Med omkring en million danskere på 65 år og derover er der masser af stemmer at hente på ældreområdet. Det afspejler sig i valgkampen, hvor omsorgen og viljen til at gøre noget for de ældre er en af de mærkesager, der går igen hos partiene. Alle taler om bedre ældrepleje og værdig alderdom - og ordet ældre optræder næsten lige så jævnligt som ordet sundhed på partiernes hjemmesider.
En ting går de håbefulde folketingskandidater dog let hen over. At det ikke er dem, der i sidste ende står med ansvaret for at føre løfterne ud i livet. Alt, hvad der har med omsorg og pleje af ældre at gøre, ældreboliger, hjælpemidler og forebyggende indsatser er kommunernes opgave. Sidste år kostede det kommunerne tilsammen omkring 39 milliarder kroner - i den sammenhæng rækker én ældremilliard ikke langt.
”Det er da fint, at vi ældre er sådan i fokus under valgkampen. Ingen tvivl om det. Og man kan også forstå, at vi vil få det som blommen i et æg, uanset hvem der vinder. Problemet er, at det skal finansieres. Hvis ikke der følger penge med til kommunerne, nytter det ikke noget,” siger Jørgen Fischer, formand for ældreorganisationen Danske Seniorer, der er særligt optaget af de svage ældres vilkår.
Han mener, at de fleste af de politiske løfter, der bliver givet ældreområdet, er ”meget brede og meget vage”.
”Det lyder godt, men det er poser med varm luft,” siger han.
I Vesthimmerlands Kommune er borgmester Knud Kristensen (K) ved at være træt af folketingspolitikernes lange rækker af løfter om forbedringer i den sociale velfærd, herunder på ældreområdet, samtidig med, at kommunerne bliver holdt i økonomisk kort snor og især de mindre landkommuner kan se deres skattegrundlag svinde ind på grund af faldende indbyggertal.
”Det er fint med visioner om, hvad kommunerne skal kunne, men det hjælper ikke, hvis man ikke samtidig ser på økonomien. Hvert år må vi spare 30, 40, 50 millioner kroner og lukke skoler og kulturinstitutioner, fordi vi får nye opgaver. Hvis vi skal kunne mere på ældreområdet, er man nødt til at omlægge tilskudsmodellerne,” siger Knud Kristensen.
Han efterlyser mere fokus på de lange, overordnede strategier i stedet for allehånde udspil om ”to bade om ugen eller en tilfældig milliard”.
”Det er letkøbt. Man ved, at der er mange stemmer i de ældre, men det er for lavt, når Christiansborg går ind og taler om detaljer. Det, vi mangler, er noget langsigtet, noget, der rækker fremad,” siger den himmerlandske borgmester.
Klaus Levinsen er lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, hvor han blandt andet forsker i politiske værdier med særligt fokus på betydningen af alder og generation. Han peger på, at når politikerne for tiden kommer med generøse meldinger om, hvordan ældreområdet skal forbedres, gør de det selvfølgelig, fordi de mener det, men i høj grad også, fordi man i partierne ved, at der er rigtig mange stemmer i at markere sig på ældreområdet.
”At landspolitikerne i praksis som oftest ikke har så meget at skulle have sagt, når det kommer til stykket, fordi ældreområdet styres så meget ude i de enkelte kommuner, drukner lidt i kampen om at være et parti, der tager hånd om de ældre. Især i en valgkamp, som den vi ser nu, er det af gode grunde svært for vælgerne at gennemskue de praktiske og økonomiske sammenhænge mellem kommuner og stat. Det forhold har så stor betydning, at det reelt ikke er landspolitikerne, man ser i tv, der styrer, hvordan hverdagene ude på plejehjemmene ser ud, men kommunerne,” siger han.
Ifølge Kurt Houlberg, kommunalforsker i Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, er ældreplejen en del af det kommunale selvstyre, og derfor er det som udgangspunkt kommunerne, der ud fra de lokale behov og præferencer træffer beslutning om, hvor mange penge, der skal bruges og hvordan opgaverne skal løses.
”Hvordan serviceniveauet skal være, er både op til kommunens økonomi og til de lokale præferencer for, hvordan det skal se ud. Hvordan ældreplejen skal være, er derfor demokratisk styret. Det er blot i ganske høj grad styret af kommunalpolitikerne, der har friheden til at prioritere og tage hensyn til de behov, de mener, at kommunens borgere har,” siger Kurt Houlberg.