Medicinrådet er under pres fra lægemiddelgiganter

Medicinrådet får stadig flere henvendelser fra advokathuse og lægemiddelproducenter, der ønsker at påvirke rådets arbejde. Det er tydeligt, at aktionærernes interesser står over patienternes, mener patienternes repræsentant i rådet, og formanden frygter, at hensigten er at true rådets eksistens

Medicinrådet har oplevet et stigende pres fra medicinalselskaber, som forsøger at påvirke rådets arbejdsgange og beslutninger, siden det startede sit arbejde for to år siden. Rådet er det offentlige institut til prioritering af ny medicin. (Arkivfoto).
Medicinrådet har oplevet et stigende pres fra medicinalselskaber, som forsøger at påvirke rådets arbejdsgange og beslutninger, siden det startede sit arbejde for to år siden. Rådet er det offentlige institut til prioritering af ny medicin. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Medicinrådet har oplevet et stigende pres fra medicinalselskaber, som forsøger at påvirke rådets arbejdsgange og beslutninger, siden det startede sit arbejde for to år siden. Rådet er det offentlige institut til prioritering af ny medicin.

Det siger rådets formand, Steen Werner Hansen, der ser indsatsen som et strategisk angreb, som skal ryste tilliden til det endnu unge råd:

”Det er en helt ny udvikling, at firmaerne bruger kendte advokatfirmaer til at anfægte sagsgangen i en del sager. Den øgede opmærksomhed og aktivitet på hele det her område kan man jo se som et forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved rådets troværdighed og underminere dets mulighed for prioritering.”

Patienternes repræsentant i Medicinrådet, Leif Vestergaard, kalder flere selskabers fremfærd ”virkelig aggressiv”:

”Det er industrien, når den er værst. Det her er klart nogle, der varetager aktionærernes interesser over patienternes,” siger han.

Han er især oprørt over en konkret og omdiskuteret sag, der handler om et nyt lægemiddel til behandling af sklerose. Medicinrådet tager i denne måned stilling til, om det vil anbefale lægemidlet til danske patienter.

Kristeligt Dagblad har fået indsigt i korrespondancer mellem rådet og medicinalselskaberne Roche og Biogen, der i august forsøgte at forhindre rådet i at undersøge effekten af et andet og billigere produkt til samme gruppe patienter.

Begge produkter produceres af Roche. Det nye med navnet ocrevus markedsføres til en pris på 57.500 kroner for 300 milligram, mens det ældre produkt, rituximab, har en pris på cirka 10.000 kroner pr. 300 milligram, oplyser Leif Vestergaard.

Det billige produkt har imidlertid ikke en såkaldt indikation, det vil sige formel godkendelse, til behandling af sklerose.

Der findes dog studier og andre data, især fra Sverige, der tyder på, at produktet har samme effekt som det dyre produkt. Det var denne dokumentation, Medicinrådet ønskede at få gennemgået af sit fagudvalg, men som Roche forsøgte at bremse:

”Vi (vil) derfor anmode Medicinrådet om, at fagudvalget (...) ikke gennemgår evidensen for brug af rituximab,” skrev firmaet blandt andet i en mail.

Også selskabet Biogen forsøgte at forhindre, at det billigere produkt overhovedet blev nævnt i rådets arbejde:

”Biogen (henstiller) til, at Medicinrådet ved førstkommende lejlighed tager skridt til at revidere protokollen for udarbejdelsen af behandlingsvejledningen, sådan at henvisningen til inddragelse af evidens for brug af rituximab udgår,” skrev virksomhedens advokat fra virksomheden Bech-Bruun.

Firmaerne henviser blandt andet til, at Medicinrådet juridisk ikke må anbefale et lægemiddel uden indikation til standardbehandling.

”Men det er virkelig aggressivt, når man skriver, at Medicinrådet ikke engang må undersøge den evidens, der ligger på det andet produkt. Og jeg undrer mig over, at Biogen retter samme henvendelse, det virker koordineret. Medicinalvirksomheder siger tit, at de er her for patienternes skyld, og det er der også gode eksempler på. Men her er en sag, hvor jeg har svært ved at se, at de sætter patienterne først – det gælder kun aktionærerne,” siger Leif Vestergaard.

Sundhedsøkonom og professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Jakob Kjellberg, peger på, at Danmark nu mærker det pres, som rammer alle lande, der prioriteter nye lægemidler ud fra en afvejning af pris og effekt.

”Selvfølgelig handler det om penge. Det her handler om at få det størst mulige dækningsbidrag på sit produkt, og det får man kun, hvis man sælger det. Man har ingen interesse i, at der i stedet bliver solgt et produkt, der er gået af patent, og derfor prøver man med alle de lovlige midler, der er, at forhindre det. Også dem, der er lidt aggressive. Sådan er spillet bare,” siger han.

Rådets opgave er at yde et modpres, som det også gjorde, da det alligevel gennemførte sin gennemgang af evidens for retuximab, der konkluderede, at produktet ikke ”er mindre effektivt” end den dyre medicin, som fagudvalget skrev.

Men rådet har få ressourcer til at modstå pres, siger Steen Werner Hansen. Han frygter, at virksomhederne vil lykkes med at ”underminere” prioriteringen i Danmark:

”Vi bruger meget tid på disse sager, og indtil videre har vi svært ved at se, at de bidrager med mere end at lægge pres på sekretariatet. Vi er ikke et ret etableret prioriteringsinstitut, i modsætning til institutterne i for eksempel Norge og England. Det er altid i starten, at arbejdet er mest vanskeligt, og når man angriber beslutningerne fra ikke-fagligt hold, altså med jura og ikke lægevidenskab, så risikerer vi, at der ikke er meget prioritering tilbage.”

Hos Roche siger kommunikationschef Morten Wiberg om henvendelsen, hvor man opfordrer Medicinrådet til ikke at undersøge effekten af rituximab, at rådet selvfølgelig er i sin gode ret til at undersøge, hvad de vil:

”Men det, vi sagde, var, at der jo ingen grund var til at gå ind og kigge på evidensen. For der foreligger ikke nogen ordentlig evidens. Vi skal ikke bestemme, hvad de skal lave, men i den konkrete sag må man bare sige, at der ikke forelå nogen data,” siger han.