Nederst i bunken, i nederste skuffe. Der opbevarer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) et længe ventet statsfinansieret forskningsstudie, der skulle komme med politiske anbefalinger til, hvordan man kan forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol blandt unge med ikke-vestlig baggrund. At studiet samler støv, skyldes rapportens anbefaling om, at politikere i højere grad bør inddrage koran- og arabiskundervisning til at forebygge negativ social kontrol. En anbefaling, udlændinge- og integrationsministeren ikke er begejstret for:
”Jeg har lagt det studie pænt nederst i bunken i nederste skuffe. Børn og unge, der vokser op i Danmark, skal læse H.C. Andersen eller måske Sara Omar. Opgaven er ikke, at det danske samfund skal støtte undervisning i arabisk,” siger han.
Forventningerne var ellers store, da den daværende V-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Konservative i 2016 præsenterede en national handlingsplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
”Vi skal have taget et endeligt opgør med berøringsangsten, så vi fremover sikrer, at der bliver igangsat en rettidig indsats over for børn og unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter,” lød det blandt andet, og den indsats fik forskere fra Roskilde Universitet øremærket to millioner kroner til at komme med ”anvendelsesorienteret forskning” til. Det er disse anbefalinger, der nu er udkommet i rapporten ”Magt og (m)ulighed”, der på baggrund af interviews med 53 ikke-vestlige borgere anbefaler, at politikere ikke ”må tage for givet”, at eksisterende uddannelses- og fritidstilbud er tilstrækkelige for at forebygge social kontrol. Eksempelvis nævner flere interviewpersoner, at de har haft glæde af ”koran- og arabiskundervisning”, hvorfor politikere ikke ”per automatik bør dømme religion eller andre identitetsunderstøttende aspekter ude (...) i kampen for øget selvbestemmelse og ligeværd”.
Mattias Tesfaye, anbefalingerne kommer på baggrund af interviewpersoners egne oplevelser. Bør vi ikke lytte til dem, når de selv siger, at de har oplevet at blive frigjort af koran- og arabiskundervisning?
”Jeg lytter til hvem som helst, men jeg tror på, at det er demokratiet, som frisætter folk. Så når vi skal slå den radikaliserede islam tilbage, så skal det ske med demokratiske argumenter – ikke ved at lade unge deltage i teologiske diskussioner om Koranen. De her børn har brug for opbakning til at blive demokratiske medborgere – ikke arabisk-undervisning.”
Er der nogen af rapportens konklusioner, du kan bruge til noget?
”Vi har et generelt problem med, at der er for lidt solid viden om, hvordan vi hjælper børn og unge til at frigøre sig fra middelalderlige værdier. Desværre blev jeg ikke så meget klogerere af den her undersøgelse,” siger ministeren.
I Venstre kalder udlændingeordfører Mads Fuglede det for ”indlysende”, at man ikke kan bruge studiets anbefalinger til noget.
”Jeg har simpelthen svært ved at se, hvordan øget koranundervisning skulle gøre, at færre etniske minoriteter ender på et krisecenter. Når vi bestiller rapporter fra politisk hold, så bestiller vi jo ikke en bestemt konklusion. I stedet håber man på en anbefaling, man kan bruge aktivt, og som regel får vi rapporter, der har et andet niveau og en anden anvendelsesmulighed, end tilfældet er her,” siger han.
Udlændingeordfører for De Konservative Marcus Knuth kalder anbefalingerne ”forrykte”.
”Jeg er målløs. Hvis man følger de her anbefalinger og indfører mere koran- og arabiskundervisning i parallelsamfundene, så vil de kun blive mere tillukket og fjerne fra resten af samfundet”.
Studiet bygger på unge muslimer, der selv mener, at Koranen har været med til at frigøre dem. Bør vi ikke lytte til deres erfaringer?
”Jeg bider mærke i, at de har fundet deres interviewpersoner ved hjælp af sneboldsmetoden, hvor de spørger én, som så henviser til en anden. Så hvis de første personer har et forskruet syn på islam, så er det måske ikke så mærkeligt, at de når frem til de samme svar,” siger Marcus Knuth.