Prøv avisen

Med vækst følger plastikforurening

Plastik og skrald på Versova strand i Mumbai, Indien. Foto: Rajanish Kakade/AP/Ritzau Scanpix

Mens Danmark er blevet stadig bedre til at genbruge plastik, vokser plastikforureningen markant i Sydøstasien

Man skal tilbage til tiden før og under Anden Verdenskrig for at forstå det massive plastikforbrug, som finder sted verden over den dag i dag. Lige inden krigen havde briterne opfundet en ny metode til at fremstille det i dag mest udbredte plastikprodukt, som vi kender det fra for eksempel vandflasker og plastikposer. Under krigen blev netop den type plastik brugt til at fremstille eksempelvis radarer, fly og elektriske systemer i tanks, og efterfølgende fik resten af verden øjnene op for, hvor simpelt og billigt et produkt, plastik er. Husholdningerne og byggebranchen tog plastikprodukterne til sig, og resten er historie. Det forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet.

”Efterfølgende er det også kun gået en vej for, hvor meget plastik der bliver produceret,” siger han.

Det er nemlig ikke gået stille for sig med plastikproduktionen siden dengang, og en undersøgelse lavet af forskere fra University of California viser, at der i alt er blevet produceret 8,3 milliarder ton plastik. Men plastikken har også negative konsekvenser: Den forurener. Samme undersøgelse viser, at ud af de mange milliarder tons plastik, der er blevet produceret, er 8 millioner endt i verdenshavene. Forskerne forklarer, at 20 ud af de i alt 192 lande, som de har undersøgt, står for 83 procent af plastikforureningen. Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, påpeger, at det især er få lande, som står for plastikforureningen:

”Få lande er langt større ’syndere’ end andre. Faktisk kan man sige, at hovedparten af plastikforureningen kommer fra en håndfuld lande,” fortæller hun og nævner Sydøstasien som et af de områder, hvor der er en markant udledning af plastik i naturen.

Det bakkes op af Torkel Gissel Nielsen, der er professor ved DTU, som også tager Kina med i ligningen:

”Kina og resten af Asien gennemgår i disse år en industrialisering, og deres økonomier buldrer afsted. Man skal tænke på, at der i Asien bor mere end halvdelen af verdens befolkning. Deres adfærd har enorm betydning, og ligesom vestlige lande er de blevet forbrugersamfund og de ønsker at bruge plastik på samme måde, som vi har gjort – uden den nødvendige teknologi er på plads til eksempelvis at genanvende plastikken. Blandt andet derfor ender en stor del af det plastik, de bruger, for eksempel i havet,” siger han og tilføjer, at Asiens betydelige udledning af plastik også hænger sammen med, at over halvdelen af al plastik bliver produceret netop der. Alligevel er det kun en meget lille del af deres plastikaffald, der bliver genanvendt, og selvom Danmark halter efter flere andre europæiske lande, er det dog 17 procent af al plast, der genanvendes, mens den resterende del bruges i energiproduktionen.

Er der så i fremtiden noget, der peger på, at de asiatiske lande vil komme til at nedbringe deres udledning af plastik i naturen? Det er ifølge Torkel Gissel Nielsen svært at svare på, men:

”Hvis asiaterne har en liste over ting, som de gerne vil have styr på i fremtiden, så forestiller jeg mig, at plastik står ret langt nede på den. I lande som Kina og Indien befinder store dele af befolkningen sig stadig under fattigdomsgrænsen, og på mange måder er det en luksus for et land at kunne tage sig af sådan noget som plastikforurening. Jeg vil mene, at der skal hjælp til fra andre lande, før vi vil opleve en bedring af situationen.”

Katherine Richardson er enig:

”Personligt tror jeg ikke, at vi løser plastproblemet, uden at der tages højde for det i for eksempel handelsaftaler landene imellem. På den måde kan man tvinge alle lande til at forholde sig til problemet,” siger hun.