Hvad har en kontorfuldmægtig, en psykolog og en højskolelærer til fælles? De skal være robuste. Sådan fremgår det af aktuelle jobopslag på den digitale søgemaskine Jobindex. Her har man en database, som strækker sig 13 år tilbage, og man kan se, hvordan robusthed dukkede op i 2007. Brugen af ordet toppede for et år siden, hvor det indgik i godt syv procent af annoncerne. Efterfølgende opstod en debat, som fik brugen til at falde en smule, men det er fortsat et af de mest udbredte ord i stillingsopslagene, ifølge Jobindex’ direktør og stifter Kaare Danielsen.
En af dem, som ser kritisk på det store fokus på robusthed, er forfatter Sanne Bjerg. Hun undrer sig over, at man i et rigt samfund som det danske prioriterer en værdi, som hun forbinder med en slags mental undtagelsestilstand. For 10 år siden fik hun stress, og hun mener, at det netop var robustheden, som fik hende til at arbejde sig ud over kanten som direktør på Den Anden Opera i København.
”Jeg havde været robust og presset mig selv langt ud over grænsen, og jeg kunne ikke registrere, om kravene og forventningerne var rimelige.”
Det var først, da hun sagde jobbet op, at hun erkendte, at hun havde stress.
”For mig var vejen ud af stress en erkendelse af sårbarhed, og i dag stræber jeg efter at leve et mere ’mentalt bæredygtigt’ liv, hvor jeg prøver at indrette mig, så der er balance mellem værdier og praksis.”
Ifølge ledelsesfilosof, professor emeritus dr.phil. Ole Fogh Kirkeby tager virksomhederne fejl, når de søger efter medarbejdere kendetegnet af robusthed.
”Det, arbejdsmarkedet har brug for, er medarbejdere, som har et engagement, evnen til at få nye idéer, samarbejde og improvisere.”
I sidste måned udkom hans bog ”Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab”. Her skriver han om værdien af ”positiv skrøbelighed”, hvilket han udlægger som en berigende, skabende og fællesskabsstyrkende skrøbelighed. Ordet skrøbelighed skal man lede længe efter på jobmarkedet. Skrøbelighed indgår i syv af de mere end 25.000 stillingsopslag.
Ledelsesfilosoffen kobler jobmarkedets efterspørgsel på robusthed med udviklingen af nye teknologier, hvor en række af nutidens job på sigt vil blive overtaget af robotter.
”Vi er i en overgangsperiode i forhold til de nye teknologier, og på nogle arbejdspladser bliver medarbejderne bedt om at arbejde som robotter, før robotterne kommer. Jeg ser det i min kontakt med sundhedsvæsenet, hvor afdelingssygeplejersker og overlæger græder, fordi personalet ikke har tid til at udføre deres kerneopgaver. Jeg tror, vi kommer til at se et oprør, for de stakkels mennesker kan ikke holde til det,” siger han.
Eva Hertz, direktør og ph.d., har 26 års erfaring som klinisk psykolog. Hun driver Center for Mental Robusthed i København og mener, at debatten om robusthed er præget af misforståelser.
”Når Ole Fogh Kirkeby taler om robusthed, så lyder det jo som psykopater i jakkesæt. Det er en vildfarelse, når robusthed skildres som et skjold af teflon. En medarbejder med mental robusthed vil have en mental fleksibilitet, kende grænserne og kunne sige fra.”
”Mental robusthed er en psykologisk færdighed, som de fleste mennesker har, som gør, at vi har noget at stå imod med, når vi oplever modgang. Men du kan ødelægge selv den mest robuste medarbejder ved at udsætte ham eller hende fra fravær af god ledelse.”