da fik Ida Stenild Coltau øjnene op for unschooling . Familien tog hurtigt børnene ud af skolen og hjemmeunderviste dem i et år i Dubai, inden de i 2018 igen kom retur til Danmark.

I begyndelsen var Ida Stenild Coltau skeptisk over for at skulle rapportere børnenes læring til det kommunale tilsyn, da det gik imod filosofien om ikke at følge en læringsplan. Men hun synes, at det er et lille offer, for at de kan leve, som de gør. Og så hjælper den hende med at se tingene lidt udefra.

”Vi skal med jævne mellemrum minde os selv om, hvorfor vi gør det her. Der er jo dødvandsperioder, hvor vi rammes af tvivl om, hvorvidt de lærer det, de skal. Men så sætter jeg mig ned og skriver mine refleksioner til tilsyn, og så indser jeg jo, at ja, det gør de.”

Til trods for usikkerheden er Ida overbevist om, at børnene lærer det, de skal, når de har brug for at lære det.

Børnepsykolog Grethe Kragh-Müller, lektor ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse ved Aarhus Universitet, forsker i børns udvikling. Hun mener omvendt, at man ved unschooling risikerer at snyde børnene fra gavnlige indsigter.

”Lærerne er ikke kun til for at holde opsyn, men er også nogle, der kan inspirere børnene til at blive optaget af noget, de ikke ville få kendskab til, hvis de ved egen motivation skulle finde derhen.”

Pelle Stenild Coltau startede af samme årsag med at være skeptisk over for unschooling -konceptet. Men efter at have observeret sine børns udvikling konstaterede han, at børnene faktisk når vidt omkring, når man lader dem prøve selv. Gennem YouTube har Annika kastet sin kærlighed på den koreanske musikgenre K-pop. Først sprang hun ud i dansen og lærte de avancerede koreografier. Nu øver hun sig på koreanske gloser.

Hvad med det sociale? Det er næsten uden undtagelse det første spørgsmål, der melder sig, når nogen hører, at Ida og Pelle Stenild Coltaus børn ikke går i skole. Men ifølge Ida og Pelle Stenild Coltau lærer deres børn en masse sociale spilleregler i hjemmet.

”Vi er seks mennesker herhjemme med forskellige behov. Nogle gange må man hjælpe hinanden eller hjælpe sig selv,” forklarer Ida Stenild Coltau.

Børnepsykolog Grethe Kragh-Müller mener ikke, at de sociale færdigheder, børnene udvikler i hjemmet, kan stå alene. De har også brug for dem, man får udefra.

”Det er godt for børn at have en god tilknytning til deres forældre, men når man er sammen med andre børn, er man sammen med ligestillede. Her finder man ud af, hvordan man begår sig, og hvordan mennesker er forskellige.“

Ida og Pelle Stenild Coltau mener dog, at stimuleringen fra andre børn langt hen ad vejen sker af sig selv, når hjemmetilværelsen krydres med udflugter og museumsbesøg, hvor de ofte er afsted med andre hjemmeskolefamilier. Derudover går børnene til springgymnastik og snakker med venner online.

Ida og Pelle Stenild Coltau er ikke de eneste, der skal forsvare deres børns sociale liv. Det er en skepsis, stort set alle hjemmeundervisere møder, siger Sara Speyer fra Fri Læring.

”Fordommen, om at hjemmeunderviste børn ikke oplever socialisering, bygger på antagelsen om, at de er isolerede, men sådan er det jo ikke i dag. Forældre, der hjemmeunderviser, finder jo hinanden, og deres børn finder hinanden,” forklarer hun.

Ifølge Eva Gulløv, professor i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet, er stigningen i hjemmeskoler blot en lille gren af den spirende kritik af daginstitutioner og skoler.

Det er i dag mere indgroet hos danske forældre, at ansvaret for barnets velbefindende ligger i deres hænder. Ikke blot nu og her, men også hele vejen ind i voksenlivet. Derfor mener Eva Gulløv, at det er ganske naturligt, at flere tager konsekvensen og går andre veje.

“Det ansvar hviler så tungt, at mange forældre ønsker at tage kontrol over deres børns liv. Hjemmeundervisere investerer alt, hvad de overhovedet har, for at sikre sig kontrollen.”

Hun understreger, at det ikke skal forstås, som om hjemmeundervisningen er noget, forældrene gør for deres egen skyld.

”Ansvaret kommer ud af en dybfølt omsorg,” siger hun.

Ida og Pelle Stenild Coltau mener, at de giver deres børn en barndom med mest mulig frihed ved at fjerne dem fra folkeskolens faste rammer, og de håber, at det vil give børnene et godt fundament til at blive selvstændige voksne.

På husets førstesal har Lina på 11 år sin hule. Under det himmelmalede loft bevæger hun sig mellem sengen, sofaen og det lille tegnebord. Lyserødt stof holder dagslyset ude, så figurerne på computerskærmen ikke blændes. Møblerne er kilet ind i den lyserøde boble, tøjdyrene vælter ud af kommoden. Ifølge hendes mor er værelset alt for proppet, men det er Linas værelse, så hun bestemmer jo selv.

Lina sidder krummet ind over sine vandfarver.

”Så skal det være lidt mørkere i den ene side, for at der kommer skygger.”

Tegneteknikkerne lærer hun på det sociale medie TikTok. Hun bruger mange timer i hulen med TikTok og sine pensler.

Børnepsykolog Grethe Kragh-Müller er betænkelig ved, hvor meget tid børn i hjemmeskoler bruger inden for hjemmets fire vægge.

”Mennesker udvikles ved at få forskellige oplevelser i verden. Så hvis de primært er hjemme og kun introduceres for det lille hjørne af verden, får de jo ikke kendskab til det brede fællesskab, som man oplever i skolen.”

Ida Stenild Coltau mener ikke, at hendes børn bliver afholdt fra at opleve verden. Hun mener tværtimod, at de viser dem, at der er en verden, hvor hverdagen ikke kun går ud på at følge et skema.

”Vores børn lærer at følge deres egne veje. Det er ikke sikkert, at de ender med et 8-16 job, hvor de skal rette ind. Det kan være, de bliver selvstændige.”

Spørger man Grethe Kragh-Müller, findes der ikke et entydigt svar på, om det er bedst for børn at gå i folkeskole eller få hjemmeundervisning.

”Barnets udvikling afhænger af kvaliteten af omgivelserne. En god familie er bedre end en dårlig folkeskole og omvendt.”

Hos Ida og Pelle Stenild Coltau er der dog ingen tvivl, som tingene ser ud lige nu. Den lokale folkeskole kan godt nok ses fra hjemmeskolens baghave, men hverdagen fortsætter på deres egen side af hækken.