Prøv avisen

McDonalds og standup kan lokke flere til kommunalvalg

Aldrig har så mange kampagner forsøgt at få danskerne til at stemme ved et kommunalvalg. Men spørgsmålet er, om høj stemmedeltagelse automatisk gavner demokratiet, påpeger eksperter

Den kendte standupkomiker Mette Frobenius optræder i eftermiddag på torvet i Nakskov i et sidste forsøg på at få Lollands socialt udsatte borgere til at stemme. Mette Frobenius optræden er blot et af mere end 300 valgmøder arrangeret af kampagnen Stemmer på Kanten, der siden sommerferien har engageret flere end 100 frivillige i et forsøg på at højne de socialt udsattes stemmeprocent ved kommunalvalget.

Ved sidste kommunalvalg stemte kun 32 procent af de socialt udsatte, og også blandt indvandrere og unge var den demokratiske interesse så lav, at to ud af tre blev hjemme på sofaen.

Forud for valget i dag er alle sejl sat til for at højne valgdeltagelsen.

LÆS OGSÅ: Valgforskere: Sådan finder du ud af hvem du skal stemme på

Ud over Stemmer på Kanten har Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet ført kampagnen Tænk dig om, før du ikke stemmer. Desuden står Social- og Integrationsministeriet for kampagnen Alles Valg, som er målrettet indvandrere og efterkommere.

Det er lidt exceptionelt, at der er så mange valgkampagner ved dette valg. Og flere af kampagnerne har potentiale til at virke, vurderer valgforsker, adjunkt Yosef Bhatti fra Københavns Universitet.

Ifølge Yosef Bhatti skal den succesfulde kampagne først og fremmest forsøge at ramme de vælgere, der ikke selv vil opsøge information:

Amerikanske undersøgelser viser, at det personlige møde med en kandidat, der stemmer dørklokker eller sender et personligt brev, har størst effekt. Flere af de danske kampagner bruger de metoder, og indsatsen kan nok rykke stemmeprocenten en lille smule i forhold til de grupper, der normalt har en lav stemmeprocent. Samtidig genererer kampagnerne medieomtale og påminder dermed andre om vigtigheden af at stemme, siger Yosef Bhatti, der efter kommunalvalget skal i gang med at måle valgdeltagelsen.

LÆS OGSÅ: Det lidt mindre interessante valg

Lektor Lars Pynt Andersen fra Institut for Marketing og Ledelse ved Syddansk Universitet henviser til, at kommuner og regioner denne gang har forsøgt at tage utraditionelle metoder i brug, blandt andet ved at lade valgbusser holde foran McDonalds:

Groft sagt kan det sammenlignes med Coca Colas forretningsstrategi, hvor besværet med at købe Coca Cola ikke skal være større, end at man kan række armen ud overalt for at få læskedrikken. Hvis en vælger ikke er særlig engageret, har det stor betydning, at man gør det nemt for vedkommende at stemme og at sætte sig ind i debatten. Man kan så diskutere, om stemmeprocenten i sig selv er en målestok for et godt og velfungerende demokrati, siger han.

Valgforsker Jørgen Elklit, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hører til dem, der har det en smule dårligt med den skærpede interesse for at få stemmeprocenten op:

Hvis folk bare stemmer for at stemme, kan det næsten være lige meget. Man skal stemme, fordi man har en mening om, hvordan kandidaterne kan gøre en forskel i kommunen, og fordi man vil opnå noget med sin stemme altså en bedre kommune. Hvis man ikke interesser sig for kommunalpolitik og ikke ved noget som helst om det, hvorfor så stemme.

LEDER: Tænk dig om, før du ikke stemmer

Projektleder i Stemmer på Kanten Mikael Lindholm fremhæver til gengæld, at kampen for at få stemmeprocenten op rækker videre end selve valgdagen:

Vi har gennemført hundredvis af interviews med socialt udsatte. De siger, at de ikke stemmer, fordi de ikke føler sig hørt og set af politikerne. Et af vores mål er at få flere til at stemme. Et andet mål er at få politikerne til at formulere en bedre politik, der kan løse de socialt udsattes problemer. Vi håber, det er en bevægelse, der vil fortsætte. For det er ikke gjort med et enkelt valg.