Prøv avisen

Domstole skruer op for udvisninger af udlændinge

Men nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at antallet af udvisningsdømte udlændinge er steget markant. Fra 2011 til 2016 er antallet af udlændinge udvist ved dom således fordoblet. Foto: Ritzau Scanpix

Nye tal viser, at antallet af udvisningsdømte udlændinge er fordoblet fra 2011 til 2016. Vi har strammet praksis, lyder det fra Dommerforeningen. Institut for Menneskerettigheder blåstempler udviklingen

Danske politikere har i årevis skudt på domstolene for at holde hånden over kriminelle udlændinge.

Men nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at antallet af udvisningsdømte udlændinge er steget markant. Fra 2011 til 2016 er antallet af udlændinge udvist ved dom således fordoblet. Fra 1022 udvisningsdømte i 2011 til 1928 i 2016. I 2017 faldt tallet til 1427. Cirka to tredjedele af de dømte er registreret som udrejst.

Stigningen skal forklares med politikernes opstramning på området, siger Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen, som fortæller, at selve andelen af udlændinge, der udvises, også er steget.

”I dag er det sådan, at der i alle sager om grov kriminalitet er påstand fra Anklagemyndigheder om udvisning. Derfor udviser man, medmindre at det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser,” siger Mikael Sjöberg og henviser til, at dommerne ser på den konkrete sag, udlændingens tilknytning til Danmark og praksis ved Den Internationale Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, når man vurderer, om en udlænding kan udvises fra Danmark.

”Og her har Strasbourg i højere grad sagt, at hvis formaliteterne ved den danske sag er overholdt, så går man ikke ind i sagen,” siger Mikael Sjöberg.

I dag er det et år siden, at de 47 medlemmer af Europarådet under Danmarks formandsskab underskrev den såkaldte København- erklæring. Her er et centralt element, at menneskerettighedsdomstolen skal være tilbageholdende med at ændre domme fra de nationale domstole.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) tillægger i et debatindlæg i dagens udgave af Kristeligt Dagblad erklæringen stor betydning for, at det er blevet lettere at udvise kriminelle udlændinge og henviser til udvisningen af den kroatiske statsborger Jura Levakovic og domstolens afvisning af islamisten Said Mansours forsøg på at omstøde en udvisningsdom.

Men der er ikke grundlag for at konkludere, at København-erklæringen i sig selv har gjort det nemmere at udvise kriminelle udlændinge. Det siger lektor Peter Starup, der forsker i udlændingeret ved Syddansk Universitet.

”Det er klart, at nogle af de politikere, der har været involveret i erklæringen, har en interesse i at konkludere sådan, men det er der ikke belæg for at antage,” siger Peter Starup og henviser til, at tidligere erklæringer som Brighton-erklæringen fra 2012 også havde som fokus at flytte magten over menneskerettighederne fra domstolen til nationalstaterne.

”Når det er lykkedes at stramme op på domstolenes udvisningspraksis, er det nok nærmere, fordi de har været for blødsødne tidligere,” siger Peter Starup.

Han mener heller ikke, at politikerne kan få hele æren for, at flere udlændinge fra 2011 til 2017 er udvist. Tallene reflekterer snarere, at der er kommet flere med udenlandsk baggrund til Danmark, og at udlændinge statistisk set er mere kriminelle og begår grovere kriminalitet end etnisk danskere, siger han.

”Samtidig er der flere unge udlændinge, og det er typisk dem, der begår mest kriminalitet. Udlændinge er i forvejen kraftigt overrepræsenteret i forhold til de grove kriminalitetsformer som vold, voldtægt og våbenbesiddelse,” siger Peter Starup.

Hos Institut for Menneskerettigheder nævner direktør Jonas Christoffersen ligesom Peter Starup, at Brighton-erklæringen har haft betydning for domstolenes praksis i forhold til udvisninger.

Derudover faldt der kort før vedtagelsen af Københavnererklæringen i september 2017 dom i Ndidi-sagen mod Storbritannien. Her vurderede menneskerettighedsdomstolen ikke, at det krænkede menneskerettighedsdomstolen at udvise en nigerianer, der var kommet til Storbritannien som toårig og siden var dømt for blandt andet vold, røveri og narkobesiddelse. Domstolen lod heller ikke udvisningen bremse af, at Ndidi ikke havde begået nogen forbrydelser efter sin løsladelse i 2011, eller at han havde et barn med en britisk statsborger.

”I den dom gjorde domstolen noget nyt og indførte en særlig måde at være tilbageholdne i forhold til de nationale domstole. Der knæsatte man en ny tilgang og signalerede på den måde, at man havde hørt signalerne fra det danske formandskab,” siger Jonas Christoffersen, som også peger på, at en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder har haft stor betydning for udvisningsområdet. I oktober 2017 fremlagde instituttet første del af en analyse, der viste, at det er muligt for Danmark at udvise flere kriminelle udlændinge uden at komme på kant med de internationale forpligtelser.

”Men jeg er tilbøjelig til at give justitsministeriet ret i, at erklæringen har haft en betydning på udvisningsområdet,” siger Jonas Christoffersen.

Og det er ikke et problem, at flere kriminelle udlændinge udvises, mener Jonas Christoffersen.

”Der er ikke nogle tegn på, at de danske domstole udviser for meget og ikke overholder menneskerettigheder. Bevægelsen, hvor menneskerettighedsdomstolen giver mere plads til udvisninger og sænker beskyttelsen, kan være fornuftig nok,” siger Jonas Christoffersen.