Hvilke ting i tv-serien ”Matador” er særligt danske, og hvilke ting kunne lige så godt have optrådt i en tv-serie om Tyskland, Holland, Polen, Italien, Storbritannien, Sverige eller et helt syvende europæisk land?
Noget af det særlige for Danmark og en lille gruppe andre lande i mellemkrigstiden er, at vi bevarede den demokratiske styreform. Det viser sig i serien i forbindelse med skildringen af folketingsvalgene og arbejdet i de mange forskellige politiske partier, som var tilladte: Det Konservative Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og flere andre, som nogle af seriens personer er dybt engagerede i.
Men demokratiet blev faktisk i mellemkrigstiden kun bevaret i det nordvestlige hjørne af Europa: i de nordiske lande, Storbritannien, Irland, Beneluxlandene og Frankrig og enkelte andre lande (Schweiz og Tjekkoslovakiet).
I alle andre lande i Europa gik man på et eller andet tidspunkt i løbet af mellemkrigstiden fra demokrati til diktatur. At det gjaldt Tyskland, Østrig, Italien og Spanien er almindeligt kendt. Men at det faktisk også gjaldt lande som Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Jugoslavien, Grækenland og Portugal hører man sjældnere om.
Et andet specielt dansk træk fra denne tid er, at samfundet bestod af landet og en række mindre provinsbyer – og så kun en enkelt meget større by: København. I de fleste andre europæiske lande på samme var der mange flere forskellige storbyer. Kun på Island havde den samme ”skævhed” som Danmark med kun en enkelt storby og en masse meget mindre byer. Det er derfor typisk for Danmark på denne tid, at handlingen udspiller sig i en forholdsvis lille provinsby, hvor alle kender alle. Og kun når personerne enkelte gange tager ind til København – som for eksempel Laura, Agnes og Aksel, da de skal se Laura få medalje – kommer de til at mærke storbyens uvante anonymitet.
Et fælles træk mellem Danmark og det øvrige Europa var imidlertid den store grad af ulighed, som herskede. Der var forskel på folk: De fine, som handlede i Damernes Magasin og kom til basaren og til forskellige andre arrangementer på Postgården, og de mere almindelige, som enten holdt til i jernbanerestauranten, eller som var tjenestefolk eller lignende
Ligheden var dog allerede på dette tidspunkt – ved seriens begyndelse i 1929 – forholdsvis større i Danmark og i de andre nordiske lande – end i mange andre lande i Europa. Derfor kunne det trods alt også godt forekomme, at mange forskellige slags mennesker troppede op til for eksempel det konservative vælgermøde, som det sker i et af de første afsnit. Havde handlingen foregået i næsten ethvert andet europæisk land, havde dette været utænkeligt. Men det konservative vælgermøde var nu engang dét, der foregik i den lille provinsby dén dag. Og ja, så gik man til det. Høj som lav.
”Matador” er således ikke kun historisk interessant, fordi den giver et billede af den tid, den foregår i, i Danmark, men også fordi den tydeliggør tidens forskelle og ligheder mellem Danmark og de øvrige europæiske lande.
Lars Hovbakke Sørensen, adjunkt, ph.d., University College Sjælland