Prøv avisen

Massiv folkelig opbakning til idrætsforeninger

Blandt de danskere, der selv er aktive eller har børn, der går til idræt, spiller motion og fællesskab en langt vigtigere rolle end udsigten til at kunne vinde pokaler eller blive oplært til demokrati. Arkivfoto. Foto: FINN FRANDSEN/Ritzau

Flere end 8 ud af 10 danskere ser idrætsforeninger som en vigtig del af kulturlivet. Sundhed og fællesskab er langt større trækplastre for deltagerne end konkurrence og demokrati, viser undersøgelse

Et stort flertal af den danske befolkning ser idrætsforeninger som en vigtig del af kulturlivet, der er med til at holde os sunde og raske og bidrage til mellemmenneskelig forståelse på tværs af samfundslag og kulturer. Og blandt de danskere, der selv er aktive eller har børn, der går til idræt, spiller motion og fællesskab en langt vigtigere rolle end udsigten til at kunne vinde pokaler eller blive oplært til demokrati.

Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet You-Gov har gennemført for DGI og Danske Spil blandt 3000 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. I alt 82 procent ser idrætsforeninger som en vigtig del af dansk kultur, 79 procent mener, de er vigtige for folkesundheden, og 75 procent mener, at de øger forståelsen i samfundet.

”Vi er meget glade for, at der er så stor anerkendelse af, at idrætslivet udgør en samfundsmæssig gevinst. Det er kun forholdsvis få, der er med for konkurrencens skyld. Langt de fleste, som løber, cykler eller ror kajak, går efter sundhedseffekten og fællesskabet,” siger Søren Brixen, direktør i De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI.

Han tilføjer, at tallene efter hans opfattelse viser, hvad anden forskning også peger på: At eliteidræt og motionsidræt ikke har ret meget med hinanden at gøre.

”Der er rigtig mange danskere, der dyrker motion, men langt de fleste af dem dyrker ikke aktiviteter, der giver grundlag for en elite. Og hvis man tager håndbold som eksempel, har vi vel aldrig haft en så eksponeret elite som nu, hvor vi har vundet OL-guld, men medlemstallene i håndboldklubberne rasler ned,” siger direktøren, som understreger, at det er to helt forskellige og separate strategier, der skal til for henholdsvis at skaffe flere medlemmer i bredden og at få en elite, der kan konkurrere om medaljer og titler ude i verden.

”Vores hovedstrategi er, at flest mulige danskere skal dyrke motion, og det har vi et vist held med,” siger direktøren i DGI, hvis samlede medlemstal er over 1,5 millioner og voksende.

Men spørgsmålet er alligevel, om idrætsforeninger kan være svære at komme ind i. Mens det store flertal er enige om foreningernes værdi, er det kun 45 procent af de adspurgte, der mener, det er nemt at starte i en idrætsforening, især hvis man ikke kender nogen. Og også andre undersøgelser tyder på, at foreninger kan opleves som sammentømrede fællesskaber, det er svært at komme ind i alene, fortæller Maja Pilgaard, analyse og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut.

”Det er en barriere, som især mange børn og unge nævner, at de mangler nogen at komme hen i idrætsklubben sammen med. Nogle gange kan det virke nemmere at begynde at gå til fitness alene, hvor der ikke allerede eksisterer et fællesskab,” siger hun.

Når YouGov spørger de foreningsaktive, hvorfor de er med, svarer 70 procent ”For at holde mig i form” og 60 procent ”For det sociale”, mens kun 16 procent er med for at deltage i turneringer og stævner.

Tilsvarende svar viser sig blandt forældre til børn i idrætsforeninger, hvor henholdsvis 64 og 63 procent fremhæver motion og det sociale.

På spørgmålet om, hvad idrætsforeningernes vigtigste rolle i samfundet er, svarer 59 procent ”Styrke det sociale sammenhold”, og 55 procent svarer ”Sørge for at børn og unge får motion”.

Derimod er det kun 14 procent af forældrene, der sender deres børn til idræt ”for at lære demokratiske værdier”, og kun 18 procent af alle de adspurgte ser det som en af foreningernes vigtigste roller at give de demokratiske værdier videre.

Danske Spils direktør, Susanne Mørch Koch, mener imidlertid ikke, at det skal tolkes som, at foreningslivet anses for ligegyldigt for demokratiet.

”Jeg forstår godt, at flertallet vægter motion og socialt samvær højest. Det ville jeg umiddelbart også. Men med det sociale sammenhold kommer en fællesskabsfølelse, der rækker ud over motionen og inddrager de demokratiske værdier. I en idrætsforening lærer du, at du ikke vinder hver gang, at alle skal hjælpe til, for at holdet eller foreningen har det godt, og at der skal være plads til forskellighed. Selvom du måske ikke middelbart tænker på det, får du de demokratiske værdier, vores samfund er bygget op af, med, når du er med i en forening,” siger hun.

Ifølge Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut er det helt forventligt, at kun få tænker direkte på de mere abstrakte demokratiske værdier, for medlemskab af en forening er et meget konkret valg, som bygger på en interesse for en aktivitet.

”Mange holder af den måde idrætsforeningerne er organiseret på, men de tænker ikke over, at de som medlemmer reproducerer demokratiske værdier. Samtidig er der også meget, der tyder på, at mange ikke skelner mellem et rent kommercielt tilbud eller et medlemskab af en forening. Hvis nogle piger i en lille by vil gå til dans, og det bedste tilbud ikke skønnes at være en forening, men en privat danseskole, så vælger man lige så gerne den,” siger Maja Pilgaard.

Undersøgelsen er gennemført op til DGI’s landsstævne, som holdes i Aalborg fra 29. juni til 2. juli. Ligesom de olympiske lege holdes landsstævnet hvert fjerde år. Dette er det 27. i rækken, og mere end 25.000 idrætsudøvere deltager.