Markante debattører vil i Folketinget

Sognepræst og debattør Marie Høgh er den seneste af en række debattører, som stiller op til det kommende folketingsvalg. Debattører kan formidle sig skarpt, men kan få svært ved at omstille sig til livet på Christiansborg, siger professor

Ligesom sognepræst Marie Høgh fredag annoncerede sit kandidatur for De Konservative, har flere andre meningsdannere inden for det seneste år bekendtgjort, at de stiller op til det kommende folketingsvalg.
Ligesom sognepræst Marie Høgh fredag annoncerede sit kandidatur for De Konservative, har flere andre meningsdannere inden for det seneste år bekendtgjort, at de stiller op til det kommende folketingsvalg. Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Det er ikke uproblematisk og heller ikke nødvendigvis en succes at gå fra tilværelsen som debattør til folketingskandidat. Men ligesom sognepræst Marie Høgh fredag annoncerede sit kandidatur for De Konservative, har flere andre meningsdannere inden for det seneste år bekendtgjort, at de stiller op til det kommende folketingsvalg.

Debattør Niels Jespersen stillede i foråret op som kandidat for Socialdemokratiet i Roskilde, men blev ikke valgt. Politisk kommentator David Trads stiller op for Socialdemokratiet i Egedal i Nordsjælland. Debattør og tidligere udlandsredaktør ved Berlingske Anna Libak stiller op for Venstre i Nordsjælland. Debattør Henrik Marstal stiller op for Alternativet, ligesom sociolog og debattør Henrik Dahl var kandidat for Liberal Alliance. Sidstnævnte blev også valgt ind.

Debattørerne har en evne til at tiltrække sig opmærksomhed, som gør dem attraktive for partierne på Christiansborg, siger professor mso Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet, der har beskæftiget sig med politikeres baggrunde.

”Deres evne til at spidsformidle gør, at vi husker dem bedre. Men skal man være en del af et parlamentarisk liv, kræver det andet end at skarpvinkle. Man skal stadig kunne mødes med 89 af de andre folketingspolitikere, hvis man vil have indflydelse. Det er et rolleskift, som kan være vanskeligt, hvis man har fortid som en debattør, der særligt var berømt for det skarpe tungebånd,” siger Ulrik Kjær.

Han bemærker dog også, at det ikke er et nyt fænomen, at folketingsmedlemmer har en baggrund som journalist, højskoleforstander, præst eller andet.

Debattørernes indtog i dansk politik kan også forklares med det drastiske fald i medlemmer af politiske partier.

I 1975 var 20 procent af den danske befolkning medlem af et politisk parti, men i dag er den andel faldet til under 4 procent, siger lektor Karina Kosiara-Pedersen, der forsker i partiorganisationer ved Københavns Universitet.

”Det gør dels, at politikere i dag har trænet deres politiske interesse på anden vis, men det betyder også, at partierne kigger ud over egne rækker for at finde egnede kandidater. Der vil man så kigge mod nogen, der har ytret sig i samme retning som ens principprogram,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

Ser man på den samlede population af folketingsmedlemmer i Danmark, er andelen af partipolitiske outsidere som eksempelvis debattører faktisk dem, der er flest af, siger Helene Helboe Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Men når man sammenligninger 1960’erne med 2000’erne, er der alligevel andelsmæssigt blevet færre af disse outsidere, som tæller de folketingsmedlemmer, der ikke har en baggrund i lokalpolitik eller kommer fra en stilling i partiorganisationen.

”Men vi har set flere eksempler på, at partierne henter kendte debattører ind for at tiltrække stemmer lokalt. Men det sker ikke nødvendigvis uden sværdslag i den lokale partiforening, som vi senest så i forbindelse med Trads-sagen,” siger Helene Helboe Pedersen.

Netop politisk kommentator David Trads’ overgang fra kommentator til folketingskandidat for Socialdemokratiet har været genstand for en del opmærksomhed – og latterliggørelse. Det skyldes særligt, at han i interviews har taget afstand fra en hel del af de kritikpunkter, han tidligere havde fremsat om partiformand Mette Frederiksen (S) og om Dansk Folkeparti.

Liberal Alliances udenrigsordfører, Henrik Dahl, erkender, at det langtfra er en ”problemfri overgang” at gå fra debattørtilværelsen til livet som folketingspolitiker.

”Fra den dag, du stiller op, skal du tænke som en politiker. Du skal organisere din valgkamp, hvilket i sig selv er ret komplekst, og du skal have en politisk platform og lære, hvordan du byder ind i en politisk debat, uden at love at du sætter det hele på finansloven næste år,” siger Henrik Dahl:

”Det er bare mere uforpligtende at være debattør. Man kan godt have en idé om, at man vil lave en masse ting om, men så finder man ud af, at det koster 100 milliarder, eller at man skal lave et helt nyt FN, for at ens tanker kan realiseres,” siger Henrik Dahl.