Medgift var udbredt blandt danske bønder

Medgift er ikke kun en fjern og eksotisk skik fra Mellemøsten og Asien. Helt frem til slutningen af 1800-tallet trivedes traditionen også i Danmark

”Medgiften havde hos adelen den funktion, at der blev skabt et symbolsk venskabsforhold mellem de to familier. I bondesamfundet skulle medgiften først og fremmest sikre, at den nye familie havde et godt fundament," forklarer Else Marie Kofod.
”Medgiften havde hos adelen den funktion, at der blev skabt et symbolsk venskabsforhold mellem de to familier. I bondesamfundet skulle medgiften først og fremmest sikre, at den nye familie havde et godt fundament," forklarer Else Marie Kofod. .

Medgift er ikke kun en fjern og eksotisk skik fra Mellemøsten og Asien. Tidligere var det helt almindeligt, at kvinden havde medgift med sig i forbindelse med ægteskaber i adelen. Og helt frem til slutningen af 1800-tallet var det en tradition i det danske bondesamfund, at manden eller kvinden bragte en medgift med sig ind i ægteskabet.

Det fortæller afdelingsleder Else Marie Kofod fra Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek.

”Inden de to unge skulle giftes, blev der holdt et såkaldt jagilde, der svarede til forlovelse. Brudens far gav brudens hånd til brudgommen og lagde sin hånd over, og det samme gjorde gæsterne. På den måde blev forholdet bekræftet. En anden vigtig ting under jagildet var at diskutere det økonomiske grundlag for den kommende familie, så den ikke kom til at være en byrde for fællesskabet. Medgiften kunne komme fra både kvinder og mænd,” fortæller Else Marie Kofod.

Hun henviser til, at ordet gift betyder gave på germansk.

”Medgiften havde hos adelen den funktion, at der blev skabt et symbolsk venskabsforhold mellem de to familier. I bondesamfundet skulle medgiften først og fremmest sikre, at den nye familie havde et godt fundament. Ofte var det den unge mands familie, der havde gården, og så bidrog kvindens familie med praktiske ting til hjemmet. Det var vigtigt at kunne klare sig selv,” forklarer Else Marie Kofod.

Historikerne har ingen præcis viden om, hvornår skikken med medgift begyndte i Danmark. Traditionen gled gradvist ud, da fornuftsægteskaberne i slutningen af 1800-tallet blev erstattet af kærlighedsægteskaber. Samtidig kom flere unge piger ud for at tjene deres egne penge.

”Men traditionen med, at kvinden skulle bringe ting med ind i ægteskabet levede videre. Helt frem til 1950'erne indsamlede unge piger udstyr til hjemmet,” siger Else Marie Kofod.

Lederen af Dansk Folkemindesamling mener ikke, det er korrekt at opfatte medgift som en prissætning af bruden.

”Gift er det samme ord som gave. Et giftermål er en gensidig udveksling af ting og gaver. Det at udveksle gaver er noget af det helt grundlæggende i forhold til at skabe menneskelige relationer. Et af de ældste ordsprog, vi har, lyder: 'Gift skal gældes, om venskab skal holdes'. Det betyder, at man skal gøre gengæld for en gave, hvis venskabet skal holde. Man tager imod og giver tilbage igen,” forklarer Else Marie Kofod.