Kort før en vis virus satte flytrafikken på vågeblus, befandt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sig i en bil på vej til et møde i Paris.
”Se,” sagde chaufføren og pegede. De kørte gennem et forstadskvarter og passerede noget, der lignede en forladt festivalplads. Chaufføren forklarede, at stedet var det seneste i rækken af teltlejre med papirløse migranter, som fransk politi havde rømmet.
Fra bilen betragtede ministeren den forladte lejr som en manifestation over tidens måske største europæiske udfordring: fattige mennesker fra primært Afrika opholder sig illegalt Europa i en søgen efter lykke, de sjældent finder.
”I Danmark vil vi nok kalde dem for illegale. Det er folk, som ikke har adgang til sundhedssystemet. Børn, der ikke har mulighed for at tage en uddannelse. Forældre, som arbejder illegalt og presser ufaglærte og lavtlønnede ud i arbejdsløshed. I særligt København, men også i andre større danske byer, er vi stille og roligt begyndt at se de første konturer af en gruppe mennesker, der ikke er del af det samfund, vi andre lever i. Migrationen er ved at udvikle sig til en egentlig illegal underklasse, som undergraver vores velfærdssamfund,” siger Mattias Tesfaye.
Gennem interviews og aktindsigter i dokumenter fra danske og udenlandske myndigheder har Kristeligt Dagblad de seneste uger kortlagt den nigerianske migrant Vincent Besos fire år i Europa: Hans ankomst under dække af at være fodboldtalent. Hans mislykkede forsøg på at opnå asyl. Måden, hvorpå han gik under jorden og ubesværet rejste fra land til land for at udføre illegalt arbejde. Arrestationen på en restaurant i København, og frem til i dag hvor han er fængslet og venter på at blive hjemsendt.
Udlændinge- og integrationsministeren har læst artiklerne og kalder Vincent Besos skæbne for ”tragisk”. Det er den fordi, uddyber han, at tusindvis af afrikanske migranter i disse år gældsætter sig hos menneskesmuglere for at søge mod et Europa, hvor deres drømme om et bedre liv ”ender i et mareridt”.
Selvom det kan lyde paradoksalt, er ”mareridtet”, ministeren beskriver, en del af løsningen. For skal Danmark bremse migrationen, så er det nødvendigt, at ophold som Vincent Besos mislykkes og hans bitre erfaringer rygtes til lande som Nigeria, så andre afholder sig fra at tage samme vej.
”Det kan lyde hårdt,” siger han: ”men barske tiltag er nødvendige. Og vores stærkeste redskab er, at vise de migranter, der kommer uden lovligt grundlag, at der ikke er illegalt arbejde at få i Danmark, og at man bliver sendt hjem effektivt. For hver eneste gang, vi sender en migrant på et fly, så sender vi et signal om, at turen herop var forgæves,” siger Mattias Tesfaye.
De barske tiltag inkluderer blandt andet nye regler om øget virksomhedskontrol og skærpede bødestraffe til arbejdsgivere, der benytter sig af illegal arbejdskraft. Ligesom ministeren i forrige præsenterede en ny hjemrejselov, der som et led i den nyoprettede Hjemrejsestyrelse skal sætte hårdere ind overfor migranter og afviste asylansøgere, der modsætter sig hjemsendelse – og modsat hjælpe og belønne dem, som samarbejder.
”Det er hårdt, når man i jeres artikel kan læse, hvordan politiet banker på døren og beder Vincent Beso vise identifikationspapirer, men denne kontrol er nødvendig. Det er ikke en vendetta mod arbejdsgivere, men et forsøg på at beskytte velfærdssamfundet. Som borger skal man kunne gå på restaurant uden at spekulere på, om opvaskeren er i Danmark illegalt. Kontrol af det illegale arbejdsmarked og en effektiv hjemrejsepolitik hænger uløseligt sammen,” siger Mattias Tesfaye.
Selvom tal fra Rockwool Fondens forskningsenhed viser, at problemet med illegal arbejdskraft er vokset i Danmark de seneste år, så er fænomenet betydeligt større i Sydeuropa. Problemet med migranter på illegalt ophold er med andre ord fælleseuropæisk. Og Vincent Besos ophold i EU viser, hvordan man som papirløs migrant ubesværet kan krydse landegrænser og finde arbejde, hvor end det er muligt. Det er grotesk, mener ministeren.
”Jeg har for nylig besluttet, at Danmark skal støtte Østrig i en sag ved den EU-domstolen. Den handler om retten til at have identifikationskontrol ved indre grænser, så mennesker som Vincent ikke kan krydse fem, seks, syv europæiske grænser, uden at nogen spørger, om de må se hans papirer.”
Hvis EU-landene havde grænsekontrol, kunne Vincent Beso være blevet stoppet langt tidligere. Hvorfor ikke arbejde for permanent grænsekontrol i lyset af udfordringerne med illegal migration?
”Schengen-aftalen er til gavn for det danske samfund, og det er godt, at vi ikke har lange køer ved de europæiske grænseovergange. Derfor skal vi ikke have permanent paskontrol, men vi skal samtidig passe på, at vi ikke havner i den modsatte grøft, hvor man som migrant kan fare rundt i Europa, hvis først man er gået under jorden.”
Men er det ikke netop den grøft, vi befinder os i?
”Vincent Beso er et godt eksempel på, at det i dag er for nemt at tage rundt i Europa uden papirer. Og så længe de ydre grænser ikke er sikret, bliver vi nødt til at sikre en ekstra kontrol i Schengen-området. Det er vigtigt, at lande fremadrettet har mulighed for enten at lave grænsekontrol eller lave identifikationsstikprøver, hvis det er nødvendigt. Det skal vi arbejde for,” siger Mattias Tesfaye.