Medicinudgifter i uventet opbremsning

Udgifterne til hospitalsmedicin stiger langt mindre end forventet, især fordi flere kopiprodukter har erstattet meget brugte lægemidler. Udgiftsstigningen vil holde et lavt niveau flere år endnu, spår overlæge i Lægemiddelstyrelsen

”Regionerne har fået to store gaver, nemlig godkendelsen af to biosimilære gigt- lægemidler (kopiprodukter, red.), der har udsat originalerne for konkurrence. Det har givet betydelige besparelser."
”Regionerne har fået to store gaver, nemlig godkendelsen af to biosimilære gigt- lægemidler (kopiprodukter, red.), der har udsat originalerne for konkurrence. Det har givet betydelige besparelser." . Foto: Søren Bidstrup.

Det er en ”gaveregn”, der er faldet over regionerne. Sådan betegner overlæge i Lægemiddelstyrelsen Jens Ersbøll med en frydefuld formulering den opbremsning, der stik imod alle spådomme nu opleves i stigningen på udgifter til hospitalsmedicin.

Desuden forudser han, at opbremsningen med stor sandsynlighed vil fortsætte i de kommende par år, så udgifterne fortsat kun vil stige moderat – eller i bedste fald endda falde:

”Regionerne har fået to store gaver, nemlig godkendelsen af to biosimilære gigt- lægemidler (kopiprodukter, red.), der har udsat originalerne for konkurrence. Det har givet betydelige besparelser. Det virker sandsynligt, at gaveregnen fortsætter lidt endnu, så endnu tre topsælgende lægemidler får konkurrence frem mod 2019. Får regionerne bare ét af de lægemidler om året, mener jeg, at det vil holde udgiftsstigningen på mellem nul og fem procent, og jeg vil ikke afvise muligheden for et lille fald,” siger han.

Dén spådom – om uventet moderate stigninger – støttes af Flemming Sonne, direktør i regionernes indkøbsorganisation Amgros:

”Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os den opbremsning i udgifterne, som vi så i 2015. Jeg tror, vi kan holde stigningen i udgifter på to-fire procent i år og det samme næste år,” siger han, men afviser dog et decideret fald.

Dét er store nyheder. Tidligere fremskrivninger har opereret med stigninger i udgifterne til hospitalsmedicin på op mod 10 procent i både 2015 og 2016.

I første halvår af 2016 brugte regionerne dog stort set det samme beløb på medicin som i den samme periode året før, nemlig 3,7 milliarder kroner. Det viser tal fra Amgros, som Kristeligt Dagblad skrev om tidligere i denne uge. Her forklarede regionernes formand, Bent Hansen, at udgifterne igen var stigende i tredje kvartal af 2016, så status quo-resultatet næppe holder året ud. Men stigningen på et par procent er under alle omstændigheder langt mindre, end prognoserne har sagt.

En afgørende årsag er de biosimilære lægemidler, som altså er kommet på markedet, efter at patenterne udløb på originalerne. De blev taget i brug i et tempo, der slår de fleste rekorder, siger Flemming Sonne.

”Vi har lavet den hurtigste penetration (indtrængning på markedet, red.), jeg er bekendt med på europæisk plan eller endda verdensplan. Man har aldrig set et hurtigere skifte fra et lægemiddel til et andet end det, vi har foretaget med det seneste biosimilære produkt. Hver gang, der kommer biosimilære lægemidler, kræver det en stor indsats at sørge for, at det kan implementeres, og vi er allerede ved at forberede det næste.”

Opbremsningen i medicinudgifterne er en god nyhed ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Men overlæge Jens Ersbøll er mest af alt lægefagligt begejstret:

”Det er en rigtig god situation, for så får vi måske råd til at tage andre nye og spændende lægemidler i brug. Hvis regionerne kan opnå besparelser på 40-65 procent på bare ét af de dyreste produkter om året de næste par år, bliver der plads til en del nye lægemidler, uden at det samlede budget eksploderer igen,” siger han.

Han peger dog også på, at problemerne kun er udskudt. Han ser umiddelbart tre vigtige produkter mere i den biosimilære pipeline, foruden de to der altså er taget i brug:

”Virkningen af de her fem ’gaver’ forsvinder gradvist igen, og så er det svært at se, hvor lignende besparelser skal hentes i årene derefter,” siger han.

Både han og Flemming Sonne peger på, at det nye Medicinråd, der skal sikre regionerne et bedre forhandlings- og udbudsgrundlag over for industrien, sandsynligvis vil hente andre besparelser hjem – lige som Amgros selvstændigt afsøger nye områder for besparelser:

”Vi har blandt andet opnået meget høje rabatter hos nogle medicinalvirksomheder,” siger Flemming Sonne.