Prøv avisen

Sundhedsplejersken fylder 80: I dag er man ikke længere bange for, at børnene dør

De særligt uddannede sundhedsplejersker rykkede ud til nybagte forældre i 1937 med et grænseoverskridende budskab: ”Hun opfordrede dem til at glemme alt det, som deres egne mødre eller svigermødre havde lært dem, for nu skulle spædbørnsplejen bygges på viden,” siger museumschef Henriette Buus. På dette foto fra 1950’erne ses en sundhedsplejerske undersøge et barns motorik og reflekser. – Foto: Ritzau Foto

Den danske ordning med hjemmebesøg af sundhedsplejersker runder 80 år og har i hele sin levetid fungeret både som en støtte til omsorg og som en kontrol, der skulle sikre barnets tarv. Det giver sundhedsplejerskerne en unik rolle og reddede tusinder af liv i de første år

Tidligere sundhedsplejerske Susanne Lyng Geertsen havde brugt mere end 26 år på at tjekke børns sundhed, da hun gik på pension i 2015. For hende var et af sundhedsplejens nyere indsatsområder også det, der gav mest mening og glæde. Det var de der glimt af håb og humor, der pludselig kunne opstå, når hun besøgte et hjem, hvor moderen havde en efterfødselsreaktion.

”Jeg var så ked af det, at jeg ville gå hjemmefra,” fortalte en mor hende engang om tilstanden derhjemme efter fødslen. ”Jeg ville gå til verdens ende, og jeg gik og gik, og jeg kom til Rema 1000. Så gik jeg hjem igen.”

Den 1. april 1937 trådte Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar i kraft og dermed ordningen med sundhedsplejerskers hjemmebesøg i spædbørnefamilier. I dag, den 1. maj, markeres det 80-årsjubilæum samtidig med fejringen af Fagligt Selskab for Sundhedsplejerskers 40-årsfødselsdag.

Hvilken berettigelse har sundhedsplejen, funderer Susanne Lyng Geertsen nu. For jobbet er født i en kompliceret balance. På den ene side skal sundhedsplejersken skabe tillid og give tryghed til forældre i en ny og usikker situation. Men fortroligheden er samtidig forudsætning for det grundlæggende formål: Statens kontrol af opfostringen af den næste generation.

”Det sværeste for mig var at støtte op om, at det, de mener og kan, nok er o.k. De skulle ikke være mere usikre, fordi jeg kom, de skulle være mere sikre. Man er jo kontrol på, at de her børn har det godt, og det skal man varetage ydmygt. For hvem er jeg at lave den vurdering,” siger hun.

Sundhedsplejens grundlæggende idé er på den måde ikke meget anderledes, end den var, da ordningen blev til, siger Henriette Buus, museumschef ved Greve Museum og forfatter til en ph.d.-afhandling om sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse.

”Sundhedsplejen er for mig at se en unik institution. Det er en lang historie, hvor en person bliver modtaget i de danske hjem og giver autoriserede råd, men tilpasset den enkelte families kultur. Staten har en hånd ind i hver enkelt familie med et dobbelt formål om omsorgsfuld oplæring og kontrol, og det sker stort set uden problemer. Ingen andre kommer ind i de danske hjem på den måde,” siger hun.

Da Danmark fik sine sundhedsplejersker, var dødeligheden for børn under et år på 6,5 procent. Det svarer i dag til børnedødeligheden i et land som Pakistan eller Malawi. I 2016 var det tilsvarende tal i Danmark faldet til 0,3 procent. I hele Europa var der interesse for at nedbringe disse forebyggelige – og altså tragisk unødvendige – dødsfald, og i Danmark lykkedes det den daværende direktør for Statens Serum Institut, Thorvald Madsen, at starte en forsøgsordning med sundhedsplejersker med penge fra den amerikanske Rockefeller Foundation.

I fem år fra 1929-1934 var distrikter på Vesterbro, i Holbæk og Give betjent af en sundhedsplejerske. Da regnskabet blev gjort op, estimerede man, at 4658 liv kunne spares hvert år, hvis ordningen blev national.

Rockefellers penge fik betydning for, hvordan sundhedsplejen blev organiseret. Efter amerikansk forbillede skulle sundhedsplejersken være en lokal autoritet, en community leader, siger Henriette Buus. Hun var særligt udvalgt og særligt uddannet. Hun var sygeplejerske, men med ni måneders efteruddannelse ved et universitet og en del med studieophold i USA.

”På universitetet kom de ind i en akademisk osteklokke, hvor de lærte om sociologi, epidemiologi, samfundsforhold, børnepsykologi, pædagogik, børnesygdomme. De fik mange kompetencer, som gjorde, at de var noget, når de kom ud i de små samfund. De var måske den bedst uddannede kvinde i området og var også godt med i forhold til præsten og skolelæreren,” siger Henriette Buus.

Frejdigt bankede sundhedsplejersken på døren hos hver en nybagt mor og far med et grænseoverskridende budskab:

”Hun opfordrede dem til at glemme alt det, som deres egne mødre eller svigermødre havde lært dem, for nu skulle spædbørnsplejen bygges på viden. Det var et kæmpe skift,” siger Henriette Buus.

Mere amning samt ro, renlighed og regelmæssighed var rettesnoren. I interviews har Henriette Buus hørt om, hvordan en moder gemte sutteflaskerne i køkkenskabet, når sundhedsplejersken kom på besøg – til mandens store morskab.

Mange mødre lavede forkerte mælkeblandinger, gav vælling eller grønkålssuppe til spædbørnene, ”så de blev helt overfodret”, forklarede en anden kilde.

Det krævede følsomhed at trænge ind med påbud i de mest ømtålelige rum. En sundhedsplejerske berettede:

”Man skulle ikke komme med løftede pegefingre og sige, at sådan og sådan skulle det være. Man skulle komme med omsvøb og passe på ikke at såre mødrene, for mange var meget sårbare.”

En anden strategi skulle vinde mændenes tillid. Henriette Buus har beretninger om sundhedsplejersker, der læste aviserne inden et besøg for at finde emner til samtale med husets mand; de seneste børsnoteringer for prisen på korn for eksempel.

”Der er en dialektik mellem, at jo nærmere de kom en familie, jo mere kunne de rapportere tilbage. Det var ikke et valg mellem, om de var familiens advokat eller samfundets kontrollant, for de to ting hang tæt sammen,” siger hun.

Det er kun få år siden, at forskning slog fast, hvor effektiv den nye ordning var. Fem til otte liv per 1000 levendefødte børn blev reddet hvert år i de årgange, der blev født mellem ordningens start i 1937 til 1949, fandt seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Miriam Wüst, i en videnskabelig artikel, hun fik publiceret i 2012.

Hun udnyttede i sin forskning den forskudte indførsel af ordningen i forskellige kommuner til at sammenligne grupper af småbørn, som fik adgang til hjemmebesøg fra en sundhedsplejerske, med andre, der ikke gjorde.

Hun fremhæver sundhedsplejerskens amme- og ernæringsråd som en vigtig årsag til, at flere overlevede:

”Jeg så særskilt på diarre som dødsårsag, og hjemmebesøgene førte til et fald på 17-29 procent i diarre-relaterede dødsfald,” siger hun.

Forspringet viste sig at holde ved langt ind i voksenlivet. I registre fandt Miriam Wüst sundhedsdata på de børn, der stadig var i live i 1980, og fulgte dem indtil 2012.

”Jeg så, at ordningen har haft meget vedvarende sundhedseffekter. De voksne børn havde blandt andet en højere aldersspecifik overlevelsesrate og mindre sandsynlighed for hjerte-kar-sygdomme og hospitalsindlæggelser i perioden,” siger hun.

Sundhedsplejersken var ”arketypen” på det sundhedsforebyggende arbejde i Danmark, supplerer Henriette Buus. Og i takt med at velfærdsstaten udbyggedes, greb ordningen om sig.

I 1974 blev den obligatorisk – før da var den stadig valgfri for kommunerne. I 1983 flyttede sundhedsplejerskerne ind på skolerne og fik et selvstændigt arbejds- og kompetenceområde med skolebørnene.

Siden er sundhedsplejen blevet drivkraft for viden om børns sundhed, man aldrig tidligere har haft – og som har potentiale til at gøre børnegenerationerne i dag sundere end nogensinde.

Det fortæller professor emeritus på Statens Institut for Folkesundhed, Bjørn Holstein, som har brugt sit arbejdsliv på at forske i børn og unges sundhed, både som spædbørn og skolebørn. Skolebørnene først.

Deres sundhed er blevet undersøgt i spørgeskemaundersøgelser siden 1980’erne. Et overraskende, men gennem 30 år konstant resultat er, at op mod 15 procent af børn mellem 11 og 15 år har smerter et sted i kroppen hver dag. Det er flere end i forældrenes generation, og det er ifølge Bjørn Holstein en chokerende indsigt i de helbredsproblemer, børn kæmper med.

”Generationer af børn er vokset op med svære helbredsproblemer, der ikke er taget alvorligt af læger eller forældre,” konstaterer han.

På andre områder er viden blevet udgangspunkt for målrettede kampagner med stor effekt. For eksempel er mobning gået voldsomt tilbage siden 1980erne. Danmark fik også stoppet fedmeepidemi og fastfood-kultur, før nogen af delene for alvor fik tag i skolebørnene.

”Hvis man gør en ordentlig indsats, så mindsker man problemerne. Det er vigtigt at have fokus på børns sundhed, for den ændrer sig hele tiden, og der, hvor man har gjort en dygtig indsats, er det blevet bedre, for eksempel spisevaner, mobning, tandsundhed, overvægt og ryge- og drikkevaner,” slår Bjørn Holstein fast.

Modsat for skolebørnene er systematisk viden om spædbørnenes helbred et stort set spritnyt felt. I 2011 udgav Bjørn Holstein og hans kolleger en rapport om amning i 14 kommuner baseret på data fra sundhedsplejerskernes journaler fra hjemmebesøg i barnets første leveår. Det var sundhedsplejerskerne selv, som tog initiativ til at samle journaloplysningerne i en database for at skabe ny viden. Siden er fulgt omkring to rapporter hvert år med forskning på udvalgte områder, for eksempel fødselsreaktioner, søvnproblemer samt gråd, uro og spiseproblemer.

”Lige som med skolebørnene er konklusionen, at langt de fleste spædbørn trives, men der er store mindretal, som har problemer. Og vi er blevet overraskede over, hvor store de mindretal faktisk er,” siger Bjørn Holstein.

Efterfødselsreaktioner kan skade morbarn-kontakten og dermed barnets udvikling ”dybt”, siger han om et problemfelt, hvor den ny viden har haft afgørende indflydelse på tilbud og fokus ude i kommunerne. Tidlig overvægt og tidlige tegn på adfærdsproblemer, for eksempel observeret i mor-barn-kontakten, er to andre problemområder.

Også her kan sundhedsplejerskens observationer fungere som en problemknuser, der potentielt kan spare barnet for overvægt resten af livet eller mildne alvoren af psykiske lidelser som for eksempel autisme. På den måde kan viden få afgørende betydning for de børn, der fødes i dag, siger Bjørn Holstein.

”Alt er lagt i støbeskeen til, at der sker noget godt for næste generation. Både de kommunale forvaltninger og alle, der har med børn at gøre, suger til sig af den her viden og ændrer deres tilbud efter den. Det er en positiv udvikling – som desværre begrænses og ødelægges mange steder af sparekrav.”

For der er malurt i bægeret.

Da sundhedsplejerskerne begyndte deres hjemmebesøg i 1937, lød tilbuddet på 10 besøg det første år. I dag er Sundhedsstyrelsens anbefaling fem årlige besøg, og nogle steder er det blot to.

Også skolesundhedsplejersken er ifølge Bjørn Holstein ”skåret ned til sokkeholderne”. De ser blot børnene to eller tre gange i løbet af hele folkeskoletiden mod en gang om året tidligere.

Hvis sundhedsplejen skal indløse sit potentiale, er det måske tid til justeringer fra den grundlæggende idé om et universelt tilbud, der har været essensen i 80 år, foreslår seniorforsker Miriam Wüst.

Hun dokumenterede effekten af ordningen for de første årgange af børn. Men udover den forskning ved man meget lidt om, hvordan sundhedsplejen virker i dag, siger hun.

”Vi interesserer os for udviklingen af barnets kognitive og ikke-kognitive færdigheder, og al litteratur viser, at en tidlig indsats er vigtig – men vi ved ikke, hvordan den danske sundhedspleje bidrager til for eksempel udviklingen af børnenes færdigheder og for hvilke grupper af børn,” giver hun som eksempel.

I dag er man ikke længere bange for, at børnene dør. Men man er afgjort optaget af sociale og mentale problemer, der kan udstikke barnets retning og muligheder i livet helt fra spæd. Af samme grund er det afgørende, at ressourcerne går mere målrettet til indsatser, man ved er effektive.

”Der er gode grunde til at være bedre til at dokumentere effekterne. Og det er vigtigt at have fokus på de aspekter i en fremtidig udvikling af ordningen, ellers kan sundhedsplejen få et problem,” siger hun.