Prøv avisen

Mattias Tesfaye: Religion må vige i kampen mod social kontrol

Folk skal ikke fastholdes i ægteskaber mod deres vilje – men bevisbyrden skal selvfølgelig kunne løftes af anklagemyndigheden, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Tirsdag aften foreslog S-regeringen at forbyde religiøse vielser af mindreårige. Kampen mod social kontrol vil betyde indgreb mod religiøse dogmer, lyder det fra integrationsministeren

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har sagt det så ofte, at det næsten et blevet en slags yndlingspassus for ham: Religion har altid vigepligt i mødet med det liberale demokratis frihedsrettigheder. Nu lægger ministeren ifølge eget udsagn vægt bag ordene med et udspil, der blev præsenteret tirsdag aften.

Regeringen vil forbyde religiøse vielser af unge under 18 år, desuagtet at den mindreårige samtykker til vielsen.

Strafferammen for at forestå vielsen er to års fængsel og en potentiel udvisning, hvis man er udlænding. Regeringen ønsker med udspillet også at skærpe straffen for efterfølgende at fastholde unge i religiøse ægteskaber mod deres vilje.

Et bredt flertal i Folketinget bakker ifølge TV 2 op om udspillet.

Ifølge Mattias Tesfaye er de nye regler i særlig grad lavet for beskytte unge muslimske kvinder mod tvangsægteskaber.

”Det er i nogle muslimske kredse ret normalt (at blive religiøst gift som mindreårig, red.) – og det har også været det uden for muslimske kredse i andre religioner. Her vægter vi hensynet til de unge kvinder højest. Hvis en 16-årig af sine forældre får at vide, at hun skal giftes med en slægtning, er vi nødt til at beskytte kvinden. Hun skal ikke selv fortælle sine forældre, at hun ikke vil giftes – loven skal være på hendes side,” siger Mattias Tesfaye.

Indgrebet sker blandt andet på baggrund af en meget omtalt rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der i januar dokumenterede, hvordan indvandrerkvinder fra muslimske miljøer ofte oplever store problemer med at komme ud af religiøse ægteskaber.

Rapporten byggede på 37 interviews med etniske minoritetskvinder samt eksperter på området, men anslog ikke som sådan omfanget af tvangsægteskaber.

Mostafa Chendid, tidligere formand for Islamisk Trossamfund, der medvirkede som ekspert i VIVE-rapporten, vurderede efterfølgende over for Kristeligt Dagblad, at mellem 2000 og 3000 muslimske kvinder i Danmark er fanget i religiøse ægteskaber mod deres vilje.

”Det gælder om at vælge side mellem retten til religiøst at gifte sine børn væk og så de unges ret til selv at bestemme over deres liv. Her har almindelige demokratiske spilleregler og ligestilling altså forrang over religion,” siger Mattias Tesfaye.

Islamiske vielser af mindreårige er ikke juridisk gyldige i dag. Hvorfor forbyde dem, når de i forvejen ingen retlig virkning har?

”Selvom et ægteskab ikke er juridisk gyldigt, kan det opleves som særdeles tilstedeværende. En kvinde beskrev det over for mig som et usynligt fængsel, hun ikke kunne bryde ud af på grund. Det på trods af, at hun juridisk faktisk var blevet skilt.”

I flere religiøse menigheder ses der ilde på skilsmisser, og derfor animerer visse præster og imamer ofte til, at par overholder ægteskabsløftet. Hvem afgør, hvornår det går over og bliver til decideret tvang?

”Hvis man som præst eller imam føler, at man er i en gråzone, skal man meget tydeligt fortælle borgeren, at det altid er hendes eller hans eget valg, om man ønsker at være i et ægteskab. Det er aldrig ægtefællens eller imamens.”

”Men i sidste ende er det en afgørelse, domstolene skal træffe. Folk skal ikke fastholdes i ægteskaber mod deres vilje – men bevisbyrden skal selvfølgelig kunne løftes af anklagemyndigheden. Min bedste vurdering er, at der vil komme retssager om det her, og at der vil falde dom. Alene dét vil forhåbentlig få en stor præventiv effekt på at få bekæmpet et fænomen, der ikke hører hjemme i 2020,” siger Mattias Tesfaye.