Prøv avisen

Massiv folkelig opbakning til idrætsforeninger

Blandt de danskere, der selv er aktive eller har børn, der går til idræt, spiller motion og fællesskab en langt vigtigere rolle end udsigten til at kunne vinde pokaler eller blive oplært til demokrati. Arkivfoto. Foto: FINN FRANDSEN/Ritzau

Flere end 8 ud af 10 danskere ser idrætsforeninger som en vigtig del af kulturlivet. Sundhed og fællesskab er langt større trækplastre for deltagerne end konkurrence og demokrati, viser undersøgelse

Et stort flertal af den danske befolkning ser idrætsforeninger som en vigtig del af kulturlivet, der er med til at holde os sunde og raske og bidrage til mellemmenneskelig forståelse på tværs af samfundslag og kulturer. Og blandt de danskere, der selv er aktive eller har børn, der går til idræt, spiller motion og fællesskab en langt vigtigere rolle end udsigten til at kunne vinde pokaler eller blive oplært til demokrati.

Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet You-Gov har gennemført for DGI og Danske Spil blandt 3000 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. I alt 82 procent ser idrætsforeninger som en vigtig del af dansk kultur, 79 procent mener, de er vigtige for folkesundheden, og 75 procent mener, at de øger forståelsen i samfundet.

”Vi er meget glade for, at der er så stor anerkendelse af, at idrætslivet udgør en samfundsmæssig gevinst. Det er kun forholdsvis få, der er med for konkurrencens skyld. Langt de fleste, som løber, cykler eller ror kajak, går efter sundhedseffekten og fællesskabet,” siger Søren Brixen, direktør i De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI.

Han tilføjer, at tallene efter hans opfattelse viser, hvad anden forskning også peger på: At eliteidræt og motionsidræt ikke har ret meget med hinanden at gøre.

”Der er rigtig mange danskere, der dyrker motion, men langt de fleste af dem dyrker ikke aktiviteter, der giver grundlag for en elite. Og hvis man tager håndbold som eksempel, har vi vel aldrig haft en så eksponeret elite som nu, hvor vi har vundet OL-guld, men medlemstallene i håndboldklubberne rasler ned,” siger direktøren, som understreger, at det er to helt forskellige og separate strategier, der skal til for henholdsvis at skaffe flere medlemmer i bredden og at få en elite, der kan konkurrere om medaljer og titler ude i verden.