En svensk dreng ved navn Johan med rokketænder var en af grundene til, at Mads Øvlisens arbejde gav mening.
For over 30 år siden begyndte Johan nemlig at tabe sine mælketænder. Det er normalt ikke noget problem for en lille dreng, men Johan var bløder og hver tabte tand betød ugevis af pinsler og i værste tilfælde døden, mens lægerne forgæves forsøgte at standse blødningen i hans mund. Men en majdag i 1981, da Johan tabte endnu en mælketand, stod den svenske læge Ulla Hedner endelig klar med redningen: En ren dosis ”faktor syv," der blev Hedners første gennembrud og senere blev udviklet til lægemidlet NovoSeven, som Novo Nordisk producerede og dermed kunne behandle blødersygdom.
”Jeg kan tydeligt huske, da jeg mødte Ulla Hedner i vores forhal, og hun jublende udbrød 'Det virker'. Vi fik med hendes opdagelse muligheden for at gøre hverdagen mere sikker og lettere for mange mennesker. Og vi kunne skrive en ny tekst til de medicinske lærebøger. Når sådan noget sker, føler man sig enestående taknemmelig for at være med til at kunne hjælpe en forsker som Ulla Hedner. Det var en fantastisk oplevelse,” fortæller Mads Øvlisen, tidligere administrerende direktør for Novo Nordisk.
I dag er han adjungeret professor på Handelshøjskolen CBS i København. Hans kontor er småt og simpelt indrettet. Her er et lille, ryddet skrivebord og en computer. En væg er prydet af et maleri af Torben Ribe og Torben D. Ebbesen og afslører Mads Øvlisens kærlighed for kunst, som han har udøvet som formand for Kunstrådet i en årrække.
Mads Øvlisen var chef for Novo Nordisk i to årtier og havde dermed ansvaret for en lang række teknologiske fremskridt, der har hjulpet blødere og ikke mindst millioner af mennesker med diabetes verden over.
”Et andet af de mest mindeværdige øjeblikke for mig var, da jeg for 28 år siden trykkede på knappen til starten af Novo Industris første gensplejsede insulinproduktion, der betød, at vi ikke længere var afhængig af bugspytkirtler fra svin og køer. Så var det bare et tryk på en knap, og det var et gennembrud uden lige for vores forskere. Nu kunne vi producere insulin ved gæring og hjælpe langt flere mennesker end hidtil,” fortæller 75-årige Øvlisen.
Artiklen fortsætter under billedet
Han har set, hvordan teknologiske landvindinger har ændret verden og vores liv dramatisk. Han kan huske, da det tog 36 timer at flyve til New York, da man skulle bruge en spritduplikator til at kopiere papirsider og en telefax til at sende beskeder med. Alt sammen noget, der tog tid. I dag kan man tage til et møde på USA's østkyst og være hjemme igen samme døgn. Og så er al kommunikation nu samlet på en lille telefon med lyd, billede og det hele.
De digitale fremskridt og internettet har nok været det, der har været med til at forandre verden mest i moderne tid, mener Mads Øvlisen.
”Alle underliggende digitale landvindinger har været en forudsætning for de bioteknologiske. At man kunne lave forskning på en computer i stedet for i et reagensglas på et laboratorium. Og det er helt enestående for mig, at kommunikation kan gå så hurtigt i dag, hvor jeg undres over, at der kan komme strøm ud af kontakten.”
Mads Øvlisen har også en smartphone, som han stadig mest bruger til at tale i og måske sende en besked i ny og næ - især når han skal holde styr på, hvor børnebørnene er, når de skal hentes. Det sociale liv foretrækker han at holde i live fysisk og ikke på de mange digitale medier som Facebook og Twitter, som han ikke har megen lid til.
”Måske er det et alderdomstegn. Men jeg foretrækker at mødes rigtigt med mine venner og at holde styr på, hvad der kommer videre ud i verden. Jeg er bekymret over overvågningen på nettet. Jeg er ikke tryg ved det. Jeg var engang til middag med folk fra en ambassade, som fortalte, at jeg bare skulle vide, hvad de vidste om mig alligevel. Det er lidt uhyggeligt,” siger han.
Den digitale verden er et ”mirakel” på godt og ondt, mener Mads Øvlisen og placerer håndfladerne på hver sin kind som manden på Edvard Munchs ”Skriget”.
”På godt fordi man på den ene side har skabt et nyt offentligt rum og debatrum med muligheder for at være i kontakt med hinanden på en helt ny måde og for at sprede demokratiske tanker og skabe udvikling. I dag kan man for eksempel fra sin computer derhjemme tage en uddannelse fra ledende universiteter, som mange tidligere ikke drømte om at komme i nærheden af.”
”På ondt fordi de sociale medier i vid udstrækning ikke er underlagt nogen form for kritik eller validering,” siger Mads Øvlisen.
Samtidig synes han - måske fordi han er gammeldags, som han selv siger - at nettet og de sociale rum har fjernet en væsentlig rolle, som de traditionelle massemedier plejede at spille.
”Jeg tænker meget på den trykte presses evne til at gå ind og være kritisk eksempelvis i den politiske debat senest under folketingsvalget. Det synes svært for politiske kommentatorer og journalister at være kritiske over for de politiske kandidater, fordi deres væsentligste platform ikke længere er aviserne, men de sociale medier, hvor de kan fremkomme gratis med deres synspunkter.”
Internettet og de sociale medier har afsløret de teknologiske fremskridts etiske paradoks, som atomvåbenet formentlig er det bedste eksempel på. Mennesket opfandt en ny og afgørende energikilde, som samtidig kan udrydde hele jorden.
Dette paradoks vil vi nok altid leve med, men Mads Øvlisen efterlyser mere ansvarlighed.
Artiklen fortsætter under billedet
”Moderne teknologi er fantastisk, men man må være på vagt over for muligheder for udnyttelse. Vi skal benytte teknologien ansvarligt. Det var vigtigt for mig, da jeg var i Novo Nordisk, at vi søgte at være på forkant med de mulige moralske udfordringer. Det gjaldt eksempelvis, da vi var med til at skabe det første klonede får, Dolly, i Irland, og kritikere mente, at vi nu skulle til at lege Gud. Vi tog kontakt til dyrevelfærdsorganisationer og meningsdannere i hele processen. Jeg kan huske utallige møder med husmoderforeninger, skoleklasser og organisationer. Da vi introducerede gensplejsning, var vi meget omhyggelige med at sørge for, at laboratoriet var placeret ved indgangen og ikke gemt væk som noget mystisk noget,” siger Mads Øvlisen, retter sig op i stolen og fortsætter:
”Men der er også en individuel ansvarlighed, både hvad gælder store og små fremskridt. Med fremskridt følger en moralsk forpligtelse. Vi kan ikke overlade ansvaret til regler og kodekser i danske og internationale institutioner. Vi har selv et ansvar for for, at verden også er der i morgen til vores børnebørn.”
Han er dog stadig fortaler for, at der laves forsøg, der skal gøre vores liv og verden bedre.
Det gælder eksempelvis gensplejsning af dyr og afgrøder som for eksempel køer og soya, der er meget kritik af.
Men i de rigtige hænder er det trods alt med til at brødføde store dele af verden, påpeger Mads Øvlisen, igen med hænderne på kinderne, som tegn på, at næste sætning handler om noget vigtigt, der ligger ham på sinde:
”Jeg tror, vi i de kommende år vil se store gennembrud i en bæredygtig, teknologisk udvikling af landbruget, som på en ansvarlig måde kan være med til at sikre mad til flere mennesker. Men det kræver en åbenhed hos videnskabsfolk og industrien om, hvad de gør og hvorfor, for at få den tillid, der skal til fornyelsen.”