Prøv avisen
Hul i arbejdsmarkedet

Markant vækst i korte ansættelser

En ny undersøgelse fra forskningscenteret Faos ved Københavns Universitet viser, at der er sket en fordobling i andelen af deltidsansatte med få timer de seneste 15 år. Foto: Torben Åndahl/ritzau

Ny undersøgelse viser, at antallet af deltidsansatte med meget få timer er fordoblet de seneste 15 år. Der bliver flere usikre ansættelser både blandt ufaglærte og akademikere. Forskere advarer om, at nye ansættelsesformer betyder social usikkerhed for en voksende gruppe danskere

Den 62-årige social- og sundhedshjælper Connie Gudbjerg fra Lunderskov ved Kolding er glad for sit arbejde inden for ældreområdet, men hun ville ønske, at hun kunne få et fuldtidsarbejde.

Hun arbejder 32 timer om ugen som social- og sundhedshjælper, men da hendes mand er ledig og ikke er berettiget til hverken dagpenge eller pension, skal ægteparret leve af de 13.000 kroner om måneden, som Connie Gudbjerg tjener efter skat. Ægteparret drev i 20 år en kopiforretning, som de måtte lukke for to år siden, fordi kunderne er gået bort fra at fotokopiere. Connie Gudbjergs mand, der er 63 år og uddannet ingeniør, har søgt stribevis af jobs, men trods en god uddannelse og mange års erfaring i det private erhvervsliv oplever han, at jobmarkedet er lukket land.

”Vi klarer os for min løn, og vi klager ikke. Vi er gode til at finde tilbud. Vi rejser ikke, men tager på endagesture i ferien, og så nyder vi at være hjemme i vores hus. Men det kunne være rart at komme op på fuld tid. Det ville give os et par tusind kroner ekstra at leve for,” fortæller Connie Gudbjerg.

Den 62-årige social- og sundhedshjælper er en af de stadig flere danskere, der ikke har fuldstidsbeskæftigelse.

En ny undersøgelse fra forskningscenteret Faos ved Københavns Universitet viser, at der er sket en fordobling i andelen af deltidsansatte med få timer de seneste 15 år. Hvor seks procent af lønmodtagerne i 2001 arbejdede under 15 timer om ugen, var tallet i 2016 vokset til 12 procent. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 62 procent af de ansatte inden for hotel- og restaurationsbranchen, 52 procent inden for detailhandlen og 42 procent inden for rengøringsbranchen havde færre end 15 ugentlige arbejdstimer i 2014.

”Udviklingen rejser en række spørgsmål. Konsekvensen kan blive, at vi i Danmark får grupper, som på grund af få timer på jobbet ikke kan leve af deres løn og ikke optjener ret til pension, barsel, arbejdsløshedsdagpenge og andre ordninger, som danske lønmodtagere traditionelt har nydt godt af,” siger lektor Anna Ilsøe fra Københavns Universitet, der er en forskerne bag undersøgelsen fra Faos.

Hun peger på, at en del af væksten i deltidsansættelser skyldes, at studerende bevidst søger deltidsjob. Men samtidig viser undersøgelsen, at over halvdelen af de deltidsansatte inden for rengøringsbranchen og en femtedel af de ansatte inden for hotel- og restaurationsbranchen er midaldrende eller ældre medarbejdere. Anna Ilsøe henviser til, at begrebet ”working poor” – arbejdende fattige – har vakt stor debat i blandt andet Storbritannien og Tyskland, fordi en voksende del af de ansatte inden for servicebranchen har svært ved at klare hverdagen rent økonomisk.

”Overenskomsterne og velfærdssamfundets sociale ydelser har indtil nu været med til at sikre, at vi ikke har ’working poor’ i Danmark på samme måde som i for eksempel Tyskland. Men problemet er, at de deltidsansatte, der ikke er studerende og har meget få timer, har en årsindkomst, som ligger væsentligt under fattigdomsgrænsen. Mange forsøger at klare sig ved at have flere jobs på samme tid, men det lykkes ikke for alle,” siger Anna Ilsøe.

Hun mener, at arbejdsmarkedets parter bør overveje at indføre en nedre grænse for, hvor lav arbejdstiden skal være for at forhindre, at der opstår en større gruppe af danskere med meget lave lønninger.

Udviklingen med flere deltidsansatte er et symptom på, at et nyt system med mere fleksible ansættelser er ved at sprede sig både i Danmark og en lang række andre vestlige lande. Og den tendens rammer ikke kun ufaglærte, men også akademikere.

Sådan lyder vurderingen fra lektor Janne Gleerup, der forsker i arbejdsmarkedsforhold ved institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet. Hun er en af forfatterne til en ny bog, der interviewer akademikere i midlertidige ansættelser. En af bogens konklusioner er, at de løse ansættelser giver en følelse af utryghed og en stor økonomisk usikkerhed.

”Der har altid været tradition for deltidsansættelse blandt kvinder i Danmark. Men der er sket en stigning i arbejdsgivernes brug af deltid, og deltid er ikke nødvendigvis kun en stilling på halv tid. Det kan også være helt korte ansættelser på nogle få timer. Det er et symptom på, at nogle ikke særligt sikre ansættelsesformer breder sig herhjemme og globalt,” siger Janne Gleerup.

Hun ser de usikre ansættelsesformer som et fænomen, der kun lige er begyndt.

”Efter finanskrisen er balancen mellem arbejdsgiver og lønmodtager tippet over til arbejdsgiverens fordel. Der er sket en global udvikling i retning af større fleksibilitet og mere individualisering på arbejdsmarkedet, og den udvikling har store menneskelige og sociale konsekvenser, fordi det ofte efterlader den enkelte med en følelse af at være alene uden støtte fra kolleger og fagforening,” siger Janne Gleerup.

Direktør for den borgerligt liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup, advarer til gengæld mod udelukkende at betragte brugen af deltidsansættelser og løst ansatte i Danmark som et problem.

”Det er en statisk måde at se arbejdsmarkedet på. Hvis man i stedet betragter arbejdsmarkedet som en dynamisk størrelse, så kan deltidsbeskæftigelse være en god måde at komme i arbejde på, hvis man ikke umiddelbart kan få et fuldtidsjob. Men vi mangler viden om deltidsjob og løst ansatte vikarer,” siger Martin Ågerup.