Marokkanere er nu den næststørste gruppe af asylansøgere

Mens antallet af asylansøgere er faldet markant siden 2015 og 2016, er der både i år og sidste år kommet et stigende antal marokkanske asylansøgere til landet. En stor del er gadebørn, der ikke har krav på asyl, og de er svære at hjælpe, siger Røde Kors

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet var anerkendelsesprocenten i asylsager for marokkanere, altså hvor mange af ansøgerne der faktisk tilkendes asyl, på 0 procent i både 2015 og 2016. Til sammenligning blev 26 procent af afghanerne og 99 procent af syrerne tilkendt asyl i Danmark i 2016. Arkivfoto.
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet var anerkendelsesprocenten i asylsager for marokkanere, altså hvor mange af ansøgerne der faktisk tilkendes asyl, på 0 procent i både 2015 og 2016. Til sammenligning blev 26 procent af afghanerne og 99 procent af syrerne tilkendt asyl i Danmark i 2016. Arkivfoto. . Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Foto.

Marokko betragtes ofte som en fredelig turistoase i et ellers uroplaget Nordafrika. Mens arabiske regimer de senere år er faldet på stribe, og terrorgrupper i flere lande har taget kontrol med store landområder, er Marokko gået fri af større uroligheder. Ikke desto mindre udgør marokkanere i øjeblikket den næststørste gruppe af asylansøgere i Danmark. Kun borgere fra det borgerkrigsplagede Syrien overgår marokkanerne i antallet af asylansøgninger.

Udlændingestyrelsens seneste opgørelse fra den 31. maj viser, at Danmark i årets første fem måneder modtog 1268 asylansøgninger. Heraf var 308 syrere, mens 141 var marokkanere. Dermed får Danmark nu flere asylbegæringer fra marokkanere end fra afghanere, eritreere og irakere. Sidste år kom 353 marokkanske asylansøgere til Danmark, hvilket var en fordobling i forhold til 2015, og det samtidig med at antallet af asylansøgninger fra de fleste andre landegrupper faldt markant fra 2015 til 2016.

Sammenlignet med tidligere år er asylstrømmen da også reduceret betragteligt. I de første fem måneder af 2017 modtog Danmark færre asylbegæringer end i januar 2016 alene. Forsætter tendensen resten af året, vil antallet af asylansøgere ende på det laveste niveau siden årene 2007 og 2008, hvor der årligt kom mellem 2000 og 2500 asylansøgere til Danmark.

Leder af kommunikationssekretariatet/asyl i Røde Kors Maja Rettrup Mørch forklarer, at de uledsagede børn og unge fra Marokko udgør en særlig problematik for asylsystemet ikke blot i Danmark, men i hele Europa. 82 af de marokkanske asylansøgere fra i år er uledsagede børn under 18 år.

”Det handler om drenge, der har været udsat for omsorgssvigt, ofte fra de var helt små. De har levet på gaden i Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen og siden på gaden rundt omkring i Europa. En del af dem er misbrugere. De nærer stor mistillid til voksne, da de ofte har oplevet overgreb, og færdes typisk i mindre grupper, der passer på hinanden. Samtidig med at de hører til de allermest udsatte, er de også nogle af dem, det er sværest at hjælpe. De bryder hurtigt op og befinder sig oftest kun i afdelingen på Center Sandholm i et par uger, nogle gange også kun et par dage. Erfaringen er, at de vil videre til England eller andre skandinaviske lande,” siger Maja Rettrup Mørch.

Lektor Joshua Sabih fra institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet forsker blandt andet i udviklingen i Nordafrika og har selv marokkansk baggrund. Han finder det bemærkelsesværdigt, at Vesteuropa modtager mange mindreårige fra Marokko, der ikke har krav på asyl, samtidig med at landet har status som privilegeret samarbejdspartner i forhold til EU. Det kan ifølge ham blandt andet skyldes, at flere europæiske lande prioriterer samarbejdet med den marokkanske efterretningstjeneste om terrorbekæmpelse.

”Selvom mange lovpriser Marokko for at være mere demokratisk end andre lande i regionen og have en vis vækst, så er der voksende skel mellem rig og fattig, og mange flere fattige børn tigger på gaden. Det er en af forklaringerne på de uledsagede børn, der kommer til Europa. Migration har i Marokko traditionelt været en måde at dæmpe den sociale uro på, og meget tyder på, at regimet i perioder vender det blinde øje til den illegale udvandring,” siger Joshua Sabih.

Joshua Sabih betegner det som paradoksalt, at et land med et avanceret sikkerhedsapparat ikke forhindrer, at mindreårige forlader landet illegalt.

”Både Sverige og Tyskland har indledt forhandlinger med Marokko om at tilbagesende afviste asylansøgere. Men det er ofte et problem at få de unge mennesker sendt tilbage. Problemet kan ikke løses af de enkelte lande, men kun af EU i fællesskab,” siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at EU lægger øget pres på Marokko, og at det marokkanske civilsamfund inddrages i at finde løsninger.

Integrationsordfører Marcus Knuth fra regeringspartiet Venstre er overrasket over, at marokkanerne er den næststørste gruppe af asylansøgere i Danmark, netop fordi der ikke er krig i Marokko, og fordi Danmark hjemsender afviste asylansøgere til Marokko.

”Men samtidig sker der i øjeblikket meget i EU for at lægge pres på Marokko. Især Tysklands kansler, Angela Merkel, har efter terrorangrebet i julen i Berlin, der blev begået af en marokkaner, lagt endnu større pres på Marokko,” siger Marcus Knuth, der finder det ”glædeligt”, at der generelt sker et fald i antallet af asylansøgere.

Knuths kollega, udlændinge- og udenrigsordfører Naser Khader fra regeringspartneren De Konservative, er derimod ikke så overrasket.

”Jeg opfatter mange af marokkanerne som omvandrende, illegale indvandrere, der rejser fra ét europæisk land til et andet. Og hvis man ser på, hvor mange marokkanere der får asyl, så er det ikke mange i forhold til for eksempel syrerne,” siger Naser Khader og tilføjer:

”Marokko er et af de arabiske lande, hvor det faktisk går bedst – ud over Tunesien. Der er kommet en masse liberaliseringer. Marokkanerne bekræfter, at man skal have hot-spots i Afrika, så man kan afvise dem allerede der.”

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet var anerkendelsesprocenten i asylsager for marokkanere, altså hvor mange af ansøgerne der faktisk tilkendes asyl, på 0 procent i både 2015 og 2016. Til sammenligning blev 26 procent af afghanerne og 99 procent af syrerne tilkendt asyl i Danmark i 2016.