Prøv avisen

Medicin er designet til mænd

Ny medicin bliver fortrinsvis testet på mænd, og derfor kan den i yderste konsekvens være farlig for kvinder.

Når der testes ny medicin, er det oftest mænd, der bliver brugt i forsøgene. Det betyder fare for alvorlige bivirkninger hos kvinderne, viser forskning

De lægemidler, vi bruger, er fortrinsvis testet på mandlige forsøgspersoner, og det resulterer i en helbredstrussel for kvinderne. Sådan lyder konklusionen i nyere amerikansk forskning, og flere danske eksperter mener, at problemet også gør sig gældende herhjemme.

"Det er en kendt sag, at der generelt registreres flere bivirkninger på kvinder, og nogle af disse kan skyldes biologiske forskelle. I og med at der indgår færre kvinder i forsøg med medicin, der henvender sig til begge køn, ved man mindre om, hvordan de reagerer på medicinen. Og standarddoser af medicin, hvor der ikke skelnes mellem mænd og kvinder, er derfor baseret på mænd," siger Doris I. Stenver, overlæge i Lægemiddelstyrelsens afdeling for forbrugersikkerhed. Her kan man se, at to tredjedele af alle registrerede medicinske bivirkninger i Danmark stammer fra kvinder.

I en videnskabelig artikel i et nyere nummer af The Journal of the American Medical Association bliver det påvist, at kvinder i høj grad er enten underrepræsenterede eller helt udeladt, når der testes ny medicin.

Ser man på antallet af forsøgspersoner både i USA og herhjemme, er der nogenlunde lige mange mænd og kvinder. Men i USA skyldes det, at mange af de kvinder, der indgår i statistikken, er deltagere i forsøg med kvindesygdomme, og det samme gør sig ifølge Birgit Petersson, lektor i medicinsk kvinde- og kønsforskning og speciallæge i psykiatri på Københavns Universitet, gældende herhjemme. Hun mener, at vi både i Danmark og på verdensplan stort set ignorerer problematikken:

"Man vil helst ikke tænke på det med kvinder i medicinforskningen. Indtil for nylig har jeg hørt fornuftige folk sige, at det er lige meget med køn," siger hun og fortsætter:

"Man bruger en masse undskyldninger med, at kvinder kan være gravide, og at det er besværligt med deres cyklus. Men i dag ved kvinder godt, hvornår de er gravide, og det kan sagtens lade sig gøre at ramme det rigtige tidspunkt i cyklus. Man vedholder traditionen med at bruge mænd, simpelten fordi det er det letteste."

Overlæge og professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet Kim Brøsen mener, at udeladelsen af kvinder først og fremmest skyldes frygten for, at de skulle være gravide. Alligevel er det vigtigt at undersøge virkningen af medicin på både kvinder og mænd mere konsekvent.

"På den måde kunne man rekommandere en bestemt dosis til hvert køn. Men det er ikke god markedsføring for medicinalfirmaerne, og det kan også virke for kompliceret for både læger og patienter," siger han.

Det er imidlertid ikke mindst frygten for kvindernes helbred, der forhindrer eksempelvis medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline i at bruge lige dele mænd og kvinder, siger medicinsk direktør Ebbe Englev.

"Vi kræver ikke internt, at man i vores forsøg bruger lige så mange mænd som kvinder. Det ville simpelthen betyde, at man skulle rekruttere flere forsøgspersoner, tage andre hensyn, lave større og dermed også dyrere forsøg. Og i sidste ende står der altså forbrugere, der gerne vil have ny og ikke for dyr medicin på markedet," siger han.

graa@k.dk

dalsgaard@k.dk